kl.
Svendborg Værft
Svendborg Værft

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Fra tirsdag aften har webshoppen Svendborg Værft solgt T-shirts trykt med #samfundssind og et citat fra dronningens corona-tale. De nye T-shirts er et forsøg på at skabe opmærksomhed og omsætning.

Få timer efter dronningens historiske corona-tale tirsdag kunne fynboere og andre danskere købe T-shirts med et citat fra talen.

Det er den svendborgensiske webshop Svendborg Værft, der står bag de nye T-shirts. Svendborg Værft har udover en T-shirt med dronningecitat også lanceret en T-shirt med påskriften: #samfundssind. Ifølge medindehaver af webshoppen Lasse Bekker er idéen allerede en succes.

- Vi har solgt 30 T-shirts henover natten. Så det tegner til en rigtig flot interesse, siger Lasse Bekker til TV 2/Fyn.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Svær fremtid for fynske virksomheder efter nye forbud: - Der bliver kæmpe tab

Nyt tiltag mod coronasmitte lukker restauranter og butikker. De står nu i et kæmpe dilemma, vurderer TV 2/Fyns erhvervsredaktør.


Coronasmitten fortsætter med at sprede sig, og tirsdag aften kom der så yderligere stramninger, som i den kommende tid vil ramme flere fynske virksomheder, blandt andet storcentre, hoteller og restauranter.

Det kan også blive kostbart for en række selvstændige og mindre virksomheder, vurderer TV 2/Fyns erhvervsredaktør, Ole Frank Rasmussen.

- Jeg er ikke sundhedsfaglig ekspert, men myndighederne har stillet mange mindre erhvervsdrivende i et dilemma. Frisørerne er i meget tæt kontakt med deres kunder, men det har været op til dem selv, om de ville fortsætte. Og det er jo lidt et umuligt dilemma. For hvem skal så betale husleje, vand og varme og lønninger, spørger Ole Frank Rasmussen.

Samme dilemma står caféer og restauranter nu i. Nogle har valgt at lukke frivilligt.

- Jeg talte tidligere på dagen med direktøren for Jensens Bøfhus, Anders Nikolajsen, der længe har haft lukket kædens restauranter. Og han var meget optaget af, om de stadig fik lov at sælge takeaway. Og det får man lov til, men der bliver jo kæmpe tab, vurderer erhvervsredaktøren.

Svær fremtid for hoteller

På pressemødet fra statsministeriet tirsdag aften sagde Mette Frederiksen blandt andet, at de skal se på nye hjælpepakker til de selvstændige erhvervsdrivende i morgen, onsdag.

Både Ole Frank Rasmussen og formentlig alle virksomhedsejere ser frem til at se, hvad indholdet bliver.

På Hotel Nyborg Strand er cirka 60 procent af 160 ansatte sendt hjem. Ind til foreløbig den 30. marts skal alle restauranter lukkes, og man må ikke forsamles mere end ti personer offentligt.

- Det bliver rigtig svært nu for de danske hoteller, siger Ole Frank Rasmussen.

Direktøren for Hotel Nyborg Strand er enig, men alligevel også optimistisk omkring fremtiden.

Han sagde tidligere på dagen, inden de nye retningslinjer kom frem, at vi står midt i historieskrivningen.

- Jeg tror, at hele vores samfund skal se på, at der er en tid før og efter corona. Det, der var før, kommer vi til at skrive ind i historiebøgerne og sige, at det var dengang, vi gjorde sådan der. Det var før corona. Næste runde bliver efter corona. Det bliver en anden tid. Der bliver en anden ageren. Jeg tror, at vi per automatik bliver meget mere omstillingsparate på utrolig kort tid, siger hoteldirektør Jan G. Larsen.

Lasse Bekker og hans kompagnon har gået med idéen om T-shirts, der kan minde folk om at vise samfundssind, i nogle dage.

- Måske kan det være med til at puffe til dem, der ikke synes, det er så alvorligt. For det synes vi, det er, forklarer han.

Samarbejde er vigtigt

Situationen er alvorlig for Lasse Bekker. Udover webshoppen driver han eventvirksomheden Kammerateriet i Svendborg. Kammerateriet er nu tvangslukket.

- Det er jo klart, når man ikke har nogen som helst omsætning, men stadivæk har lønninger og husleje, så er det en hård situation. Det er det for rigtig mange, siger Lasse Bekker.

Webshoppen med samfundssind- og dronninge-t-shirts er et forsøg på at holde liv i butikken. De er pressede, men det er de ikke de eneste, der er.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Fynske kommuner klar med hjælp til lokale håndværksmestre og firmaer

Mange kommunal- og byrådspolitikere tænker i disse dage kreativt for at hjælpe det lokale erhvervsliv gennem coronakrisen.


Fynske kommuner er klar med hjælpepakker til det lokale erhvervsliv, og ideerne bobler frem blandt mange kommunalpolitikere.

I weekenden vedtog man flere steder at fremskynde betalingen af regninger til private leverandører, selv om betalingsfristen normalt er 30 dage.

Nu er der nye erhvervsinitiativer på vej, viser en rundspørge, TV 2/Fyn har foretaget blandt borgmestrene på Fyn.

- Vi har overvejelser om at sætte vores kommunale maskinpark ud til forårsklargøring i private firmaer, og sådan kommer der hele tiden nye ideer til, hvordan vi kan gøre noget lokalt for at afbøde de værste virkninger, som coronakrisen kan få på det lokale erhvervsliv, siger Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF).

- For eksempel har vi besluttet at åbne beddingen i Bagenkop Havn før tid, så fiskerne kan få deres skibe på bedding. Desuden har vi besluttet, at nogle af de hjemsendte medarbejdere skal bruge tid på at sagsbehandle byggeansøgninger, så vi kan få ventetiden ned og lokale håndværksmestre kan komme i gang med opgaverne.

- Og så har vi aftalt, at det private rengøringsfirma, som gør rent i kommunen, bruger deres tid på ekstra grundig rengøring og derved undgår hjemsendelse, siger borgmesteren.

Hjælpepakke fra Middelfart

Der er også initiativer på vej i en række andre fynske kommuner.

Middelfart Kommune har netop vedtaget en hjælpepakke, som løbende justeres, som situationen udvikler sig. Hjælpepakken indeholder en række konkrete indsatser i form af hurtigere ekspedering af byggetilladelser og etablering af en task force, som skal hjælpe virksomhederne, uanset hvilke problemer det drejer sig om.

- Det private erhvervsliv bliver hårdt ramt af denne krise, men skal også i høj grad bære opgaven med at holde vores samfund kørende. Hjælpepakken rækker naturligvis kun noget af vejen, og vi vil løbende opdatere den, så vi i størst muligt omfang kan støtte virksomhederne igennem denne tid, siger Middelfarts borgmester, Johannes Lundsfryd (S).

Kommunen har blandt andet besluttet at fremskynde en række renoveringsprojekter i kommunale bygninger. Genbrugsstationerne holdes åbne for erhvervsaffald, og borgerservice vil have særligt fokus på erhvervsdrivende og medarbejdere, som har brug for nyt kørekort eller pas for at udføre deres erhverv.

Formanden for Middelfart Erhvervscenter, Kim Svaneborg, er glad for initiativerne.

- Det er vigtigt at holde fast i det momentum, vi har bygget op de seneste ti år, og gøre alt muligt for at komme tilbage til en sund hverdag så hurtigt som muligt, siger han.

Opgaver fremskyndes

Svendborg, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Assens Kommune er også parat til at understøtte det lokale erhvervsliv. Primært ved at fremrykke en række opgaver, som ellers var planlagt til senere på året, oplyser borgmestrene til TV 2/Fyn.

- Vi er i gang med at se på det, og i morgen tidlig (onsdag, red.) er der direktionsmøde, hvor der dannes et overblik over situationen. Vi ser, hvad vi kan gøre lige nu for at udfylde et akut opstået vacuum hos håndværkere og entreprenører, siger Assens kommunes borgmester, Søren Steen Andersen (V).

I Kerteminde Kommune vil der blive sat gang i anlægsinvesteringer for op imod 30 millioner kroner i de kommende uger.

- Vi er så heldige, at vi allerede har været igennem udbud, høringer med videre i forbindelse med en række projekter, som kan påbegyndes hurtigt, siger borgmester Kasper Ejsing Olsen (S).

Helt så enkelt er det dog ikke i Nordfyns Kommune.

- Vi har anlægsudgifter for 118 millioner kroner, hvilket er Fyns højeste målt per indbygger. Men projekterne skal gøres klar til udbud, og den proces kan ikke umiddelbart forceres, oplyser borgmester Morten Andersen (V) til TV 2/Fyn.

Ærøs borgmester Ole Wej Petersen er i gang med at danne sig et overblik.

- Vi har nok ikke nogen planlagte renoveringer, der endnu ikke er sat i gang, men det vil jeg undersøge, oplyser borgmesteren.

Regninger for 70 millioner i Odense

Odense Kommune har ligesom de fleste andre fynske kommuner planer om at fremskynde renoveringer og byggerier, og kommunen vil også gerne betale sine regninger tidligere end normalt.

- Snart skal økonomiudvalget behandle en samlet lokal erhvervspakke. Et af elementerne er, at vi vil prøve at få skubbet nogle penge ud til de erhvervsdrivende ved at betale regningerne tidligere, og vi vil lade erhvervslivet få lov til at betale os lidt senere, siger Peter Rahbæk Juel (S).

Odense Kommune har mulighed for ret hurtigt at kanalisere nogle penge ud til det lokale erhvervsliv, hvis de betaler deres regninger hurtigt.

- Vi har omkring 8600 regninger liggende til en værdi af 70 millioner kroner. Det kan komme til at virke ret hurtigt som likviditet, der kan stå ved de virksomheder, hvor nogle lige nu er trængte, siger Peter Rahbæk Juel.

- Vi er heldigvis en by, der vokser, så vi har brug for flere børnehaver og dagtilbud. Det ved vi, og det er noget af det, vi kan begynde sætte i gang, siger borgmesteren.

På trykværksteder strammer det også til, for der er ingen, der laver t-shirts længere.

- Så hvis vi kan slå os sammen i små samarbejder hist og pist, så kan vi prøve at arbejde os ud af det. Det synes jeg også, man er forpligtiget til. Når vi har det svært, så er det jo fantastisk, der kommer hjælpepakker, men jeg synes også, man er nødt til at prøve og se, hvordan vi kan handle på det selv, siger Lasse Bekker.

Også aktuel efter corona

For at sådan nogle t-shirts skal have en effekt, skal de bæres i offentligheden. Lasse Bekker erkender, at det er et problem.

- Lige nu har den ikke den store værdi, fordi vi skal holde os hjemme. Men der sker vel heller ikke noget, hvis samfundssindstanken virker, efter vi bliver lukket ud om 14 dage, lyder det fra ham.

Gå tilbage Del
kl.
Fyn

Fynsk erhvervsliv i venteposition:
  • Erhvervsdanmark skal køre

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det fynske erhvervsliv er lige nu i venteposition. Mange direktioner sidder lige nu i møder for at finde ud af, hvordan de skal håndtere situationen.


Flere fynske virksomheder sidder onsdag aften i møder om, hvordan de skal håndtere regeringens nye opfordringer.

Nils Thorborg fortæller til TV 2/Fyn:

- Lige nu sidder jeg i et direktionsmøde om, hvad vi lige skal gøre.

Onsdag aften opfordrede statsministeren alle private arbejdsgivere til at sørge for, at flest muligt arbejder hjemmefra, så de mindsker smittefaren.

Det er også, hvad de regner med at gøre hos Bluepack i Odense.

- I min virksomhed bliver dørene låst i morgen, og de medarbejdere der kommer, skal sidde med halvanden meters afstand. Man må ikke sidde sammen i kantinen, og man må kun spise sin medbragte mad, fortæller den administrerende direktør, Poul Strandmark.

Dyrene kan ikke undvære os

Hos Odense Zoo regner de også med at sende det personale hjem, der kan arbejde hjemmefra.

- Vi lukker ikke. Vi holder gang i alt hvad vi overhovedet kan, og det vi gør er, at vi lader alle medarbejdere der kan arbejde hjemmefra sende hjem i morgen, fortæller vicedirektør Nina Collatz Christensen, og tilføjer:

- Vi er i en krisesituation, men vi sikrer os at vi kan passe dyrene uanset hvilken situation vi står i.

Dyrepasserne og salgspersonalet bliver altså hvor de er, så den zoologiske have fortsat kan holde åbent.

- Det jeg har bemærket er, at man ikke må samles over 100 mennesker indendørs. Zoologisk have er udendørs. Vi lukker ikke, fortæller vicedirektøren til TV 2/Fyn.

Erhvervsdanmark skal køre

Den administrerende direktør i Bluepack hæfter sig ved statsministerens ord på pressemødet onsdag.

- Som statsministeren sagde, så skal Erhvervsdanmark gerne køre. Vi skal have noget at leve af , men vi skal selvføgleligt gøre det på en samfundsforsvarlig måde.

Men selvom han ved, hvordan han vil håndtere det  i sin egen virksomhed, sidder Poul Strandmark også i venteposition. Han er også formand for Dansk Industri Fyn.

- Vi er indkaldt til ekstraordinært møde i hovedbestyrelsen i Dansk industri i morgen på skype, for at høre hvad vi gør, afslutter han.

Han håber, at interessen for webshoppens T-shirts vil stige, men tør ikke gætte på noget.

- Jeg tror, jeg er holdt op med at gætte på noget som helst i de her tider. Vi må bare holde blikket stift rettet fremad og se, hvad der sker, siger Lasse Bekker.

I dag kl.
Tophistorie
Local Eyes

En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.


Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.


Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.


Det kan du læse mere om her.


Politiet er i gang med efterforskningen på stedet, og du kan følge udviklingen i livebloggen herunder.


Liveblog
Eksplosionsbrand i lejligheder - børnefamilie overvejer at flytte

For
Tophistorie
Lauritz.com
Lauritz.com

I januar har 200 særligt udvalgte røde postkasser fra PostNord været på auktion.


Blandt dem var en historisk postkasse med et særligt design, der har hængt i midten af Odense. Postkassen blev den dyreste ved auktionen med en salgspris på 155.000 kroner. Det oplyser PostNord i en mail til Ritzau.


Postkassen har været ophængt på gaden Ramsherred i Odense i kvarteret omkring H.C. Andersens fødehjem.


Lauritz.com
Lauritz.com

PostNord oplyser, at man ikke ved præcist, hvor lang tid den har hængt der, men at den som minimum har været der siden 1948.

Postkasser solgt for millioner

Den næstdyreste postkasse blev solgt for 115.000 kroner og er udsmykket af den danske kunstner Rasmus Koble, også kendt som Lakserytteren.

Også kunstnerne Mille Kalsmose, Søren Dahlgaard og Jes Brinch har udsmykket postkasser, der har været på auktion.

Sidstnævntes blev eksempelvis solgt for 74.000 kroner.

De øvrige postkasser på auktionen har været fra udvalgte historiske lokationer og andre ikoniske postkasser.

Det gælder eksempelvis en postkasse, der har stået ved Kastellet. Den blev solgt for 29.000 kroner.

I alt blev de 200 særlige postkasser solgt for 3.728.000 kroner.

Går til godt formål

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling, og hos PostNord glæder man sig over at have doneret pengene.

- Jeg kan ikke forestille mig en mere værdig pension af postkassen, udtaler Andreas Brethvad, der er kommunikationsdirektør hos PostNord.

Det er ifølge PostNord den højeste auktionsindtægt, der er blevet doneret til Danmarks Indsamling nogensinde.

I december blev yderligere 1000 af de velkendte røde postkasser solgt på Føtex' hjemmeside for henholdsvis 1500 og 2000 kroner stykket.

De blev udsolgt på tre timer.

De røde postkasser bliver solgt, eftersom PostNord fra 1. januar 2026 er stoppet med at omdele breve.

For
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tre gange om dagen.


Eller 1.089 gange i hele 2025.


Så mange bilister har Fyns Politi sigtet for at køre uden sele i det forgangne år. Det oplyser Rigspolitiet ifølge organisationen Rådet for Sikker Trafik.


Og det ærgrer Rådet for Sikker Trafik, at så mange bilister ikke kan finde ud af tage selen på. Et produkt, der har været lovpligtigt i 50 år.


- Det er vildt at tænke på, at der var så stor modstand mod sikkerhedsselen, når vi i dag kan se, hvor mange liv sikkerhedsselen har reddet og stadig redder.

- Selen er det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilen, da den beskytter dig, så du ikke bliver slynget rundt i kabinen eller i værste fald ud af bilen, hvis du bliver involveret i en ulykke, siger Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik i en pressemeddelelse.

Sikkerhedsselen har været et krav i alle nye biler siden 1969, men i takt med at antallet af dræbte i trafikken steg, opfordrede blandt andre læger, trafikeksperter og bilisternes interesseorganisation FDM til, at det blev et lovkrav.

Alligevel er der ifølge FDM stadig to procent af landets bilister, der kører uden sikkerhedssele.

- Sikkerhedsselens betydning for trafiksikkerheden verden over, kan ikke overvurderes. Det er ganske enkelt den opfindelse, der alene har reddet flest liv i trafikken, siger Stina Glavind, der er administrerende direktør i FDM.

Kører man uden sele, så koster det en bøde på 1.500 kroner, hvis man bliver stoppet af politiet. Er der tale om et barn under 15 år, som ikke er spændt korrekt fast, så koster det føreren af bilen et klip i kortet og en bøde på samlet 2.500 kroner.

Og spørger man FDM og Rådet for Sikker Trafik, så skal det også udløse et klip i kortet, hvis føreren ikke er spændt fast.

- Vi vil se nogle af de samme effekter, vi kender fra de andre færdselsforseelser, der giver klip i kørekortet: Nemlig at folk ændrer adfærd i positiv retning. Så det her kunne være et redskab, hvor man fik i hvert fald størstedelen af de sidste med, siger rådets direktør, Jakob Bøving Arendt, til DR.

For
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Om det er vandet i de sydfynske haner, eller om der er et eller andet i luften ned på Thurø, som Nikolaj Jacobsen nyder godt af, skal vi lade være usagt.

Sikkert er det dog, at siden han i marts 2017 overtog det danske herrelandshold i håndbold, er han kun to gange i 11 forsøg kommet hjem fra en slutrunde uden medalje.

Med undtagelse af EM-bronzen i 2022 har Danmark som minimum fået sølv, og hvis det bliver til finalesejr over Tyskland, bliver det guldmedalje nummer seks på otte finaler.

Faktisk er det kun Frankrig, Jacobsen har tabt til i finaler (OL 2021 og EM 2024).

De danske finaledeltagelser har kastet følgende medaljer af sig:

* OL-guld (2024).

* OL-sølv (2021).

* VM-guld (2019, 2021, 2023 og 2025).

* EM-sølv (2024).

Kilder: EHF, IHF og DanskHåndbold.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her