Hvis der er en type medicin, der kan behandle patienter med coronavirus, peger pilen - i forskerkredse - på Remdesivir.

Fredag er sendinger af medicinen modtaget på flere danske hospitaler - heriblandt OUH. De andre hospitaler er Rigshospitalet, Aarhus, Aalborg, Nordsjælland, Hvidovre og Roskilde.

I alt 12 patienter skal behandles med Remdesivir som et led i et internationalt forskningsprojekt. Forsøget er et lodtrækningsforsøg, så kun halvdelen af patienterne vil få den aktive behandling med Remdesivir.

Remdesivir er et af de lægemidler, som verdens forskere har størst forhåbning til ved behandling af lungesyge patienter med covid-19.

Covid-19 er navnet på den sygdom, som patienter får efter smitte med coronavirus. Hidtil har der ikke været en kendt behandling af sygdommen.

På verdensplan skal medicinen afprøves på 440 patienter – heraf 200 i Europa.

Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at behandle andre alvorlige virusinfektioner. Eksempelvis ebola, sars og mers.

De to sidstnævnte er tidligere virusinfektioner i corona-familien.

I flere tilfælde på verdensplan er smittede patienter med Covid-19 forsøgt behandlet med Remdesivir, men der mangler stadig data på, om medicinen faktisk har en effekt.

Dyreforsøg har vist at Remdesivir kan forhindre, at de viruspartikler, der er trængt ind i forsøgsdyrenes celler, begynder at formere sig - og bremser på den måde infektionens spredning, fortæller professor Isik Johansen fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital.

- Vores håb er, at medicinen også kan virke på mennesker, der er inficeret med den aktuelle coronavirus, som plager verden lige nu, fordi den genetisk set har ganske meget til fælles med de to andre coronavirusser, som forårsager Sars og mers, siger Isik Johansen i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

For at få fløjet medicinen rundt til hospitalerne stillede firmaet NHV Denmark, som normalt transporterer folk til og fra boreplatforme, gratis en helikopter til rådighed, som en hjælp i kampen mod coronavirus.

I takt med at Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at man vil skrue op for antallet af coronatests, er der blevet skruet op for testkapaciteten på sygehusene i Region Syddanmark.

Det betyder, at man er gået fra at kunne test mellem 200 og 400 om dagen til nu at kunne teste omkring 1.200 om dagen. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

- Vi vil nu kunne teste flere patienter, der møder op på vores fremskudte vurderingsklinikker, ligesom vi vil kunne teste beboere på eksempelvis plejehjem og institutioner. Derudover får vi nu mulighed for at teste flere sundhedsmedarbejdere, og det vil også betyde, at vi kan få raskmeldt personale hurtigere i takt med, at presset på sygehusafdelingerne vil stige i de kommende dage og uger, siger regionsrådsformand Stephanie Lose (V) i en pressemeddelelse.

Regionen har udvidet testkapaciteten i Vejle og Odense, samtidig med man nu også vil teste på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Sundhedsstyrelsen kunne onsdag fortælle, at man har en ambition om at kunne teste 5.000 for covid-19 om dagen, hvilket er en femdobling af den hidtidige kapacitet. Regionsrådsformanden mener, det kan komme både patienter og sundhedspersonale til gode.

- Det er fantastisk at se, hvordan laboratorierne på vores sygehuse har arbejdet i døgndrift og nu formår at skrue endnu mere op for testkapaciteten. Der bliver løbet hurtigt og tænkt kreativt, og det vil jeg gerne rose dem for. Vi håber, at vi vil være i stand til at skrue endnu mere op for antallet af test, når vi kommer nogle uger frem, siger hun.

Sideløbende arbejdes der med at øge kapaciteten yderligere både på sygehusene og ved at inddrage universiteter og private aktører, lyder det i pressemeddelelsen.

Over hele verden arbejder forskere lige nu på højtryk for at udvikle en vaccine, der kan sætte en stopper for den fortsatte spredning af coronavirus.

Men hvor langt er man med arbejdet? Og hvad er udsigterne til, at man vil finde en relevant kur?

Herhjemme er et hold forskere på Syddansk Universitet lige nu i gang med undersøge virkningen af en velkendt vaccine, som normalt blev brugt mod tuberkulose.

- Det er et overset område. Man har aldrig rigtigt undersøgt det, fordi man har været så sikker på, at vacciner kun beskyttede mod vaccinesygdommene, fortæller Christine Stabell Benn, klinisk professor på SDU og en af forskerne bag.

Den såkaldte BCG-vaccine, tuberkulosevaccinen, er tidligere afprøvet under forskningsprojekter i Afrika, hvor den viste sig at beskytte mod en række andre sygdomme end tuberkulose og desuden mindskede luftvejssymptomer.

Derfor tror forskerne, at den måske også kan have en forebyggende effekt mod covid-19.

- Vi har kunnet vise, at vaccinen gør celler fra immunforsvaret meget stærkere og bedre forberedt, siger Christine Stabell Benn og tilføjer.

- Det har fået os til at tænke, at den vil kunne bruges til at afbøde corona med, siger hun.

Afprøves andre steder

Forskerstaben på Syddansk Universitet er ikke de eneste, der har tænkt, at tuberkulose-vaccinen kunne virke beskyttende mod coronavirus.

På det amerikanske Havard University er forskere allerede i gang med at blive klogere på virkningen af vaccinen, og i Holland påbegynder forskere i denne uge et eksperiment blandt 1.000 sundhedsarbejdere, hvor de afprøver vaccinen på dem.

- Der bliver nærmest stormløbet nu. Der er rigtigt meget interesse for og håb om, at den kan bruges i forskellige sammenhænge mod corona, fortæller Christine Stabell Benn.

Herhjemme brugte man vaccinen hos skolebørn frem til 1980, og derfor er en en stor del af danskerne i dag beskyttet af den. Ifølge Christine Stabell Benn kan man dog ikke være sikker på, at den stadig har en effekt, fordi det er så lang tid siden.

Derfor kan det være nødvendigt med en ekstra dosis for at få virkningen frem igen, forklarer hun.

- Med den viden vi har, vil jeg umiddelbart sige: Man er bedre stillet, hvis man har fået en vaccine, end hvis man ikke har fået nogen, hvis man så også får en ekstra, siger hun.

Ikke en mirakelkur

En af de grupper, som forskerne især håber kan få gavn af vaccinen, er de ældre over 65 år, der ikke har et ligeså stærkt immunforsvar som de unge.

Det fortæller læge og ph.d.-studerende Anne Marie Rosendahl, som også er med inde over projektet.

- Hvis man kan give immunforsvaret et spark, så man får en bedre beskyttelse, og vi undgår mere sygelighed og dødelighed hos vores stærkt voksende ældre del befolkning. På den måde kan vi skåne sundhedsvæsenet, fortæller hun.

Både hun og Christine Stabell Benn understreger dog, at vaccinen ikke skal betragtes som en mirakelkur mod coronavirus.

- Det er ikke en specifik vaccine mod corona, så vi må under alle omstændigheder forvente, at også vaccinerede kan få virussen. Det, vi håber på, er, at vaccinen dels kan beskytte mod, at man får corona, men måske allermest mod hvor alvorligt det bliver, siger Christine Stabell Benn.

Venter på støtte

Selvom vaccinen er klar til at blive taget i brug, mangler forskerne stadig de nødvendige midler og tilladelser til at afprøve den på sundhedspersonale efter hollandsk eksempel.

Derudover håber de på at kunne teste den på ældre borgere over 65 år til efteråret.

- Den er klar – den er til at hive ned fra hylderne, fordi det er standardprodukt. Så vi ville kunne gå i gang lige så snart, vi har penge og tilladelse, fortæller Christine Stabell Benn.

Indtil videre har forskerne søgt støtte fra staten og Novo Nordisk, som de har fået afslag fra begge steder.

Denne artikel er blevet til på baggrund af spørgsmål, flere fynboer har sendt til os.

Søndag kom Pentabase med et opråb til regeringen om, at de kunne hjælpe med at levere coronatests til myndighederne.

Og så begyndte både mail og telefonen at gløde hos den odenseanske virksomhed.

- Der skete jo rigtig meget i går, som vi er begyndt at følge op på. Vi lægger strategier for, hvordan vi kan løfte kapaciteten og bidrage mest muligt, siger Ulf Bech Christiansen, der er direktør for Pentabase.

Siden telefonen søndag begyndte at bimle og bamle, har direktøren været nødt til at genansætte personale, der ellers var rykket videre. For eksempel ansatte, der har startet deres egen virksomhed, men som er ramt af krisen.

Ulf Bech Christiansen har brug for så meget arbejdskraft som muligt, og han håber, at det er nok til at klare opgaven.

- Jeg håber, at vi kan løfte arbejdspresset. Jeg ved, at alle mine fantastiske medarbejdere knokler en vis legemsdel ud af bukserne, siger Ulf Bech Christiansen.

Signaler fra sundhedsministeren

Under normale omstændigheder skal en sådan ordre i udbud, inden regeringen må købe fra private virksomheder, men Ulf Bech Christiansen håber, at det krav bliver sat til side på grund af behovet for flere tests.

- Jeg er bekendt med problemstillingen omkring udbud, men jeg synes ikke tiden er til at diskutere holdninger om udbud. Jeg vil gerne gøre det, når krisen er overstået og så kan vi evaluere på, hvad vi kan gøre bedre, hvis en krise som den her sker igen, siger Ulf Bech Christiansen.

Han håber, at de allerede fra i næste uge kan øge mængden af coronatests, alt efter hvad regeringens krav er. Hvis alt går, som direktøren håber, kan de gennemføre 10.000 coronatests om dagen.

- Der var signaler fra sundhedsministeren om, at vi løser udfordringerne. Og det regner jeg med, at vi gør, siger Ulf Bech Christiansen.

Glade for at kunne gøre en forskel

Men han har ikke lyst til at være den eneste virksomhed, der bidrager til flere coronatest i Danmark.

- Vi er nok ikke den eneste virksomhed, der kan bidrage i det her. Men vi har en rimelig stor kapacitet, hvis vi gør det sammen med sundhedsvæsnet.

- Jeg håber, der kommer andre spillere på banen, så man hele tiden gør hinanden gode. Så hvis virussen muterer, kan vi få det løst hurtigst muligt. Det er ikke et Pentabase-projekt det her, det er et dansk - eller globalt projekt, siger Ulf Bech Christiansen.

For den odenseanske virksomhed er det en speciel situation at stå i.

- Det er helt surrealistisk. Vi er ikke glade for baggrunden, men vi er glade for at kunne gøre en forskel, siger Ulf Bech Christiansen.