Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En stor rapport fra prominent advokatfirma dumper omstridt Kerteminde-virksomhed på stort set alle parametre. Nu står Kommunen over for et afgørende valg.
Stormvejret omkring eksborgmester Hans Luunbjergs forretning Kerteminde Biogas har fået ny styrke, efter advokatfirmaet Horten har lavet en rapport. En rapport TV 2 Fyn er i besiddelse af.
På 96 sider konkluderer advokatfirmaet, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg er bygget på, er ugyldige.
Explainer: Forstå sagen om biogasanlægget
Tilbage i 2012 købte Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Dengang var gården kendt for sit kvægbrug – men med i handlen var også et mindre biogasanlæg, der tidligere har forsynet landsbyen Revninge med biogas.
I 2013 begyndte Hans Luunbjerg at undersøge muligheden for at udvide biogasanlægget med to store lagertanke, men i 2014 ombestemte han sig efter at have været i dialog med flere gasselskaber.
Nu ville han udvide anlægget, så det fremover kunne opgradere biogassen til naturgaskvalitet og blive sendt ud på naturgasnettet.
Der var bare én udfordring: 1. januar 2014 havde Hans Luunbjerg sin første arbejdsdag som borgmester for Venstre i Kerteminde Kommune.
Hør i explaineren øverst i artiklen, hvorfor det er vokset til en stor politisk varm kartoffel.
Faktisk er både landzonetilladelsen, miljøgodkendelsen og beslutningen om ikke at gennemføre en fuld miljøvurdering - ifølge Horten - at betragte som ulovlige og 'bør anuleres'.
Og når Kerteminde Kommunes afgørelser er ulovlige, så er selve byggeriet det også.
Kammeradvokaten har også tidligere lavet en vurdering af det omstridte byggeri og sagsbehandlingen af det. Dengang var dele af byrådet ikke tilfreds med resultatet.
Risikerer nedrivning
Sagen om biogasanlægget har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har siden været i store økonomiske vanskeligheder og er i dag under rekonstruktion.
At Kerteminde Biogas er under rekonstruktion, betyder kort sagt, at man i et forsøg på at undgå konkurs har valgt at sætte betalingerne i bero til kreditorerne, så man kan fokusere på at få stabiliseret selskabet - uden at andre kan indgive konkursbegæring i mellemtiden.
Fik behandlet 32 egne sager i sin borgmestertid - men erklærede sig ikke inhabil en eneste gang
Tidligere borgmester Hans Luunbjerg erklærede sig ikke på noget tidspunkt inhabil i behandlingen af sine sager mens han var borgmester.
Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet intet mindre end 15 byggesager, syv sager om landzone og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn.
Alle indsendt som privatperson, som landmand eller ejer af Kerteminde Biogas, mens han var borgmester. Det skriver Kjerteminde Avis.
Tidligere har Kammeradvokaten erklæret Hans Luunbjerg inhabil, men det gjorde eksborgmesteren tilsyneladende ikke en eneste gang selv. Det viser den gennemgang af sagerne, som Kerteminde Kommune netop har afsluttet.
Ifølge Kjerteminde Avis, og bilag til dagsordenen for byrådsmødet, henvendte Hans Luunbjerg sig 13 gange via sin borgmestermail til kommunens medarbejdere angående sine sager som privatperson. Medarbejdere, som Hans Luunbjerg var øverste chef for.
Undgik omfattende undersøgelse
Én af de sager, eksborgmesteren fik behandlet, mens han havde borgmesterkæden om halsen, var godkendelsen til udvidelse af Kerteminde Biogas.
Her var kommunens sagsbehandlere længe i tvivl, om udvidelsen skulle kræve en grundig miljøvurderingsundersøgelse - en såkaldt VVM-redegørelse.
Ifølge Kammeradvokat-undersøgelsen fra 2023 og dokumenter, som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis har fået aktindsigt i, havde kommunens sagsbehandlere faktisk besluttet sig for at dømme VVM-pligt, ligesom et uvildigt rådgivningsfirma havde gjort det samme.
Den VVM-pligt blev dog ikke til noget alligevel. Sagen endte med at blive behandlet administrativt og ikke politisk. Der blev ikke høringsperiode for offentligheden, ligesom de særligt sårbare naturområder tæt på biogasanlægget ikke blev grundigt miljøvurderet. Hvorfor vides ikke.
Gennemgangen af sagerne er foretaget, efter 21 ud af 25 lokalpolitikere i kommunen stemte for forslaget tilbage i marts.
Hans Luunbjerg ønsker ikke at udtale sig.
Med Hortens vurderinger i ryggen håber rekonstruktør og advokat Preben Jakobsen, at sagen snart kan få en afslutning.
- Rapporten er læst og taget til efterretning. Nu håber vi på hurtigst mulig behandling, så kommunen får truffet de afgørelser, rapporten lægger op til. Vi håber selvfølgelig også, at vi kan arbejde hen mod en retlig lovliggørelse og komme i mål med en god rekonstruktion, siger rekonstruktøren fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.
Kommune har forsømt sine pligter i sag om eks-borgmesters bygninger
Kerteminde Kommune forsømte sin pligt til at sikre og efterse væsentlige tilladelser, da ex-borgmester Hans Luunbjerg udbyggede og opførte sit biogasanlæg samt tilhørende kyllingestalde mellem 2012 og 2020.
I årevis har Kerteminde Kommune set passivt til, mens kommunens egen tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) har drevet en millionforretning på at lave biogas og sælge kyllinger uden at have vigtige tilladelser på plads - tilsyneladende uden nogen som helst konsekvenser fra Kerteminde Kommune.
Tirsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at Hans Luunbjerg i ni år har solgt millioner af kyllinger fra sin kyllingefarm uden på noget tidspunkt at have fået en tilladelse fra Kerteminde Kommune til at tage de to kyllingestalde i brug.
Nu kan TV 2 Fyn afsløre, at det ikke blot drejer sig om kyllingeproduktionen.
Kommunen kritiseres af flere eksperter, efter TV 2 Fyn nu kan fortælle, at adskillige væsentlige tilladelser mangler og ikke er blevet fulgt op på.
Det sker på baggrund af en række aktindsigter søgt af TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis.
Pligten er blevet forsømt i forbindelse med sager om nedrivning, opførelse og ibrugtagning af bygninger ved Kerteminde Biogas og på nabogården, som ejes af eksborgmester Hans Luunbjerg.
Kan risikere nedrivning
Hans Luunbjergs rolle i opførelsen af sit biogasanlæg har været kritiseret af Kammeradvokaten, efter det i efteråret 2023 blev slået fast, at borgmesteren var inhabil, da han fik en lang række tilladelser til at udvide sit biogasanlæg, mens han var borgmester. I marts besluttede byrådet i Kerteminde, at afgørelserne om tilladelser til udvidelsen af anlægget nu skal vurderes på ny.
Ifølge akterne som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis er i besiddelse af, findes der hverken en ibrugtagningstilladelse til eksborgmesterens to store kyllingestalde fra 2015 eller en ansøgning om nedrivningstilladelse på tre gamle stålreaktorer. Der er kun en enkelt anmeldelse af byggeaffald fra stålreaktorerene i de dokumenter kommunen har fremvist.
- Jeg kan ikke sige andet, end at det er forsømmelse fra kommunens side, og jeg synes personligt, det er mærkeligt, når nu forløbet har været som det har været, siger Carsten Munk-Hansen, der er professor ved Aalborg Universitet og henviser til kammeradvokatens undersøgelse.
De manglende dokumenter betyder reelt, at eksborgmester Hans Luunbjerg i årevis har drevet millionforretning baseret på manglende tilladelser - tilsyneladende uden nogen konsekvenser fra Kerteminde Kommune.
Mangelfuld sagsbehandling
Udover Carsten Munk-Hansen, peger landinspektør og partner i virksomheden Skel, Kristian Baatrup på, at det ser mærkeligt ud.
- Jeg kan ikke forstå, at embedsværket eller politikere ikke har råbt vagt i gevær over det her (sagerne, red.), siger Kristian Baatrup.
Kerteminde Kommune bekræfter i flere mailsvar, at dokumenterne ikke eksisterer. Alligevel er det ikke noget, Kerteminde Kommune ønsker at forklare.
- Vi får lige nu rigtig mange spørgsmål fra pressen, og dem kan vi ikke prioritere at besvare, fordi vores medarbejdere er optaget af andre opgaver. Vi har meget fokus på biogassagen, som optager mange kræfter hos os, siger Kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen.
Da de to store kyllingestalde stod færdige i 2015, tog Hans Luunbjerg dem i brug. Det viser flere artikler i Fyens Stiftstidende, hvor Hans Luunbjerg fortæller om indvielsen, samt en ledelsesberetning i Kejrup Gods A/S regnskab. Færdigmeldingen for byggeriet, som kommunen har sendt til TV 2 Fyn, er dog først noteret fem år efter, selvom den burde ske inden staldene tages i brug.
- Kerteminde Kommune har undersøgelsespligt. Der hvor pilen peger hen, er, at det er kommunen, der ikke har løftet sin myndighedsrolle, siger Kristian Baatrup.
Efter en færdigmelding følger en ibrugtagningstilladelse til bygningerne. Men sådan en findes ikke - heller ikke den dag i dag til de to kyllingestalde. Kerteminde Kommune fortæller til TV 2 Fyn, at den ikke var nødvendig, ifølge bygningsreglementet fra 2010.
Her er vurderingen nemlig at staldene er undtaget en ibrugtagningstilladelse ifølge det daværende bygningsreglement 2010, oplyser kommunen.
I den bestemmelse er avls- og driftsbygninger, såsom de to kyllingestalde, dog ikke undtaget, vurderer Carsten Munk-Hansen.
- Der er nogle undtagelsesbestemmelser for perifere bygninger, men et byggeri af to kyllingestalde på samlet 5.600 kvm kan efter mit skøn ikke omfattes af den dagældende undtagelsesregel
Den manglende ibrugtagningstilladelse undrer også Kristian Baatrup.
- Såfremt der ikke er meddelt ibrugtagningstilladelse, kan byggeriet (af kyllingestaldene, red.) ikke lovligt tages i brug. Det er i min optik ikke lovligt, før denne tilladelse foreligger; det er den sidste afslutning af en byggesag. Risikoen ved ikke at få en ibrugtagningstilladelse er, at der ikke foreligger dokumentation for den faktiske udførelse eller dokumentation for, at de tekniske bestemmelser er overholdt, siger han.
Kerteminde Kommune ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål vedrørende sagen, før det er undersøgt af en ekstern part.
Da TV 2 Fyn spørger eksborgmester Hans Luunbjerg, hvorfor kyllingestalde og øvrige bygninger har været taget i brug uden at være færdigmeldt og have fået ibrugtagningstilladelse, er svaret, at han ikke ønsker at udtale sig.
Selve kyllingeproduktionen har Hans Luunbjerg miljøgodkendelse til, fremgår det af sagsakterne.
Artiklen fortsætter under billedet.
Gik i gang før han måtte
Udover manglende nedrivningstilladelse til reaktorerne og ibrugtagningstilladelse til kyllingestaldene viser det sig også, at udvidelsen af Kerteminde Biogas blev færdigmeldt længe efter eksborgmester Hans Luunbjerg selv fortalte til Fyens Stiftstidende, at anlægget reelt var i brug – og det skete først, fordi Kerteminde Kommune gjorde opmærksom på, at der manglede en færdigmelding.
Biogasanlægget blev ifølge Fyens Stiftstidende tilsluttet gasnettet 26. november 2020 – men først 19. december 2022 modtog Kerteminde Kommune de sidste nødvendige dokumentationer i form af en færdigmelding.
Artiklen fortsætter under billedet.
Få timer efter at kommunen modtog færdigmeldingen blev der udstedt en ibrugtagningstilladelse. Men den trodsede byggetilladelsens krav om, at byggeriet skulle besigtiges, før der kunne gives en ibrugtagningstilladelse. Dermed blev ibrugtagningstilladelsen til biogasanlægget givet uden kommunen havde besigtiget byggeriet som myndighed.
- Jeg synes, det er overraskende, at man ikke har besigtiget biogasanlægget. Ikke fordi det altid skal besigtiges, men netop her, fordi tingene er foregået uden de formelle regler er overholdt, så er der måske særlige hensyn, man burde have taget, siger Carsten Munk-Hansen og uddyber:
- Der kan være ganske mange vilkår for sådan et anlægsarbejde, som de ikke har mulighed for at kigge i, når de ikke har besigtiget ejendommen. Det er ikke sikkert at en bygning altid er opført efter tegningerne.
- Det er ikke fordi kommunens embedsapparat har været helt oppe på lakridserne, siger Carsten Munk-Hansen. Han fastslår samtidig, at kommunens fejl dog ikke påvirker tilladelsens gyldighed.
Kommunen vil undersøge sagerne
Da TV 2 Fyn kontakter Kerteminde Kommunes nuværende kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen med flere spørgsmål vedrørende de manglende dokumenter, bekræfter hun at flere af dem ikke findes. På forespørgsel om at få et interview svarer kommunen følgende:
- Byrådet har den 14. marts besluttet at genoptage sagsbehandlingen vedr. udvidelsen af Biogasanlægget, jf. advokatundersøgelsen v/ Poul Schmidt/Kammeradvokaten. Eventuelle problemer i datidens sagsbehandling vil blive afdækket i forbindelse med genoptagelsen af sagsbehandlingen, som i videst muligt omfang vil blive varetaget af ekstern part. Herudover har administrationen ikke yderligere kommentarer til sagen.
Det ville vi have svar på:
- Hvordan fører Kerteminde Kommune kontrol med de igangværende byggesager i kommunen?
- Hvordan har det udvidede biogasanlæg kunne være i drift i to år uden færdigmelding og ibrugtagningstilladelse?
- Hvorfor har Kerteminde Kommune ikke efterspurgt manglende færdigmelding på de to kyllingestalde i over fem år?
- Hvordan har ibrugtagningstilladelse til de to kyllingestalde kunne undgås?
En retlig lovliggørelse er den mulighed, hvor Kerteminde Kommune vælger at udstede nye - og lovlige - tilladelser til anlægget, så det kan leve videre.
Alternativet er at stille krav om, at hele eller dele af anlægges skal rives ned, og at driften helt eller delvist skal stoppe.
Hverken Hans Luunbjerg eller Kerteminde Kommune har ønsket at medvirke i artiklen for nuværende.
Korte videoer
Natten til søndag lå Madelaine Lundsby-Thomsen i sin seng i sin lejlighed på Nyborgvej og havde svært ved at falde i søvn.
Pludselig hørte hun et brag. Da hun kiggede ud af sit soveværelse-vindue, så hun flammerne.
- Vinduerne var helt lyst op af orange lys, fortæller hun søndag morgen om det syn, hun så på den modsatte side af vejen.
Sådan fandt hun ud af, at der havde været en ”eksplosionsbrand” på Korsløkkevej i Odense SØ omkring klokken 02.29.
Se de voldsomme billeder - så smadret er bygning efter eksplosion
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
Side om side med lejligheden, hvor eksplosionen skete, bor Christine Mikkelsen. Hun fik en brat opvågning ved lyden af eksplosionen, hvorefter hun ringede til alarmcentralen. Straks efter fik hun hjulpet med at evakuere de andre beboere i opgangen.
I alt blev op mod 40 personer evakueret. 11 kan endnu ikke vende tilbage til deres lejligheder.
Det ved vi, og det mangler vi svar på
Det ved vi
Der er sket en eksplosionsbrand på Korsløkkevej i Odense klokken 02.29.
Flere naboer og beboere i nærheden anmeldte episoden.
Eksplosionen har raseret en opgang og vinduer er blæst ud.
Fire lejligheder har fået vinduer og døre er blæst ud eller ødelagt.
11 personer er evakueret. De er genhuset.
En person er kommet lettere til skade.
Eksplosionen er sket få hundrede meter fra en anden opgang, hvor der i 2023 blev forsøgt sprængt en dynamitbombe ved en opgang.
Politiet mistænker dog ikke, at der er en sammenhæng mellem de to episoder.
Politiet mistænker, at der er tale om en kriminel handling.
Både politi, brandvæsen, ambulancer og Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD) har været på stedet.
Politiet havde i en periode afspærret et større område omkring indgangen. Søndag eftermiddag er det kun opgangen, der er spærret.
Politiet forventer, der kommer til at gå noget tid, før beboerne kan vende tilbage.
Det mangler vi svar på
Vi ved ikke, hvem der står bag sprængningen.
Vi ved ikke, hvem der var målet, og om det er banderelateret.
Vi ved ikke, om politiet har nogen mistænkte i sagen.
Vi kender endnu ikke noget motiv.
Vi ved ikke, hvilket sprængstof der er blevet benyttet.
Kigger ind i kriminelle miljøer
Klokken 10.30 var der pressemøde på politigården i Odense. Her kunne Fyns Politi fortælle, at det for dem endnu er uvist, hvad det er, der har detoneret på Korsløkkevej i nat.
- Jeg kan ikke sige, om det er fyrværkeri eller andet, så det vil jeg ikke udtale mig yderligere om, fortalte politiinspektør Christian Rasmussen og understregede, at det selvfølgelig er noget, de kigger på.
Efterforskningen af hændelsen foregik hele søndagen og både politi, brandvæsen, forsvarets bomberyddere (EOD) og Beredskabsstyrelsen har været til stede i området omkring lejlighedseksplosionen.
Eksplosionsbrand i lejligheder - nu indføres visitationszone
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
Selvom det endnu er tidligt i efterforskningen, peger politiets teori mod et bestemt miljø.
- Jeg er sikker på, at vi skal kigge i kriminelle miljøer for at finde mennesker, der er så skruppelløse at sprænge opgange i luften, hvis det er det, der er sket derude, lød det ydermere fra Christian Rasmussen.
Én person fik nogle småskader som følge af eksplosionsbranden, og bygningen er også blevet beskadiget. Der er hul i taget, sprængte vinduer og mursten, der er fløjet ud på den anden side af bygningen.
Søndag aften meddelte Fyns Politi ydermere, at de som konsekvens af eksplosionen indfører to visitationszoner i området fra 1. februar med virkning fra klokken 19 og 24 timer frem.
Det kommer til at gælde for hele Korsløkkeparken, boligblokke omkring Nyborgvej, Vollsmose, tilstødende kolonihaver og området omkring Rosengårdcenteret og Bilka.
Utryghed i området
Eksplosionen søndag nat har vakt uro i området, fortæller flere af de naboer, som TV 2 Fyn har talt med.
- Det er uroligt at tænke på, fordi vi har lige fået en konklusion for den bombetrussel, der var for to år siden, og hvor stor en radius, den kunne have haft påvirkning på, siger beboer Madelaine Lundsby-Thomsen.
Samme bekymring deler Simon og Maria, som bor i området med deres datter. De overvejer nu, om det er det rette sted at bo.
- Man bliver i tvivl om, hvorvidt det kan ske i vores bygning næste gang, siger Simon.
Maria tilføjer, at de også bekymrer sig om sikkerheden.
Det gør man også hos Fyns Almennyttige Boligselskab. Her bliver den voldsomme eksplosion taget seriøst, og derfor er der også planer om et stormøde med foreningens 2500 beboere. Det fortæller Jacob Michaelsen, der er direktør i Fyns Almennyttige Boligselskab, til Ekstra Bladet.
Borgmester er oprevet
Hændelsen vækker også forargelse hos byens politikere. Borgmester i Odense, Peter Rahbæk Juel (S), kalder det “fuldstændig vanvittigt”.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at der er opgør mellem kriminelle klaner i Odense, siger han.
Fyns Politi har endnu ikke oplyst, hvorvidt eksplosionen er banderelateret, eller relaterer sig til personer, som Peter Rahbæk Juel omtaler som værende del af “kriminelle klaner”.
Men finder man ud af, at det er kriminelle klaner, der står bag, understreger borgmesteren, at det er med “hårdest mulig indsats mod dem".
- Det er fængsling, udvisning af landet og opholdsforbud, så man ikke kan komme tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet, siger han.
Søren Windell (K), der er rådmand i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, sammenligner scenerne i Korsløkkeparken med krig.
- Det er fuldstændig forrykt. Det ligner, at der har været en situation i Ukraine – eller Sarajevo i gamle dage, da man også så sådan nogle billeder, siger han.
Derfor bliver situationen fra hans side også set på med seriøsitet.
- Hvis det er en eskalering, vi begynder at se, hvor man måske begynder med bomber mod mål i bandemiljøet, så har vi en situation, vi er nødt til at reagere kraftigt på, fastslår han.
Et “uroplaget området”
Korsløkkeparken er ikke et helt ubeskrevet blad, når det kommer til at husere bandemedlemmer. Ifølge TV 2 Fyns retsreporter, Peter Frausing, er det et ”uroplaget område”.
- Vi har flere gange set organiseret kriminalitet springe ud her fra Nyborgvej og området omkring, siger han.
Her hentyder han blandt andet til bombesagen på Nyborgvej fra 2023, hvor en dynamit-bombe blev forsøgt sprængt flere gange.
Forsøgte at bombe lejligheder i Odense - nu starter spektakulær retssag mod bagmænd
Torsdag starter retssagen mod tre mænd, som alle er tiltalt for at medvirke i bombeforsøget på Nyborgvej i Odense i december 2023.
Et bombningsforsøg, som var målrettet pårørende til kriminelle med narkogæld.
Fire mænd fik tidligere på året til sammen 28,5 års fængsel for deres roller i sagen, mens en anden mand er idømt fængsel i Sverige for at fremstille bomben. Bomben bestod af over fire kilo dynamit.
De tre nye tiltalte er 20, 21 og 23 år gamle og er alle varetægtsfængslede.
Alle er tiltalt for at være med til at importere bomben fra Sverige, opbevare bomben ulovligt og forsøge at bringe den til sprængning gentagne gange ved adressen på Nyborgvej.
Politiets anklager Daniel Dokkedahl uddyber, at han mener, at de tre tiltalte har haft roller, der bærer mere karakter af at være bagmænd, men at en eller flere af dem tilsyneladende har været fysisk til stede ved sprængningsforsøgene.
Dødelig bombe
Den tidligere retssag afdækkede, at det var en ren tilfældighed, at sprængningen mislykkedes, fordi politiet opdagede gerningsmændene i sidste øjeblik - da lunten var forberedt, og lighteren var tændt.
Bomben skulle være sprængt for at ramme familiemedlemmer til en fængslet mand, som skyldte penge til en kriminel gruppering.
Gælden var opstået, da den fængslede mistede 300 kilo hash til politiet, efter bilen, som stofferne blev smuglet i, blev stoppet i en spektakulær biljagt.
17-årige Ayad Ilias Aziz Abbas blev i foråret idømt ti års fængsel for at være den, der transporterede bomben fra Sverige til Danmark med tog.
Bomben er blevet testet af Forsvaret, og det blev slået fast, at bomben ville være dødelig indenfor en vis radius.
Det er tilsyneladende ikke første gang, at de tre tiltalte har involveret sig i kriminalitet, afslører det fulde anklageskrift.
Eksempelvis er de også tiltalt for at arrangere, at der 28. marts 2023 blev affyret skud med en maskinpistol mod en bolig i Seden.
Det skete, mens to børn opholdt sig i boligen, og det ene af skuddene ramte nær vinduet til stuen, hvor børnene og deres forældre opholdt sig. Også denne episode var tilsyneladende en del af gældsinddrivelsen i forbindelse med den forsvundne hash.
Mishandling og voldtægt
Den 23-årige formodede gerningsmand er samtidig tiltalt for at holde en ung mand fanget under umenneskelige forhold i mindst to uger i foråret 2023.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for mishandling og en voldtægt, fremgår det under anklageskriftet.
Anklager Daniel Dokkedahl vil ikke uddybe, hvorfor den unge mand blev holdt fanget, men bekræfter, at den tiltalte og offeret havde en relation til hinanden, og at han dermed ikke var et tilfældigt offer.
“Han var ikke et tilfældigt offer”
- Det handlede om nogle interne uoverensstemmelser, siger anklageren.
En stor del af tilfangetagelsen foregik i en lejlighed på et ukendt sted, som ifølge politiet var uegnet til menneskelig beboelse. Blandt andet fordi der blev opbevaret hunde i lejligheden, og deres ekskrementer var spredt ud over hele lejligheden.
Under tilfangetagelsen blev offeret udsat for vold i en sådan grad, at han brækkede anklen. Han blev også påført første- og andengradsforbrændinger i ansigtet, og fik ført en træpæl op i endetarmen, mens han havde en tennisbold i munden.
Overgrebet med træpælen blev optaget og delt på det sociale medie Snapchat.
Gerningsmand og offer
Den 23-årige formodede gerningsmand bag bombeforsøget, mishandlingen og planlægningen af maskinpistol-angrebet har i august vidnet i en anden retssag, hvor han selv var offer.
I sagen, som stammer fra november 2024, er han selv blevet stukket med kniv i ryggen af en maskeret gerningsmand.
Knivstikket punkterede den 23-åriges lunge og ramte blot en centimeter fra kranspulsåren. Ifølge en lægelig vurdering var han i livsfare efter knivstikket.
En 21-årig mand har erkendt knivstikket, men nægter at det var med drab for øje.
13 dage
Sagen mod de tre formodede bombemænd starter ved Retten i Odense torsdag, og der er indtil videre afsat 13 dage til at behandle sagen.
Det ventes, at der kan afsiges dom 20. februar næste år.
Fire mænd er allerede dømt for bombeforsøget, men har anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke sat dato på, hvornår sagen i landsretten begynder, men det ventes først at ske i løbet af 2026.
Fyns Politi understregede på pressemødet tidligere, at der umiddelbart ikke er en sammenhæng mellem nattens eksplosionsbrand på Korsløkkevej og sagen på Nyborgvej.
En eksplosionsbrand har natten til søndag fundet sted på en adresse i det sydøstlige Odense.
Det skriver Fyns Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.
Branden brød ud klokken 02.29 på Korsløkkevej i Odense SØ, og politiet kunne hurtigt konstatere, at ingen er kommet til skade.
Du kan få alle deltaljer om historien herunder.
kopieret!
Nikolaj Jacobsen har haft et par hektiske døgn, hvor han ikke har vist, hvordan hans midterforsvar skulle se ud, men det hele endte med at gå op i en højere enhed. Det skriver TV 2 Sport.
- Det har selvfølgelig været nogle hektiske dage, jeg har gået og ventet på, om Halds ur kunne tikke rigtigt på et eller andet tidspunkt, og det kunne det så ikke. Her til formiddag måtte vi og Simon tage beslutningen, og så først der få at vide, at han er ude, siger han til TV 2 Sport.
- Det har været en vildt hård turnering, fordi vi også i starten af turneringen havde svært ved at være i det forventningspres, vi selv og omverdenen har skabt.
Det er en voldsom brandeksplosion, som natten til søndag ramte en adresse på korsløkkevej i Odense.
Billeder fra stedet viser, at flere døre og vinduer blev blæst ud under eksplosionen. Søndag aften er der endnu uvist, hvad det er, der er eksploderet.
Naboer fortæller, at de blev vækket af et brag, og at der efterfølgende var flammer i en af lejlighederne.
I løbet af søndagen er flere forbipasserende stoppet op for at besigtige skaderne på afstand. Blandt andet rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, Søren Windell (K), der fortæller, at synet vækker mindelser til lignende billeder fra blandt andet Ukraine.
Du kan se billederne i galleriet herunder.
kopieret!
Er du i tvivl om, hvordan bestemt medicin skal gives, eller hvor lang tid der går, før den virker, så er der ny hjælp at hente.
Som et nyt forsøg har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sammen med landets apoteker etableret en ny telefonvejledning - Apotekets Hotline - der har første åbningsdag søndag 1. februar.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Med den nye hotline kan social- og sundhedspersonale, pårørende og andre nu let få svar på spørgsmål om medicin, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Alle kan ringe til telefonvejledningen på 82824343, hvor farmakonomer og farmaceuter sidder klar til at besvare de spørgsmål, der måtte dukke op.
Det fremgår af pressemeddelelsen, at hensigten med den nye hotline er at understøtte både pårørende, men også det danske sundheds- og plejepersonale på et marked, hvor udviklingen går hurtigt.
- Det er oplagt at bruge apotekernes ekspertise på medicinområdet, så deres viden i endnu højere grad kan gavne sundhedspersonalet og de mange pårørende, som håndterer medicin for et familiemedlem, lyder det fra ministeren.
Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening, forklarer i en pressemeddelelse, at hotlinen kan bruges, hvis man bliver i tvivl om, hvad der er det rette at gøre i en given situation.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her