Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kan man det ene øjeblik tjene penge på at huse voldsramte kvinder på et krisecenter - for det andet øjeblik at lukrere på at lade folk belure kvinder via overvågningskameraer i samme selskab? Finten er lovlig, men møder kritik fra kønsforsker og de kvinder, der har boet på krisecentret selv.
Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.
En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.
For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel.
For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.
Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.
- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.
Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med:
- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:
- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.
Hvorfor fortæller vi historien?
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming
Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn.
Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.
- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.
Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.
Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.
Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:
- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Forbundet til anden omstridt bostedsboss
Inden Morten Lohmann Lauritzen kastede sig over krisecenter og pikant underholdning, prøvede han kræfter med en anden gruppe udsatte mennesker.
For sammen med den nu skandaleramte bostedsejer Peter Stausgaard stiftede Morten Lohmann Lauritzen det omstridte bosted Den Lille Gård tilbage i 2017.
Et bosted, Peter Stausgaard nu har valgt at lukke, efter tidligere medarbejdere og beboere stod frem og fortalte om omsorgssvigt af de selvskadende beboere, hvoraf en døde af en overdosis i juli i år, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre i august.
Peter Stausgaard var også medstifter af det omstridte krisecenter TimeOut Fyn, som blev tvangslukket i 2023.
Dog skiltes deres veje allerede i 2020, da Peter Stausgaard overtog driften og ejerskabet af Den Lille Gård, mens TimeOut Fyn overgik til Morten Lohmann Lauritzen.
I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."
Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.
Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner.
Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.
Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år.
Selskabet er nu under konkursbehandling.
Direktør som sunket i jorden
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså.
- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.
Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet.
- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her