25. okt. 2024 kl. 17:19
Thomas Larsen Bjerre og Tom Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

En stor rapport fra prominent advokatfirma dumper omstridt Kerteminde-virksomhed på stort set alle parametre. Nu står Kommunen over for et afgørende valg.


Stormvejret omkring eksborgmester Hans Luunbjergs forretning Kerteminde Biogas har fået ny styrke, efter advokatfirmaet Horten har lavet en rapport. En rapport TV 2 Fyn er i besiddelse af. 

På 96 sider konkluderer advokatfirmaet, at en lang række af de tilladelser og godkendelser, det store anlæg er bygget på, er ugyldige. 

Læs også: Explainer: Forstå sagen om biogasanlægget
Gå tilbage Del
6. mar. 2024 kl. 22:56

Explainer: Forstå sagen om biogasanlægget

Svante Lyngsie/Grafik: Anders Kammersgaard

Tilbage i 2012 købte Hans Luunbjerg Pilegården på Odensevej 252 ved Ladby tæt på Kerteminde. Dengang var gården kendt for sit kvægbrug – men med i handlen var også et mindre biogasanlæg, der tidligere har forsynet landsbyen Revninge med biogas.

I 2013 begyndte Hans Luunbjerg at undersøge muligheden for at udvide biogasanlægget med to store lagertanke, men i 2014 ombestemte han sig efter at have været i dialog med flere gasselskaber.

Nu ville han udvide anlægget, så det fremover kunne opgradere biogassen til naturgaskvalitet og blive sendt ud på naturgasnettet.

Der var bare én udfordring: 1. januar 2014 havde Hans Luunbjerg sin første arbejdsdag som borgmester for Venstre i Kerteminde Kommune.

Hør i explaineren øverst i artiklen, hvorfor det er vokset til en stor politisk varm kartoffel.

Faktisk er både landzonetilladelsen, miljøgodkendelsen og beslutningen om ikke at gennemføre en fuld miljøvurdering - ifølge Horten - at betragte som ulovlige og 'bør anuleres'. 

Og når Kerteminde Kommunes afgørelser er ulovlige, så er selve byggeriet det også. 

Kammeradvokaten har også tidligere lavet en vurdering af det omstridte byggeri og sagsbehandlingen af det. Dengang var dele af byrådet ikke tilfreds med resultatet.

Risikerer nedrivning

Sagen om biogasanlægget har fyldt på det nordøstfynske rådhus og i medierne det seneste halvandet år. Kerteminde Biogas har siden været i store økonomiske vanskeligheder og er i dag under rekonstruktion

At Kerteminde Biogas er under rekonstruktion, betyder kort sagt, at man i et forsøg på at undgå konkurs har valgt at sætte betalingerne i bero til kreditorerne, så man kan fokusere på at få stabiliseret selskabet - uden at andre kan indgive konkursbegæring i mellemtiden.

Læs også: Fik behandlet 32 egne sager i sin borgmestertid - men erklærede sig ikke inhabil en eneste gang
Gå tilbage Del
24. maj. 2024 kl. 15:51

Fik behandlet 32 egne sager i sin borgmestertid - men erklærede sig ikke inhabil en eneste gang

Arkiv/TV 2 Fyn. Grafik: Peter Krogh Frausing

Tidligere borgmester Hans Luunbjerg erklærede sig ikke på noget tidspunkt inhabil i behandlingen af sine sager mens han var borgmester.


Mens Hans Luunbjerg var borgmester i Kerteminde Kommune fra 2014 til 2017 fik han behandlet intet mindre end 15 byggesager, syv sager om landzone og husdyrbrug og ti sager inden for miljølovgivning og tilsyn. 

Alle indsendt som privatperson, som landmand eller ejer af Kerteminde Biogas, mens han var borgmester. Det skriver Kjerteminde Avis.

Tidligere har Kammeradvokaten erklæret Hans Luunbjerg inhabil, men det gjorde eksborgmesteren tilsyneladende ikke en eneste gang selv. Det viser den gennemgang af sagerne, som Kerteminde Kommune netop har afsluttet. 

Ifølge Kjerteminde Avis, og bilag til dagsordenen for byrådsmødet, henvendte Hans Luunbjerg sig 13 gange via sin borgmestermail til kommunens medarbejdere angående sine sager som privatperson. Medarbejdere, som Hans Luunbjerg var øverste chef for. 

Undgik omfattende undersøgelse

Én af de sager, eksborgmesteren fik behandlet, mens han havde borgmesterkæden om halsen, var godkendelsen til udvidelse af Kerteminde Biogas

Her var kommunens sagsbehandlere længe i tvivl, om udvidelsen skulle kræve en grundig miljøvurderingsundersøgelse - en såkaldt VVM-redegørelse. 

Ifølge Kammeradvokat-undersøgelsen fra 2023 og dokumenter, som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis har fået aktindsigt i, havde kommunens sagsbehandlere faktisk besluttet sig for at dømme VVM-pligt, ligesom et uvildigt rådgivningsfirma havde gjort det samme. 

Den VVM-pligt blev dog ikke til noget alligevel. Sagen endte med at blive behandlet administrativt og ikke politisk. Der blev ikke høringsperiode for offentligheden, ligesom de særligt sårbare naturområder tæt på biogasanlægget ikke blev grundigt miljøvurderet. Hvorfor vides ikke.

Gennemgangen af sagerne er foretaget, efter 21 ud af 25 lokalpolitikere i kommunen stemte for forslaget tilbage i marts. 

Hans Luunbjerg ønsker ikke at udtale sig.

Med Hortens vurderinger i ryggen håber rekonstruktør og advokat Preben Jakobsen, at sagen snart kan få en afslutning.

- Rapporten er læst og taget til efterretning. Nu håber vi på hurtigst mulig behandling, så kommunen får truffet de afgørelser, rapporten lægger op til. Vi håber selvfølgelig også, at vi kan arbejde hen mod en retlig lovliggørelse og komme i mål med en god rekonstruktion, siger rekonstruktøren fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel.

Læs også: Kommune har forsømt sine pligter i sag om eks-borgmesters bygninger
Gå tilbage Del
18. apr. 2024 kl. 6:00

Kommune har forsømt sine pligter i sag om eks-borgmesters bygninger

Melissa Kjemtrup

Kerteminde Kommune forsømte sin pligt til at sikre og efterse væsentlige tilladelser, da ex-borgmester Hans Luunbjerg udbyggede og opførte sit biogasanlæg samt tilhørende kyllingestalde mellem 2012 og 2020.


I årevis har Kerteminde Kommune set passivt til, mens kommunens egen tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V) har drevet en millionforretning på at lave biogas og sælge kyllinger uden at have vigtige tilladelser på plads - tilsyneladende uden nogen som helst konsekvenser fra Kerteminde Kommune.

Tirsdag kunne TV 2 Fyn afsløre, at Hans Luunbjerg i ni år har solgt millioner af kyllinger fra sin kyllingefarm uden på noget tidspunkt at have fået en tilladelse fra Kerteminde Kommune til at tage de to kyllingestalde i brug.

Nu kan TV 2 Fyn afsløre, at det ikke blot drejer sig om kyllingeproduktionen. 

Kommunen kritiseres af flere eksperter, efter TV 2 Fyn nu kan fortælle, at adskillige væsentlige tilladelser mangler og ikke er blevet fulgt op på.  

Det sker på baggrund af en række aktindsigter søgt af TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis. 

Pligten er blevet forsømt i forbindelse med sager om nedrivning, opførelse og ibrugtagning af bygninger ved Kerteminde Biogas og på nabogården, som ejes af eksborgmester Hans Luunbjerg.

Svante Lyngsie
Kerteminde Biogas og kyllingestaldene i baggrunden.

Kan risikere nedrivning

Hans Luunbjergs rolle i opførelsen af sit biogasanlæg har været kritiseret af Kammeradvokaten, efter det i efteråret 2023 blev slået fast, at borgmesteren var inhabil, da han fik en lang række tilladelser til at udvide sit biogasanlæg, mens han var borgmester. I marts besluttede byrådet i Kerteminde, at afgørelserne om tilladelser til udvidelsen af anlægget nu skal vurderes på ny. 

Ifølge akterne som TV 2 Fyn og Kjerteminde Avis er i besiddelse af, findes der hverken en ibrugtagningstilladelse til eksborgmesterens to store kyllingestalde fra 2015 eller en ansøgning om nedrivningstilladelse på tre gamle stålreaktorer. Der er kun en enkelt anmeldelse af byggeaffald fra stålreaktorerene i de dokumenter kommunen har fremvist. 

- Jeg kan ikke sige andet, end at det er forsømmelse fra kommunens side, og jeg synes personligt, det er mærkeligt, når nu forløbet har været som det har været, siger Carsten Munk-Hansen, der er professor ved Aalborg Universitet og henviser til kammeradvokatens undersøgelse.

De manglende dokumenter betyder reelt, at eksborgmester Hans Luunbjerg i årevis har drevet millionforretning baseret på manglende tilladelser - tilsyneladende uden nogen konsekvenser fra Kerteminde Kommune. 

Mangelfuld sagsbehandling

Udover Carsten Munk-Hansen, peger landinspektør og partner i virksomheden Skel, Kristian Baatrup på, at det ser mærkeligt ud.

- Jeg kan ikke forstå, at embedsværket eller politikere ikke har råbt vagt i gevær over det her (sagerne, red.), siger Kristian Baatrup.

Kerteminde Kommune bekræfter i flere mailsvar, at dokumenterne ikke eksisterer. Alligevel er det ikke noget, Kerteminde Kommune ønsker at forklare.

 - Vi får lige nu rigtig mange spørgsmål fra pressen, og dem kan vi ikke prioritere at besvare, fordi vores medarbejdere er optaget af andre opgaver. Vi har meget fokus på biogassagen, som optager mange kræfter hos os, siger Kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen.

Da de to store kyllingestalde stod færdige i 2015, tog Hans Luunbjerg dem i brug. Det viser flere artikler i Fyens Stiftstidende, hvor Hans Luunbjerg fortæller om indvielsen, samt en ledelsesberetning i Kejrup Gods A/S regnskab. Færdigmeldingen for byggeriet, som kommunen har sendt til TV 2 Fyn, er dog først noteret fem år efter, selvom den burde ske inden staldene tages i brug. 

- Kerteminde Kommune har undersøgelsespligt. Der hvor pilen peger hen, er, at det er kommunen, der ikke har løftet sin myndighedsrolle, siger Kristian Baatrup. 

TV 2 Fyn, 2010
I staldene er der tilladelse til at producere op mod én millioner kyllinger om året.

Efter en færdigmelding følger en ibrugtagningstilladelse til bygningerne. Men sådan en findes ikke - heller ikke den dag i dag til de to kyllingestalde. Kerteminde Kommune fortæller til TV 2 Fyn, at den ikke var nødvendig, ifølge bygningsreglementet fra 2010.

Her er vurderingen nemlig at staldene er undtaget en ibrugtagningstilladelse ifølge det daværende bygningsreglement 2010, oplyser kommunen.

I den bestemmelse er avls- og driftsbygninger, såsom de to kyllingestalde, dog ikke undtaget, vurderer Carsten Munk-Hansen. 

- Der er nogle undtagelsesbestemmelser for perifere bygninger, men et byggeri af to kyllingestalde på samlet 5.600 kvm kan efter mit skøn ikke omfattes af den dagældende undtagelsesregel

Den manglende ibrugtagningstilladelse undrer også Kristian Baatrup. 

 - Såfremt der ikke er meddelt ibrugtagningstilladelse, kan byggeriet (af kyllingestaldene, red.) ikke lovligt tages i brug. Det er i min optik ikke lovligt, før denne tilladelse foreligger; det er den sidste afslutning af en byggesag. Risikoen ved ikke at få en ibrugtagningstilladelse er, at der ikke foreligger dokumentation for den faktiske udførelse eller dokumentation for, at de tekniske bestemmelser er overholdt, siger han. 

Kerteminde Kommune ønsker ikke at svare på yderligere spørgsmål vedrørende sagen, før det er undersøgt af en ekstern part. 

Da TV 2 Fyn spørger eksborgmester Hans Luunbjerg, hvorfor kyllingestalde og øvrige bygninger har været taget i brug uden at være færdigmeldt og have fået ibrugtagningstilladelse, er svaret, at han ikke ønsker at udtale sig.

Selve kyllingeproduktionen har Hans Luunbjerg miljøgodkendelse til, fremgår det af sagsakterne. 

Artiklen fortsætter under billedet.

TV 2/ Fyn / screendump
Uddrag af ledelsesberetningen for regnskabet 2015, Kejrup Gods - ejet af eksborgmester Hans Luunbjerg. (TV 2 Fyn har markeret det væsentlige med gul)

Gik i gang før han måtte

Udover manglende nedrivningstilladelse til reaktorerne og ibrugtagningstilladelse til kyllingestaldene viser det sig også, at udvidelsen af Kerteminde Biogas blev færdigmeldt længe efter eksborgmester Hans Luunbjerg selv fortalte til Fyens Stiftstidende, at anlægget reelt var i brug – og det skete først, fordi Kerteminde Kommune gjorde opmærksom på, at der manglede en færdigmelding. 

Biogasanlægget blev ifølge Fyens Stiftstidende tilsluttet gasnettet 26. november 2020 – men først 19. december 2022 modtog Kerteminde Kommune de sidste nødvendige dokumentationer i form af en færdigmelding. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Screendump
Uddrag af ibrugtagningstilladelse, Kerteminde Biogas. (TV 2 Fyn har markeret det væsentlige med gul)

Få timer efter at kommunen modtog færdigmeldingen blev der udstedt en ibrugtagningstilladelse. Men den trodsede byggetilladelsens krav om, at byggeriet skulle besigtiges, før der kunne gives en ibrugtagningstilladelse. Dermed blev ibrugtagningstilladelsen til biogasanlægget givet uden kommunen havde besigtiget byggeriet som myndighed. 

- Jeg synes, det er overraskende, at man ikke har besigtiget biogasanlægget. Ikke fordi det altid skal besigtiges, men netop her, fordi tingene er foregået uden de formelle regler er overholdt, så er der måske særlige hensyn, man burde have taget, siger Carsten Munk-Hansen og uddyber:

- Der kan være ganske mange vilkår for sådan et anlægsarbejde, som de ikke har mulighed for at kigge i, når de ikke har besigtiget ejendommen. Det er ikke sikkert at en bygning altid er opført efter tegningerne.

- Det er ikke fordi kommunens embedsapparat har været helt oppe på lakridserne, siger Carsten Munk-Hansen. Han fastslår samtidig, at kommunens fejl dog ikke påvirker tilladelsens gyldighed.

Kommunen vil undersøge sagerne

Da TV 2 Fyn kontakter Kerteminde Kommunes nuværende kommunaldirektør Inger Marie Vynne Nielsen med flere spørgsmål vedrørende de manglende dokumenter, bekræfter hun at flere af dem ikke findes. På forespørgsel om at få et interview svarer kommunen følgende:

 - Byrådet har den 14. marts besluttet at genoptage sagsbehandlingen vedr. udvidelsen af Biogasanlægget, jf. advokatundersøgelsen v/ Poul Schmidt/Kammeradvokaten. Eventuelle problemer i datidens sagsbehandling vil blive afdækket i forbindelse med genoptagelsen af sagsbehandlingen, som i videst muligt omfang vil blive varetaget af ekstern part. Herudover har administrationen ikke yderligere kommentarer til sagen.   

Det ville vi have svar på:

- Hvordan fører Kerteminde Kommune kontrol med de igangværende byggesager i kommunen? 

- Hvordan har det udvidede biogasanlæg kunne være i drift i to år uden færdigmelding og ibrugtagningstilladelse?

- Hvorfor har Kerteminde Kommune ikke efterspurgt manglende færdigmelding på de to kyllingestalde i over fem år?

- Hvordan har ibrugtagningstilladelse til de to kyllingestalde kunne undgås?

En retlig lovliggørelse er den mulighed, hvor Kerteminde Kommune vælger at udstede nye - og lovlige - tilladelser til anlægget, så det kan leve videre. 

Alternativet er at stille krav om, at hele eller dele af anlægges skal rives ned, og at driften helt eller delvist skal stoppe. 

Hverken Hans Luunbjerg eller Kerteminde Kommune har ønsket at medvirke i artiklen for nuværende.

I går kl. 20:35
Tophistorie
Anton Kranf

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.


Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.


Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.


- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.


I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.


Evakuering af boligblokke

Følg opdateringerne herunder

Anton Kranf

Over 100 voksne og børn er torsdag aften blevet evakueret fra deres lejligheder på Vesterhavnen i Nyborg, efter en ekstern rådgiver har opdaget at den bærende konstruktion ikke er brandsikret.

Hvis bygningen går i brand, vil det altså i værste fald ende med et kollaps.

Beboeren Jesper Roed, der bor i blokken Vesterhavnen 15, er dog ikke imponeret over at Nyborg Kommune og Beredskab Fyn har besluttet at evakuere.

Han mener derimod man kunne have indsat brandvagter i boligblokkene, så beboerne kunne blive boende.

For 5 timer siden
Mikkel Skov Svendsen

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?


Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.


Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.


Dermed frikendes Andekærgård.


Regningen ender i København

Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.

Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.

N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.

Sagen kort

Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.

Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.

Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.

Forstår energispareordningen

  • Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).

  • Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.

Kilde: Energiwatch

Ken Petersen

Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.

- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.

En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.

- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.

Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

I går kl. 20:24
Fyn

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.


Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.


Vores kreditvurdering er i orden

Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy

 - Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:

- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.

Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.

Faktaboks om L'easy-sagen

I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.

Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.

Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.

Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.

Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.

3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.

I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.

Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.

Har fjernet renter og omkostninger

3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.

- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.

Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.

- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi

Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.

Marlene Sørensen

Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?

Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.

Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.

Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.

Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

I går kl. 18:45
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Genrefoto

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.


Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.


Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.


Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.


Detaljeret trussel

Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.

Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:

- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.

Mildere straf

Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.

Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.

Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

I går kl. 17:56
Bogense Kommune

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.


Men nu er projektet slået tilbage til start.


Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.


I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.


De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.


For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.


Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.


En urimelig bidragsfordeling

En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.

Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.

Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.

Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.

Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.

Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

Hasløv & Kjærsgaard

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.

Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.

I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.

Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.

Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Normal/PR

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.

Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.

Denne gang i Nyborg Retail Park.

Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.

- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.

NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.

Marlene Sørensen

Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.

Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.

- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.

Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her