Borgerservice på hjul i fynsk kommune:
- Det er faktisk næsten ligesom at stå i baghaven
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fredag indviede Svendborg Kommune en ny borgerservice-bus, der skal betjene yderområderne. Det har potentiale, mener både borgere, politikere og ekspert.
PC, fingeraftrykscanning og kamera. Det er bare nogle af de ting, Svendborg Kommunes nye mobile borgerservice er blevet udstyret med.
Fredag formiddag blev bussen endelig inviet ved den lokale hal på Thurø. Bussen skal køre rundt i kommunens yderområder og kan næsten alt det, som den almindelige borgerservice kan.
I bussen kan borgerne nemlig få hjælp til at forny pas og kørekort, få fritagelse fra digital post, søge om helbredstillæg, indlevere ansøgninger og meget mere.
Fortsat tavshed om fritaget skoleledelse - men "ingen børn har lidt overlast"
Der er stadig ingen i Nordfyns Kommune, der vil oplyse hverken forældre eller TV 2 Fyn om, hvorfor fire medlemmer af Særslev Hårslev Skoles ledelse er blevet fritaget med øjeblikkelig virkning.
Onsdag blev fire medlemmer af ledelsen på Særslev Hårslev Skole fritaget fra jobbet med øjeblikkelig virkning. Dagen derpå er der fortsat ingen, der kan få oplyst hvorfor.
På skolens Særslev-afdeling skal Mikkel Benjamin Olsen hente sit barn, og ligesom flere andre forældre, TV 2 Fyn har talt med, men som ikke ønsker at lade sig interviewe, savner han en orientering fra kommunen.
- Vi har faktisk ikke fået så meget at vide. Det eneste, vi har fået at vide, er, at de er fritaget på nuværende tidspunkt. Det er ikke så rart lige nu, fordi vi ikke ved, ved der sker, fortæller han.
Rettelse
Onsdag fortalte direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, Karsten Poulsen, at fritagelsen skyldes "personalesager".
- Man bliver utryg, og det ville være rart som forælder, når man har børn i institutionen og på skolen, at man vidste lidt mere, siger Mikkel Benjamin Olsen.
Ingen børn har lidt overlast
Karsten Poulsen ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, men han forsikrer over for TV 2 Fyn, at forældrene ikke behøver være urolige.
- Vi har fritaget fire medarbejdere på skoleområdet i Nordfyns Kommune. Der er i den forbindelse ingen børn, der har lidt overlast, siger han.
TV 2 Fyn har talt med næstformand i skolebestyrelsen, Henrik Dam. Han ved ligesom de øvrige forældrene ikke, hvorfor ledelsen er fritaget, og han ønsker ikke at stille op til interview.
Det ønsker formand for Børne- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune, Anja Lund fra Venstre, heller ikke. Borgmester Morten Andersen (V) henviser til Karsten Poulsen.
Navnene på de fire fritagede medarbejdere er kendt af TV 2 Fyn. Ingen af dem ønsker at lade sig interviewe, eller vender ikke tilbage på opkald og sms'er.
Og den nye form for service møder begejstring blandt de lokale borgere.
- Det er jo det rene luksus. Det er faktisk næsten ligesom at stå i baghaven. Det er service må jeg sige, siger Axel Jakobsen fra Thurø.
- Jeg synes, det er ret fedt, og jeg tror, det giver noget for alle de andre, som også bor her. Du skal ikke tage hele vejen ind til Svendborg, fortæller Sophia Storm fra Thurø.
Service til både land og by
Dorthe Ullemose (DF), der er byrådsmedlem i Svendborg Kommune, kom med forslaget til den nye bus sidste år. Hun ville med forslaget være med til at skabe mere balance mellem kommunens ydelser.
- Som politikere snakker vi tit om, at tingene skal være ligeligt fordelt mellem land og by, og at vi skal passe på med ikke at gøre yderområderne til spøgelsesområder. Nu har vi et klokkeklart eksempel på, hvordan service fra byen kan komme ud til yderområderne. Så jeg håber, det bliver en kæmpe succes, fortæller byrådsmedlemmet.
Ny cykelsti på vej efter årelang kamp
En ny dobbeltrettet cykelsti til 63 millioner kroner er klar til at blive bygget ved Hvidkilde Gods i Svendborg, oplyser Transportministeriet.
I årevis har lokale kæmpet for en cykelsti ved Hvidkilde Gods i Svendborg, og nu er der godt nyt til cyklisterne på strækningen.
Ifølge Transportministeriet er parterne bag Infrastrukturplan 2035 blevet enige om, at der skal etableres en ny dobbeltrettet cykelsti på den 2,4 kilometer lange strækning i sydsiden af Faaborgvej.
Projektet er beregnet til 63 millioner kroner, og det vil tage to-tre år at gennemføre.
- Det største af alle cykelprojekterne tilfalder Fyn, og det er, fordi der har været kæmpe lokal opbakning til det, siger folketingsmedlem Mai Mercado (K).
- Svendborgenserne og Sydfyn har presset på igen og igen, og det har givet pote, siger hun og fremhæver en lokal aktionsgruppe, der i årtier har kæmpet for en cykelsti på strækningen.
Hvorfor har det taget så lang tid?
- Godt spørgsmål. Måske fordi det er en meget stor investering. Det er 63 millioner kroner, og det er svært at finde så store beløb på finansloven, siger Mai Mercado.
500 meter lang stibro
Langs en vejdæmning ved Hvidkilde Sø anlægges cykelstien ifølge TV 2 Fyns oplysninger på en 500 meter lang stibro i søen, og ved haven til Hvidkilde Gods anlægges stien på en såkaldt spunsvæg for ikke at ødelægge den historiske have.
“Svendborgenserne og Sydfyn har presset på igen og igen, og det har givet pote”
Den nye cykelsti lukker et hul i et eksisterende stinet mellem Ollerup og Svendborg.
Strækningen har trods et kurvet forløb i kuperet terræn ingen faciliteter for cykeltrafikken, som det er nu. Cyklisterne må derfor færdes på kørebanen, hvor bilisterne må køre mellem 40 og 80 kilometer i timen.
Cyklist: Jeg håber, jeg ikke bliver ramt af en bil
Ad flere omgange har sydfynske borgere i flere årtier kæmpet for en cykelsti mellem Ollerup og Svendborg, blandt andet ved borgermøder og stormøder. Ifølge de lokale er det farligt at færdes på to hjul på strækningen.
- Det er nice. Jeg håber, den når at komme her, mens jeg bor hernede. Hvis ikke, bliver andre rigtig glade for den, siger lærerstuderende Gustav Hjarnø Pedersen, der cykler på strækningen flere gange om ugen.
Han synes, vejen er alt for farlig uden en cykelsti.
- Jeg cykler bare fornuftigt og håber, at jeg ikke bliver ramt af en bil. Det er ikke sket endnu, men de kører fandeme stærkt, og de kommer tæt på, fortæller han.
“Jeg cykler bare fornuftigt og håber, at jeg ikke bliver ramt af en bil. Det er ikke sket endnu, men de kører fandeme stærkt, og de kommer tæt på”
Der er i alt 200 millioner kroner fra Infrastrukturplan 2035, der bliver omsat til bedre cykelinfrastruktur ni steder i hele landet. Cykelstien ved Hvidkilde Gods er det dyreste projekt med 63 millioner kroner. Der er også to millioner kroner på vej til en stikrydsning i Vester Skerninge.
Vejdirektoratet har udvalgt projekterne ud fra en række parametre, blandt andet trafiksikkerhed, sammenhæng med det øvrige cykelstinet og uheldsdata. Arbejdet med cykelprojekterne kan påbegyndes i 2022, oplyser Transportministeriet.
Da bussen kunne gøres grøn med el var der flertal for den i byrådet. El-bussen har kostet 800.000 kroner inklusiv udstyr og ca 60.000 kroner årligt at drive - plus 20 ekstra tilførte medarbejdertimer om ugen. Og det er godt givet ud, mener Dorthe Ullemose.
- Det er meget få øre, vi bruger for, at borgerne skal få den her betjening. Det synes jeg er en god investering, siger hun.
Ingen faste mål
Der er ikke lavet undersøgelser for behovet for den mobile borgerservice i Svendborg Kommune, og der ikke sat tal på, hvor mange ekspeditioner, man håber at få.
Alligevel tænker Pia Dam, der er formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget, at bussen kan være med til at lette trykket hos Borgerservice i Svendborg by.
- Vi har ikke snakket om, at der skal være et hvis antal borgere, der skal besøge bussen. Men jeg håber, at lokalområderne, tager godt i mod den, siger hun.
Lilleholt mister storetå og tager orlov fra Folketinget
Den tidligere minister Lars Christian Lilleholt tager orlov på grund af sygdom og afløses i Folketinget af Mark Grossmann.
Det fynskvalgte folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) tager orlov fra Folketinget, oplyser han til TV 2 Fyn.
I et facebookopslag uddyber han, hvorfor han tager orlov.
- De seneste to uger har jeg været indlagt på Odense Universitetshospital, hvor jeg har fået en dobbelt ballonudvidelse i venstre ben og fået bortopereret min venstre storetå. Det er sket som følge af et lille sår, jeg fik på venstre storetå for godt en måned siden, skriver Lars Christian Lilleholt.
- Der gik betændelse i såret, og da jeg i de seneste cirka ti år har haft type 2-diabetes var der alvorlig risiko for, at betændelsen i tåen ville brede sig, og derfor risiko for, at der kunne opstå en endnu mere alvorlig situation. Antibiotika kunne desværre ikke stoppe betændelsen, og derfor var der ingen vej udenom end at bortoperere storetåen. Det har desuden været nødvendigt at gennemføre en operation på langs af foden, fortsætter han.
Afløses af politiker fra Odense
Den fynske toppolitiker havde håbet på, at operationen ikke fik betydning for hans politiske karriere, men sådan gik det ikke.
- I begyndelsen håbede jeg, at jeg ville blive rask meget hurtigt igen, men nu må jeg erkende, at det tager lidt længere tid. Jeg har i dag bedt Folketinget om at blive sygemeldt, da jeg efter lægens anbefaling ikke må gå på foden i fire uger, lyder det fra Lars Christian Lilleholt.
I Folketinget afløses han af Mark Grossmann (V), der sidder i byrådet i Odense Kommune.
56-årige Lars Christian Lilleholt har siddet fast i Folketinget siden 2001. Fra 2015 til 2019 var han energi-, forsynings- og klimaminister i Lars Løkke Rasmussens regering.
I november blev han indlagt på Odense Universitetshospital ad to omgange, da han blev ramt af covid-19.
- Jeg kommer stærkt tilbage. Og jeg har det efter omstændighederne godt, og jeg satser på at komme hjem en af de kommende dage. Stor tak til alt personalet på Odense Universitetshospital, som har givet mig en omsorgsfuld og god behandling, slutter Lars Christian Lilleholt.
Svendborg er sammen med Assens de eneste kommuner, der i dag har en mobil borgereservice. Nyborg Kommune har tidligere haft en mobil borgerservice fra 2016 til 2017. Kommunen droppede dog tjenesten, da der var få, der benyttede den
En bus med fælleskab
Ifølge Pia Heike Johansen, der er lektor for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet, så har den mobil borgerservice dog potentiale.
Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde om letbanen
At politikerne holder tilbage med oplysninger om Odense Letbane, undrer flere borgere i Odense, men det giver god mening, vurderer juraprofessor.
Flere odenseanere undrer sig over, at politikerne er så hemmelighedsfulde med oplysninger om letbanen og dens fremtid.
Onsdag mødtes Økonomiudvalget i Odense Kommune til en ekstraordinær og fortrolig orientering om letbaneprojektets fremtid.
Efterfølgende ønskede ingen af politikerne at fortælle, hvad de fik at vide om letbanen.
- Der er lige præcis den åbenhed, der skal være, så selskabet på ene side har en god mulighed for at passe på skatteborgernes penge over for underentreprenører, der gerne vil se, om de kan få så meget som muligt ud af kontrakten som overhovedet muligt, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- På den anden side skal der være en offentlighed om rammer, retning og fremdrift i et projekt som Odense Letbane, fortsætter borgmesteren.
Juraprofessor: Derfor er politikerne så hemmelighedsfulde
Uden at vide konkret hvilke oplysninger der kom frem mødet, fortæller Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, at offentlighedsloven er indviklet, når det gælder, hvad borgerne må få at vide og ikke må få at vide.
Hvad er offentlighedsloven?
Formålet med loven er at sikre borgerne og pressen mulighed for at følge med i, hvad der sker i den offentlige forvaltning.
Loven skal medvirke til at skabe interesse for forvaltningen, men også til at styrke tilliden til myndighederne.
Der er en lang række undtagelser til, hvad borgerne i Odense kan kræve at få at vide om et offentligt projekt som Odense Letbane.
- Det lyder umiddelbart rigtig, at der kan være en helt velbegrundet årsag til, at der skal være hemmelighed omkring oplysningerne, siger Sten Schaumburg-Müller.
De seneste dage, uger og måneder har der i medierne været historier om problemer med letbanens værksted, en konflikt med Banedanmark og nye krav fra den spanske entreprenør Comsa, og her skal politikerne ikke melde detaljer om konflikterne ud til borgerne i Odense.
- Det vil sige, at der kan ligge nogle forhandlinger med en underentreprenør, og det vil typisk være undtaget af offentlighedsloven, siger Sten Schaumburg-Müller.
Med andre ord kan udsigten til en retssag gøre, at politikerne ikke må videregive oplysningerne, der er kommet frem på mødet.
- Jeg kan godt forstå, der er stor interesse. Vi har som ejere fået en fortrolig orientering, som vi ikke må eller kan videregive, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF).
- Som politikere har vi en fortrolig viden, som vi skal forvalte bedst muligt til glæde og gavn for odenseanerne, siger ældre- og handicaprådmand Søren Windell (K).
Holder mere hemmeligt
Når det er sagt, fortæller juraprofessoren, at forvaltninger generelt i Danmark har en tendens til at holde på flere oplysninger, end hvad nødvendigt er.
- Der er en vis tradition for at holde mere hemmeligt, end der er hjemmel til i loven, siger Sten Schaumburg-Müller, der dog ikke kender detaljerne i letbanesagen godt nok til at vurdere, om det kan være tilfældet her.
Efter mødet forsikrede Peter Rahbæk Juel, at han fortsat har tillid til letbaneselskabet, og at man forventer, at den holder sig inden for både budget og tidsplan.
Odense Letbane skulle oprindeligt have åbnet i 2020, men den blev i første omgang forsinket til 1. september 2021 og senere igen til “årsskiftet”. Det er stadig uvist, præcist hvornår Odense Letbane kører med passagerer for første gang .
En mobil borgerservice kan nemlig både gøre det lettere for borgerne at få adgang til tilbuddene og være med til at styrke fælleskabet i lokalsamfundene, fortæller hun.
- Hvis det en rene sparefunktion, hvor man holder kort tid og kører videre til den næste landsby, så tror jeg ikke der er mange, der vil sidde og vente på bussen, siger hun og fortsætter.
- Men hvis man ved, at den holder der et stykke tid, og der er de her mere sociale funktioner, så tror jeg, at der måske vil være flere kommuner, der kunne have stor glæde af kigge på sådanne initiativer.
Bussen i Svendborg Kommune kommer forbi Vester Skerninge, Stenstrup, Lundby, Skårup, Gudme og Thurø to formiddagstimer hver anden uge på skift.
Sidste kamp i Gudme: - Jeg har allerede tudet et par gange
kopieret!
Følelserne sidder uden på tøjet i Gudme lørdag.
- Jeg har allerede tudet et par gange i dag. Det er vemodigt og mærkeligt, indrømmer GOG-direktør Kasper Jørgensen.
GOG spillede sidste hjemmebanekamp i Gudme, inden holdet efter VM-pausen flytter til Arena Svendborg.
I mere end et halvt århundrede har GOG haft hjemmebane i hallerne i Gudme. Kasper Jørgensen har været med i 20 år - de seneste 15 som direktør.
Burde ikke kunne lade sig gøre
I den lille hal med plads til 1.350 tilskuere er der gennem tiden vundet mesterskaber, der ikke burde være mulige - og altid har siddepladserne været fuldt optaget af gule fans.
- Der er en hel masse ting, der ikke har kunnet lade sige gøre, der er lykkes alligevel. Det kan jo ikke lade sig gøre på en mark i Gudme, at man vinder mesterskaber i håndbold, men det har det jo gjort. Og det har det gjort ved fællesskabets bånd og en masse gode mennesker, der er samlet om det samme, og det er det, som alle folk er nervøse for, om man mister ved ikke at være her mere, siger Kasper Jørgensen.
I Arena Svendborg vil der være plads til mere end dobbelt så mange håndboldfans.
- Der skal ikke meget mere til end, at du spørger, før jeg kan mærke tårerne i øjenkrogen. Det er en hård dag. Jeg kan mærke, jeg har følelserne uden på tøjet. Det er specielt for alle, og det er mange gode minder, der er skabt her, fortæller Kasper Jørgensen.
Inden VM-pausen ligger GOG nummer et i ligaen. Lørdag blev der sat to streger under pausestillingen, da Skanderborg blev besejret med 35-34 i netop Gudme.
Julemanden snød Amalie for 300 kroner og skuffede hendes børn - sådan undgår du jule-fup
kopieret!
Julen er hjerternes – og svindlernes – fest.
I 2023 blev flere fynske familier således snydt for både penge og julemandsbesøg.
En af de svindlede var Amalie Pedersen, som meldte sig ind i facebookgruppen Find din Julemand i håb om at gøre netop det; komme i kontakt med en rar, troværdig mand i rød jakke og hvidt skæg, som ville slå vej forbi hjemmet i Langeskov og overraske hendes to børn.
Men allerede i ugen op til juleaften begyndte rygterne at svirre i gruppen; der var ikke rent mel i alle juleposer.
Samtidig begyndte den julemand, Amalie Pedersen havde lavet en aftale med, at opføre sig underligt.
- En dag skriver han, at han har fået mange henvendelser, men også mange aflysninger, og derfor ville han gerne bede om et depositum.
Derfra tog det en ubehagelig drejning.
Brændt af på juleaftensdag
Amalie Pedersen og hendes mand endte med at overføre 300 kroner til manden. Da pengene var overført, svandt kommunikationen ind.
- I bagklogskabens lys var det naivt, når vi ikke kendte mere til ham, men vi var jo bare godtroende forældre, der ønskede at give vores børn en magisk jul.
Og så - klokken 16.30 den 24. december - kom den endelige aflysning.
“Vi tager stærkt afstand fra den slags.”
Derefter forsvandt mandens facebookprofil, og det telefonnummer, han brugte, var pludselig deaktiveret, fortæller Amalie Pedersen.
Pengene fik hun aldrig retur, men det var heller ikke det vigtigste.
- Jeg blev megaramt. Det var ikke pengene, det handlede om, men det at blive snydt for noget, jeg skulle have glædet mine børn med.
Julemandens råd til at undgå svindel
Hos Dansk Julemandslaug er de bekendte med, at nogle kan finde på at snyde i julemandens navn.
- Vi tager stærkt afstand fra den slags. Vi mener, at en julemand skal være en glædegiver. Det er, hvad julen drejer sig om. Det er et af de vigtigste aspekter ved at være julemand, lyder det fra foreningens oldermand Henrik Kristiansen.
Dansk Julemandslaug er en samling af professionelle julemænd, der hvert år bliver hyret til arrangementer og private julebesøg.
Henrik Kristiansen kommer nu med råd til, hvordan danskerne undgår at blive snydt på den store dag.
Et af dem er at få julemanden til at verificere sig med et billede og undersøge hans facebookprofil.
- På den måde kan du sikre, at det er en ægte profil, og at personen står ved at være julemand. De, jeg kender til, gør det tydeligt på deres profil, at de brænder for rollen som julemand.
Våd og blæsende søndag venter fynboerne
kopieret!
Du kan nå at hente morgenbrød i tørvejr søndag morgen, men allerede i løbet af formiddagen vil du få brug for enten paraply eller regntøj.
Søndag bliver nemlig en dag med udbredte byger. Dog lover meteorologerne ved TV 2 Vejret, at bygerne ikke vil lade store mængder regn falde over Fyn og øerne.
Temperaturerne er stigende i løbet af dagen. I eftermiddagstimerne vil termometret vise 7-8 grader, mens det vil være endnu lunere til aften.
I takt med, at temperaturerne stiger, tiltager også vinden. Ved kysterne kan man opleve vind op til kulingstyrke og måske også vindstød, der er endnu kraftigere, når en regnbyge driver forbi.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Fortæller om mobning: - Jeg mistede min selvtillid
kopieret!
Det 'gik lige i hjertet' på Alex Ahrendtsen (DF).
Han kunne nemlig genkende nogle af de hjerteskærende beskrivelser, som stod i brevet fra en 14-årig elev i Odense, som for nyligt råbte om hjælp til at få stoppe mobning på sin skole.
Nu åbner han op om en personlig historie, som folketingspolitikeren bærer med sig.
Om mobningen der tærede på hans selvtillid igennem mange år.
Startede med en lærer
Alex Ahrendtsen(DF) gik i 9. klasse, da en helt særlig episode fandt sted.
Episoden blev begyndelsen på den mobning, som skulle strække sig helt ind i 10. klasse.
Og som det har taget mange år at give slip på.
Slå lyden til - og hør Alex Ahrendtsen selv fortælle hele sin historie her i videoen.
Hvad tænker du om, hvis nogle tænker, at du fortæller den her historie for at få point ude hos folk?
- Det må de jo gerne tænke. Det er ikke noget, jeg har fortalt mange steder. Og jeg synes også, det er vigtigt, at man som politiker bringer sine egne erfaringer i spil. Og især fordi den her 14-årige pige, som måske kan føle sig alene, hun skal vide, at der er andre, der har været udsat for noget, der ligner. Og at hun kan komme igennem det.
Hvad er dit bedste råd til én, som oplever mobning?
- Du skal ikke gå med det selv. Du skal reagere. Du skal sige det til nogle voksne. Dine forældre og skolen. Og forvente at de voksne løser det her for dig, siger Alex Ahrendtsen (DF).
Mange elever oplever mobning i dag
I dagens Danmark oplever 51 procent af eleverne i 4. klasse at blive mobbet ugentligt eller månedligt.
Det slog en international undersøgelse for nyligt fast blandt 5.000 elever i 164 forskellige danske skoler.
Da TV 2 Fyn for nyligt interviewede Børns Vilkår i kølvandet på brevet fra den 14-årige elev i Odense, lød det blandt andet, at der mangler redskaber rundt på skolerne.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes, lød det fra uddannelseskonsulent Lone Smidt på baggrund af undersøgelser, som Børns Vilkår.
TV 2 Fyn tog brevet og pointerne fra Børns Vilkår med ind på Christiansborg til både fynske Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet og altså også til Alex Ahrendtsen (DF).
De er ikke enige om, hvad der er løsningen på problemer som dem, den 14-årige elev fra Odense står i. Læs mere om det her.
- Jeg sagde det jo, råbte Elver til Højlund – nu forklarer de sig
kopieret!
Midt i den danske jubel efter sejren over Frankrig fangede kameraerne Mie Højlund og Helena Elver i stor omfavnelse.
Mikrofonerne fangede fire ord, som Elver sagde til sin holdkammerat i Odense Håndbold.
- Jeg sagde det jo.
Men hvad var det, Elver havde sagt til Højlund? Det forklarede de to på dagens presseseance.
- Elver siger til mig inden kampen – fordi min slutrunde måske ikke helt har været, som jeg ville ønske – så siger hun ”i dag er du her. I dag ved jeg, at du er her.”
- Og så siger hun til mig efter kampen ”Jeg sagde det jo,” fortæller Mie Højlund til TV 2 Sport.
En svær slutrunde for Højlund
Selvom det spillemæssigt er gået fremragende for Danmark, kan det samme ikke helt siges om Mie Højlund på det individuelle plan.
Gennem hele slutrunden har hun døjet med sygdom. Undervejs hævede hendes knæ efter en træning, og midt i det hele rejste den tætte veninde og holdkammerat Althea Reinhardt hjem med en hjernerystelse.
Og det har vundet sympati hos Helena Elver, som altså gav Højlund de motiverende ord med på vejen.
- Det har godt nok været svært at se dig (Mie Højlund, red.) have svært ved at komme i gang på den måde, som jeg synes, du har gjort det i Odense, siger Helena Elver til Mie Højlund.
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at når vi havde brug for det, så skulle Mie nok være der.
- At du leverer den præstation, som du gør i går, fortæller bare alt om, hvor vidunderlig en håndboldspiller du er, siger Elver, inden de to igen omfavner hinanden.
Om Danmark får endnu mere at glæde sig over, kan du se søndag, når håndboldkvinderne spiller EM-finale mod Norge.
GOG vinder sidste kamp i Gudme
kopieret!
De gule sydfynboere vandt sidste kamp på hjemmebane i Gudme Hallerne lørdag.
GOG mødte Skanderborg AGF og vandt 35-34.
Dermed fører GOG ligaen.
Efter VM-pausen rykker klubben til Svendborg.
Overrasket med stor pengedonation: - Fuck, hvor sindssygt
kopieret!
Overraskelsen var stor, da brydeklubben Odin lørdag fik overrakt en donation på 20.000 kroner fra foreningen Østifterne.
- Vi blev taget lidt med bukserne nede. Det er mange penge for en lille klub, siger næstformand, træner og stifter af klubben, Jonas Heydari Petersen.
Jonas følte sig alene som barn - nu hjælper han mænd med at finde livsgnisten
Brydning hjalp Jonas Heydari med at genfinde livsgnisten. Nu forsøger han at hjælpe andre med at opnå det samme i Brydeklubben Odin, som han selv har stiftet.
Mænd og drenge vælter rundt på en stor madras i midten af lokalet, mens træner Jonas Heydari kommer med opmuntrende tilråb.
- Klø på, men husk at passe på hinanden, råber han.
Fredagens faste brydetræning i "Brydeklubben Odin" er netop skudt i gang.
12 mænd er mødt op, og her er både forskellige nationaliteter og aldersgrupper repræsenteret. De ældste deltagere er godt oppe i trediverne, mens de yngste blot er 12 år gamle. Og
Der er også brydere med ukrainsk og tjekkisk baggrund. Brydeklubben Odin er nemlig ikke en helt almindelig brydeklub.
Mobbet som barn
Jonas Heydari er opvokset i Danmark men har iranske rødder. Da han var ti år gammel, blev hans forældre skilt.
- Dengang var jeg var vel det, man kalder en rund dreng, siger Jonas Heydari og tilføjer med en mere alvorlig mine:
- Jeg havde ikke mange venner i folkeskolen. Jeg blev mobbet, og var vel egentlig ret alene. Mine forældres skilsmisse hjalp heller ikke på det.
Jonas forsøgte forgæves at danne sig nye venskaber i både fodbold- og håndboldklubben, men uden held.
- Jeg var ikke særligt god, og der var meget fokus på at vinde. Jeg ville bare gerne ud, være sammen med nogle jævnaldrende og hygge mig og få nogle venner.
Vendepunktet
En dag tog Jonas far ham med ned i Odenses gamle brydeklub i centrum af byen. Han havde selv dyrket brydning, da han var yngre, og han mente, at Jonas burde give det et skud.
- Det viste sig at være en rigtig god beslutning. Jeg fik lynhurtigt følelsen af at være en del af et større fællesskab. Jeg blev anerkendt, og der var ingen der kiggede skævt til mig, bare fordi jeg var lidt rund i det. Det var en succesoplevelse.
Jonas Heydari var en del af brydeklubben inde i Odense centrum, men en dag dukkede en mulighed for større lokaler op. Dog i udkanten af byen.
- Den klub vi var i, var ikke interesseret i at rykke, så min makker Frank og jeg valgte at gå solo. Vi oprettede vores egen brydeklub, fortæller Jonas Heydari og fortsætter.
- Motivation var helt klart at skabe et miljø, der kunne give den oplevelse, som jeg selv havde haft. At en give en succesoplevelse til dem som følte, at de ikke rigtig passede ind i fodboldklubben og måske gik og havde lidt ondt i livet.
At Jonas Heydari er lykkedes med det, er noget som Anders Bahl Hansen kan skrive under på.
- Hvis jeg har haft en dårlig dag, så kommer jeg bare over i klubben for at træne med de andre og være en del af det fællesskab, vi har her. Man kan også altid snakke med træneren, hvis der er noget, der går en på i dagligdagen.
- Marcus Alexander Hansen tager vejen fra Horsens til Odense hver fredag for at træne i Brydeklubben Odin. Jeg kan bedre lide at være her, sammenlignet med min gamle klub i Horsens. Jeg udvikler mig hver gang jeg træner og fællesskabet her er fantastisk.
Ikke motiveret af medaljer
Klubben har flere danske mestre og brydere udtaget til et særligt talentudviklingshold. Det er imidlertid ikke hæder, ære og medaljer, der får Jonas Heydari bruge mange timer som frivillig i den odenseanske brydeklub.
- Det er fint at hjælpe en person, der klarer sig skidegodt til at blive danmarksmester. Selvfølgelig er det det. Men at gå et menneske, der er rigtig langt nede i tilværelsen, til pludselig at blomstrer op og får lidt lys i øjnene igen. Det synes jeg er meget mere værd end en guldmedalje. Det er nok fordi jeg selv var der engang og kan spejle mig i dem, siger Jonas Heydari.
Klubben modtager donationen, fordi den formår at skabe et fællesskab for medlemmer på tværs af alder og nationalitet, lyder begrundelsen.
Og for stifteren har det stor betydning at blive anerkendt for arbejdet.
- Pengene skal blandt andet bruges til, at alle brydere kan få deres egen klubdragt, fortæller Jonas Heydari Petersen.
Se billederne fra populært julemarked med ventelister
kopieret!
Både udstillere og besøgende valfarter til det traditionsrige Kulinarisk Sydfyns julemarked, hvor boderne bugner af økologiske og lokale produkter fra producenter i hele landet.
I år har projektleder Mikael Hansen måtte oprette venteliste, fordi flere, end der var plads til, ønskede en bod.
- Vi har udstillere, der allerede nu vil booke til næste år og næste år igen. I år har vi udstillere på venteliste, fortæller han.
Alene på de første to timer af fødevarejulemarkedet har der ifølge Mikael Hansen været 800 besøgende igennem.
- Det er jo fantastisk.
Kulinarisk Sydfyns julemarked finder sted lørdag og søndag.
Politiet indhenter "førerløs" bil efter kort biljagt
kopieret!
Det er endnu ikke sikkert, hvem der kørte den sorte Opel, der efter en kort biljagt på bare tre minutter blev smidt for enden af Skovhaven i Agedrup.
Klokken 02.10 ville politiet stoppe bilen, der manglede både forreste nummerplade og kofanger. Det ville føreren ikke.
Da politiet efter en jagt ad først Kertemindevej, så Græshaven, til højre ad Brolandvej og til sidst Skovhaven fandt bilen, var chaufføren væk.
Hundepatruljer på sporet
- Enten løber føreren fra bilen, eller også har han smidt sig om på bagsædet, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
I bilen befandt sig to mænd i 20’erne, og det vagtchefen betegner som en “større” kniv.
Begge mænd er sigtet for overtrædelse af våbenloven. Ingen er sigtet for at stikke af fra politiet. Endnu.
- Der er flere spor at gå efter. Blandt andet er der overvågning fra området, og vi skal afhøre vider. Vi har søgt med hunde og har ikke fundet noget. Det kan godtgøre, at ingen er løbet fra stedet, men vi skal stadig bevise det, siger Johnny Müller.
Begge mænd er løsladt efter anholdelse.
EHF hædrer afdøde Morten Stig Christensen med ærespris
kopieret!
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) har hædret Morten Stig Christensen under finaleweekenden ved kvindernes EM.
Det skriver DanskHåndbold.
DanskHåndbolds formand døde pludselig af et hjertestop 1. november. Han satte et stort aftryk på håndbolden i hele verden, og derfor har EHF tildelt ham forbundets ærespris.
I samme ombæring har EHF besluttet at opkalde sine nye initiativer inden for breddehåndbolden efter Morten Stig Christensen.
- For at holde hans arv i live og i anerkendelse af hans indsats for håndbolden, er det nye EHF Grassroots Charter opkaldt efter ham og vil blive kaldt "Christensen Grassroots Charter", siger EHF-præsident Michael Wiederer.
Morten Stig Christensen blev 65 år.
Politikere beskylder vagthund for at kigge ud af vinduet
kopieret!
En vagthund er som regel sat i verden for at beskytte sine værdier med tænder og kløer.
Kommunernes vagthund bliver dog nu beskyldt for at se tamt til, og ligefrem selv gøre skade på de værdier, som den skal beskytte.
Sådan lyder kritikken fra to oppositionspolitikere i Langeland Kommune ovenpå historien om, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven, når den for eksempel tvangsfjerner børn fra deres forældre.
Kigger ud af vinduet
- Ankestyrelsen er jo inde som det offentliges vagthund. De skal sikre sig, at det er lovligt, det kommunerne foretager sig. Det gør man ikke, siger Søren Ramsing, der er medlem af kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune for Radikale Venstre.
Han kalder det rigtig trist læsning, at Langeland Kommune stadig ikke kan overholde loven i familieafdelingen, som TV 2 Fyn forleden kunne fortælle.
Det skriver en statslig task force nemlig sort på hvidt i et notat, som Ankestyrelse nu overvejer en tilsynssag på baggrund af.
- Altså jeg mener, at vi er ude et sted nu, hvor Ankestyrelsen for lang tid siden burde have tvunget Langeland Kommune ved for eksempel at at give dagbøder til de ansvarlige, siger Søren Ramsing.
Den statslige task force har arbejdet med at forbedre forholdene i familieafdelingen, siden Ankestyrelsen i november 2022 pålagde Langeland Kommune at gennemgå over 200 af afdelingens børnesager.
Noget som Søren Ramsing mener, at kommunen er sluppet alt for let afsted med. Han og andre oppositionspolitikere flere gange gjort opmærksom på, at kommunen ikke har lavet den gennemgang, som Ankestyrelsen bad om.
- Til det har Ankestyrelsen kigget ud af vinduet, og undladt at gøre det de burde gøre. Ankestyrelsen har ikke taget det her alvorligt, siger Søren Ramsing.
Han bakkes op af næstformanden i kommunens arbejdsmarkeds-, børne-, unge- og socialudvalg.
- Ankestyrelsen kommer med en løftet pegefinger her. Men der er altså nogle fingre, der bør pege tilbage på dem selv også, siger næstformand Jesper Skovhus (LA) og tilføjer:
- På et eller andet tidspunkt har Ankestyrelsen altså heller ikke gjort deres arbejde godt nok.
Minister vil ikke give bøder
En ting er sikkert.
Økonomiske sanktioner som dagsbøder kommer med stor sandsynlighed ikke til at ramme Langeland Kommune, selvom sagsbehandlingen fortsætter med at være på det nuværende niveau.
Det gjorde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen klart i et samråd torsdag om situationen på Langeland.
- For mig så er økonomiske sanktioner ikke den rette vej at gå, lød det fra ministeren til et af de mange spørgsmål på samrådet om, hvorfor det ikke får konsekvenser for Langeland Kommune at bryde loven.
- Vi skal sætte ind, før kommunerne laver fejl. Blandt andet ved at sikre fagligheden i kommunerne.
Ankestyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview med TV 2 Fyn om kritikken, men har givet et skriftligt svar.
“Tilsynet i Ankestyrelsens opgave er at føre et retligt tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan blandt andet udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser,” skriver Ankestyrelsen til kritikken.
Desuden understreger styrelsen, at den 3. november 2022 afgav en tilsynsudtalelse om lovligheden i Langeland Kommunes sagsbehandling i familieafdelingen, hvor den påpegede lovbrud.
Aktuelt overvejer Ankestyrelsen igen en ny tilsynssag.
Tyve stjal den forkerte telefon - nu kommer politiet med opfordring
kopieret!
Det er dumt at tage noget, der ikke dit. Det er endnu dummere at tage noget, der har indbygget gps.
Natten til lørdag spurgte en mand to andre om vej på Fisketorvet i Odense. I den forbindelse lod han de to mænd holde sin telefon, men i stedet for at vise vej på kortet, snuppede de telefonen og gik derfra.
Heldigvis havde telefonens ejer slået sporingsværktøjet Find my iPhone til, og politiet kommer nu med en klar opfordring til, at andre gør det samme.
Telefonen ringede på bagsædet
- Det er en fin måde at sikre sig selv. Det kan gøre, at vi kan fange gerningsmændene, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller.
Og det var lige præcis, hvad der skete kort efter klokken 04.30.
På grund af telefonens gps blev politiet ledt på sporet af en bil, der blev standset i Odense C.
- Vi spørger de to herrer, om de har en telefon, der ikke er deres. Det benægter de, men fordi Find my iPhone var slået til, kan man få telefonen til at afspille en lyd, og den lå så i bilen, fortæller vagtchefen.
Begge mænd blev anholdt, sigtet for tyveri og løsladt igen. Telefonen kom tilbage til rette ejermand kort tid efter.
Norsk fløjspiller savner familien og forlader Odense Håndbold
kopieret!
Odense Håndbold mister til sommer en af sine fløjspillere.
Når Malin Aunes kontrakt med den fynske klub udløber, skifter hun til Storhamar Håndball i hjemlandet Norge.
Det oplyser klubberne lørdag på deres hjemmesider.
Savnet til familien er en af årsagerne til, at højrefløjen nu vender snuden hjemad.
- Det bliver helt klart vældig trist at forlade det fantastiske hold, vi har her i Odense. Jeg har virkelig været glad for tiden, jeg har haft med pigerne og resten af klubben.
- Jeg har altid følt mig så velkommen og godt taget imod og mødt så mange fine mennesker her i Odense. Jeg skal virkelig nyde resten af sæsonen og give alt, jeg har, for at opnå de mål og drømme, vi har sammen, siger hun til Odenses hjemmeside.
Bliver savnet i Odense
Malin Aune har spillet for Odense siden sommeren 2023 og står noteret for 79 kampe. I dem har hun scoret 48 mål.
Sportsdirektør Trine Nielsen ser frem til at se 29-årige Aune på banen i den resterende del af sæsonen.
- Det har været og er en sand fornøjelse at have Malin i Odense Håndbold. Hun er indbegrebet af professionalisme og en ægte holdspiller.
- Hun vil blive savnet i klubben og ikke mindst i truppen, men jeg har hele tiden vidst, at Malin på et tidspunkt ville vende hjem til Norge efter mange år udenlands, siger Odenses sportsdirektør.
Ud over Aune råder Odense over den danske landsholdsspiller Andrea Aagot Hansen til højrefløjen.
GOG spiller sidste kamp i Gudme nogensinde
kopieret!
Der er sjældent et ledigt sæde at finde, når GOG spiller på hjemmebane i Gudme. Lørdag spiller de sydfynske helte for sidste gang i Gudme.
Efter VM-pausen flytter holdet efter mere end et halvt århundrede fra byen. Når Håndboldligaen genoptages til februar, hedder hjemmebanen Arena Svendborg. Det betyder, at endnu flere kan se de gulblusede spille håndbold.
I hallen i Gudme er der bare 1.350 siddepladser - det antal bliver mere end fordoblet i Svendborg. I Arena Svendborg vil 3.016 kunne heppe det sydfynske hold.
Den sidste hjemmebanekamp i Gudme bliver mod Skanderborg AGF. Kampen fløjtes i gang klokken 16 - formentlig til endnu en gang med fulde huse på lægterne.