kl.

Blot få uger efter TV 2 Fyns afsløringer om omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård døde en selvmordstruet 18-årig kvinde, der var anbragt på stedet, efter hun blev overladt til sig selv trods advarsler og nødråb fra kvinden. Socialtilsynet har nu varslet inddragelse af opholdsstedets tilladelse.

Grafik: David Moritz
Grafik: David Moritz

En 18-årig kvinde, der var anbragt på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense, er død.

Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende nu afsløre.

Den afdøde kvinde var anbragt i en såkaldt 1:1-ordning, der betyder, at der skal være en pædagog til rådighed for hende døgnet rundt. 

Op til dødsfaldet den 21. juli i år blev hun flere gange overladt til sig selv af opholdsstedets personale, selvom hun fremstod både psykotisk og selvmordstruet.

Svante Lyngsie
Svante Lyngsie
En plads på opholdsstedet koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.

Det fremgår af den dokumentation, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået via aktindsigter hos Socialtilsyn Midt, der er tilsynsmyndighed for Den Lille Gård.

Kvinden døde hos en pårørende dagen efter personale fra Den Lille Gård havde opsøgt hende, men var kørt igen. 

Dokumentationen fortæller ikke, hvordan den unge kvinde døde, men ifølge TV 2 Fyns og Fyens Stiftstidendes oplysninger døde kvinden af en overdosis efter indtag af receptpligtig medicin. Oplysningen stammer fra flere af hinanden uafhængige kilder.

Aktindsigten afslører blandt andet, at personalet på bostedet var advaret, idet den 18-årige kvinde sendte en afskedssms til opholdsstedets vagttelefon fem dage inden sin død. 

Om serien 'Bostedsbossernes tag-selv-bord'

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

Skrev farvel i sms

Blot ti dage efter kvindens død, den 31. juli, gennemførte Socialtilsyn Midt et uanmeldt tilsynsbesøg på Den Lille Gård og kom med en hård kritik af bostedets håndtering op til dødsfaldet. 

- Det er bekymrende, at tilbuddet ikke sikrer, at en ung med 1:1 nominering kommer sikkert hjem, efter (...) den unge har skrevet "farvel" til tilbuddet, står der i referatet fra tilsynsbesøget.

Her henviste tilsynet til kvindens afskedssms, som hun sendte klokken 06.15 tirsdag den 16. juli, fem dage inden dødsfaldet. I sms'en stod blot det ene ord: Farvel. 

En ekspert i socialtilsyn kalder tilsynets kritik meget alvorlig.

- Når Socialtilsynet bruger ordet "bekymrende" i sådan situation her, så er det faktisk et ret stærkt fagligt udtryk, der betyder, at ting kan gå galt og ikke efter hensigten og burde være anderledes, så det er faktisk udtryk for at tingene overhovedet ikke er som de burde være. Det er ikke bare sådan en lille smule bekymrende, det er rigtigt alvorligt, siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring og offentlig ledelse ved Aalborg Universitet.

“- Jeg har ikke været en del af det. Det er mit sted og alt sådan nogle ting, men der er en årsag til, at der er en daglig leder ansat.”

— Peter Stausgaard, leder og ejer af Den Lille Gård

På trods af sms'en afviste personalet på Den Lille Gård samme aften at hente den 18-årige kvinde, og bad hende om ”selv at komme hjem”, selvom det var efter midnat. Personalet gik herefter i seng. Beboeren vendte ikke hjem.

Dagen efter, den 17. juli fandt personalet beboeren cirka 500 meter fra opholdsstedet i ilderedt tilstand og tydeligt påvirket. Ifølge redegørelsen havde hun sniffet 10 deodoranter.

Dagen før hendes død kørte personalet fra Den Lille Gård ud til den 18-årige på den adresse, hun havde opholdt sig på, da de mistænkte, at hun ikke havde taget sin medicin eller havde penge til at købe mad for. Men da de kørte tilbage, var det uden den 18-årige i bilen. Hun fik penge til selv at købe sig en togbillet til Den Lille Gård. 

Om opholdsstedet Den Lille Gård

Opholdsstedet Den Lille Gård og underafdelingen Gyldensteen i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.

I Socialtilsyn Midts notater fra juni beskrives det, at ”størstedelen (af borgerne, red.) er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".

Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.

Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.

Formanden for Landsforeningen SIND kalder sagen tragisk.

- Det er ganske tragisk, at det her kan overgå et ungt, sårbart menneske, der er anbragt i et opholdssteds varetægt, siger Mia Kristina Hansen, der dog understreger, at hun ikke kan drage konklusioner konkret om Den Lille Gård.

Skærpet tilsyn og fem påbud

Allerede tidligere på sommeren lød der kritik af opholdsstedet Den Lille Gård.

Det skete, da TV 2 Fyn kunne afsløre, at udsatte unge blev sendt alene på hospitalet i taxa efter alvorlig selvskade og selvmordsforsøg. Tidligere medarbejdere stod frem med kritik, og Socialtilsyn Midt kritiserede opholdsstedet for manglende faglighed, fraværende pædagoger og udsatte unge.

Gå tilbage Del
kl.

19-årig står frem om horrible forhold på bosted - sendt alene i taxa efter selvskade

Mindreårige, der bliver kørt alene på skadestuen efter selvskade og selvmordforsøg, indholdsløse dage på værelset uden opsyn og muselort i køkkenet. Det er virkeligheden for de anbragte unge på opholdsstedet Den Lille Gård på Nordfyn, der nu har fået fem påbud af Socialtilsynet.


Grafik: David Moritz
Grafik: David Moritz

Ida Kruse var anbragt to år på opholdsstedet Den Lille Gård i Bogense. Flere gange blev hun sendt alene på skadestuen med blødende sår efter selvskade. Hendes stofmisbrug eskalerede, og hun oplevede at være meget alene på sit værelse. 

Sådan beskriver den nu 19-årige Ida Kruse sine oplevelser på opholdsstedet. Hendes sundhedsjournal afslører også, at hun i løbet af de to år blev kørt akut på skadestuen med alvorlig selvskade mindst 15 gange.

Om serien ”Bostedsbossernes tag-selv-bord”:

Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.

I juni offentliggjorde Socialtilsyn Midt dets seneste tilsynsrapport med fem påbud til opholdsstedet, der handler om manglende faglighed, problemer med magtanvendelser, rod i regnskaberne og sårbare og selvmordstruede unge, der er overladt til sig selv og hverken kommer nærmere uddannelse eller beskæftigelse under deres ophold på stedet. 

Et besøg fra Fødevarestyrelsen afslører også store problemer med mus i køkkenet på opholdsstedet, som blandt andet har unge beboere, der lider af spiseforstyrrelser. Køkkenet fik heller ikke de nødvendige godkendelser før i maj i år. Syv år efter bostedet modtog de første unge på stedet.

Nu står Ida Kruse frem sammen med en tidligere ansat, My Brix Berg, for at beskrive deres oplevelser på Den Lille Gård. TV 2 Fyn har desuden talt med en håndfuld tidligere ansatte, der fortæller om enslydende oplevelser på opholdsstedet. De tør ikke stå frem af frygt for stedets ejer, Peter Stausgaard.

Et opholdssted for de mest sårbare unge

19-årige Ida Kruse lider af borderline, anoreksi og skizoid personlighedsforstyrrelse og var fra august 2021 og to år frem anbragt af Odense Kommune på Den Lille Gård for at komme på ret kurs i livet. 

- Min mor var bange for, at hun skulle finde mig - ikke i live. Jeg blev kørt frem og tilbage fra psykiatrien, og så blev jeg anbragt, fortæller Ida Kruse.

Hun tilbragte først to år på et opholdssted i Jylland, inden hun som 16-årig kom til "Den lille gård" i Bogense på Fyn for at være tættere på sine forældre, der begge bor på Fyn, hvor hun er opvokset. Hun glædede sig til at få hjælp det rette sted, for hun havde en drøm om at kunne tage sin 9. klasses afgangsprøve og komme videre i livet.

- På mødet med kommunen fortalte de os, at Den Lille Gård havde særligt kendskab til sårbare og selvmordstruede unge. Det var jo præcis det, jeg kæmpede med. Så jeg glædede mig til at starte, fortæller hun.

Men virkeligheden viste sig at være en anden. For selvom de fleste af de unge beboere led af alvorlig selvskade og var selvmordstruede, så var der intet beredskab til hverken at håndtere selvskaden før eller efter, den opstod.

- Nogle gange fortalte jeg personalet, at jeg havde trang til at skære i mig selv. Så kunne jeg få at vide, at de ikke havde tid. Når de var til personalemøde, var vi uden opsyn i flere timer. Man følte, at pædagogerne var ligeglade med det. Nærmest robotagtige, husker Ida Kruse.

Privatfoto
Privatfoto

Blandt andet skete det jævnligt, at de unge beboere blev sendt uden ledsager med flextaxa eller ambulance til skadestuen for at få behandlet deres potentielt livstruende skader, fortæller Ida Kruse. TV 2 Fyn kan også se i hendes sundhedsjournal, at hun flere gange ankom til skadestuen alene. 

“Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst”

— My Brix Berg, tidligere ansat på Den Lille Gård

Men det burde slet ikke ske, at selvmordstruede unge på den måde er overladt til sig selv. Det mener Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, som er blevet forelagt Ida Kruses oplevelser.  

- Det er forargeligt, at børn og unge, som har det så skidt, ikke har en voksen, de er trygge ved, ved deres side, siger Nina Tejs Jørring.

Den manglende faglige håndtering af selvskade og selvmord er også nævnt flere gange i tilsynets rapport. Selvom flere af de unge beboere er selvskadende og suicidale, fremgår det, at "tilbuddet ikke har en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd."

Fem påbud til Den lille gård

Uddrag fra Socialtilsyn Midts notater og rapport vedrørende Den Lille Gård:

  • "Under tilsynsbesøget i 2023 og igen ved tilsynsbesøget 2024 ses der, at ledelsen ikke har været opmærksomme på, at der sker magtindgreb overfor de unge, og disse er ikke indberettet."

  • "Medarbejderne på afdeling Gården fortæller, at der er en kultur for at de unge ikke laver noget i løbet af dagen, og er meget inaktive på f.eks. sofaen"

  • "Der ses kvalitetsmangler i forhold til, at tilbuddet ikke opstiller konkrete og individuelle mål der direkte understøtter uddannelse og beskæftigelse for alle unge"

  • "Tilbuddet har ikke en faglig målrettet indsats til at forebygge selvskade og suicidal adfærd"

  • "Der har ikke været sammenhæng mellem pris og kvalitet"

Der var ingen hjælp til de anbragte

Den generelle manglende faglighed og pædagogiske tilgang er noget, som My Brix Berg også oplevede. Udover at være uddannet klinisk diætist, har hun i mange år arbejdet med målgruppen i sit tidligere arbejde på et højt specialiseret bosted. 

I maj i år blev hun ansat på Den Lille Gård, men sagde op efter blot to uger på grund af de forhold for unge og ansatte, som hun var vidne til.

- Som fagperson føler jeg en pligt til at stå frem og fortælle om de forhold, der er for de unge. Det her sted burde være lukket for længst, siger My Brix Berg. 

Udover de stærkt kritisable forhold i køkkenet, hvor hun dagligt kunne finde afføring fra mus i skabe og skuffer, så hun, hvordan de unge var mere overladt til sig selv, end hun vurderede var forsvarligt.

- De unge var virkelig overladt til sig selv, når der opstod denne her trang til at selvskade eller forsøge selvmord. Der var ikke plads eller initiativ til, at de ansatte kunne gøre sig faglige refleksioner omkring, hvordan man håndterede de situationer, fortæller My Brix Berg.

Relationer omkring rygning

Selvom Ida havde en god relation til en enkelt af pædagogerne, så gik de fleste dage altså alene på værelset. Her fyldte tomheden og tristheden, og Idas selvskade eskalerede.

- Jeg talte næsten kun med pædagogerne, når vi røg smøger sammen. Nogle gange sad vi og kæderøg i garagen, fortæller hun.

“Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin”

— Nina Tejs Jørring, forperson i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Rygning var den primære aktivitet, som My Brix Berg oplevede, at de ansatte havde med unge. Og hun stiller sig kritisk overfor brugen af rygning som primær relation de unge og personalet imellem. 

- Det er ekskluderende, at pædagogerne inviterede specifikke unge ud at ryge, mens andre blev efterladt. Det var helt tydeligt, at pædagogerne favoriserede nogle unge over andre, fortæller My Brix Berg. 

Også Ida oplevede, at pædagogerne tydeligt viste, hvem der var deres "favorit-unge", som hun kalder det.

- De talte åbent om, hvor meget de holdt af specifikke unge, og tilbragte næsten kun tid med den beboer, de bedst kunne lide. Det var helt tydeligt, hvem der var deres favoritter. I en periode var jeg ikke rigtigt nogens favorit. Det var ikke så rart. 

Om opholdsstedet Den Lille Gård

Opholdsstedet Den Lille Gård (og underafdelingen Gyldensteen) i Bogense har plads til ni unge mellem 14 og 23 år, der enten har psykiske eller sociale vanskeligheder, er dømt til en strafferetlig foranstaltning eller har været udsat for omsorgssvigt.

Socialtilsyn Midt skriver, at tilbuddet beboerne ved deres besøg i juni i år bestod af "7 unge, hvoraf størstedelen er selvskadende og flere har suicidal adfærd. Nogle af de unge er selvskadende i en grad hvor det kan medføre en reel sundhedsmæssig risiko i form af forblødning, indre skader på organer når der sluges barberblade eller tages overdosis af medicin".

Det er kommunen, der kan visitere den unge til et midlertidigt ophold på bostedet. Én plads på afdelingen Gyldensteen koster mellem 1,1 og 2,9 millioner kroner årligt.

Den Lille Gård er ejet af Peter Stausgaard, der er tidligere medstifter af det kontroversielle krisecenter Time Out Fyn, der blev lukket af myndighederne i 2023.

På "Den lille gårds" hjemmeside, kan man læse, at de er godkendt til at behandle unge mellem 14 og 23 år med anden psykisk vanskelighed, stressbelastning, dømt til strafferetslig foranstaltning, indadreagerende adfærd, kriminalitet, ikke personfarlig adfærd, omsorgssvigt eller andet socialt problem.

Under al kritik

TV 2 Fyn har forelagt både Ida Kruses og My Brix Bergs udsagn for Nina Tejs Jørring, forperson i Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab.

Hun retter en skarp kritik af den mangel på pædagogik og terapeutiske overvejelser, der både er afspejlet i tilsynets fem påbud og de to personlige beretninger fra opholdsstedet. 

- Selvfølgelig skal de ikke ryge sammen med dem. De skal lave en aktivitet, som har et pædagogisk og behandlingsmæssigt sigte. Hvis der var nogle unge, der ikke røg i forvejen, så kommer de jo til at lære at ryge, og så har vi faktisk bidraget til at gøre dem afhængige af nikotin, slår hun fast.

Nina Tejs Jørring kritiserer også de manglende handleplaner og mål med behandlingen af de unge på Den Lille Gård. 

- Jeg ville forvente, at en behandlingsinstitution har en overordnet miljøterapeutisk tilgang, hvor de siger: Når du kommer hos os, så står vi op og spiser morgenmad på et bestemt tidspunkt, og der er en skolegang nogle eftermiddage og nogle aktiviteter. Og at der med de aktiviteter er et behandlingsmæssigt sigte, forklarer hun. 

Hun peger også på det stærkt kritisable forhold, at Ida Kruse i de to år, hun var anbragt på opholdsstedet, ikke fik det bedre.

- Formålet med at anbringe en 16-årig uden for hjemmet, er at støtte det barn i at kunne udvikle sig og blive en voksen, der kan magte livet. Vi har i samfundet ingen forventninger om, at sekstenårige raske kan magte livet selv, men på en eller anden måde, så mener vi åbenbart, at sekstenårige, som er belastet af psykisk sygdom, de skal kunne gøre det. Det mener jeg simpelthen ikke er i orden, slår Nina Tejs Jørring fast.

“- Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det kræver, at de ansatte åbner munden og fortæller mig om forholdene”

— Peter Stausgaard, ejer af Den Lille Gård

Under Ida Kruses to år lange ophold på Den Lille Gård blev hun kørt akut til behandling på sygehuset for alvorlig selvskade eller selvmordsforsøg 15 gange. Siden oktober 2023, hvor hun fyldte 18 år, har hun boet i egen lejlighed uden støtte. Hun har i perioden kun haft en enkelt indlæggelse i psykiatrien.

Leder og ejer: - Jeg har været meget væk

TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af Den Lille Gård, Peter Stausgaard, der afviser at stille op til interview på tv. I en længere telefonsamtale med TV 2 Fyn siger han blandt andet, at han påtager sig det fulde ansvar for den rejste kritik og socialtilsynets påbud, men at det samtidig er den tidligere leders skyld, at bostedet nu har fået påbud.

- Jeg har været syg i en længere periode og har ikke været tilstede. Jeg har været uvidende omkring de ting, der er sket. Det er derfor, jeg har en daglig leder ansat, siger han til TV 2 Fyn.

Den nuværende daglige leder svarer i telefonen, at han ikke ønsker at stille op til interview på tv, men at han har forsøgt at rette op på bostedets fejl og mangler, siden han tiltrådte som leder i starten af året. Han henviser i øvrigt til ejeren, Peter Stausgaard. 

Ifølge tilsynets rapport er Peter Stausgaard også reelt set leder af opholdsstedet, da han "på baggrund af tilbuddets egne oplysninger på tilbudsportalen, sammenholdt med at ejer fremgår med ledelsesløn/timer og at ejer har ledelsesopgaver på tilbuddet, må anses for reelt at være leder af tilbuddet."

Ifølge tilsynets rapport har øverste leder og selskabets ejer udbetalt 1.140.000 millioner kroner i løn, hvilket i tilsynsrapporten vurderes at være "en meget høj lederløn".

Da TV 2 Fyn derfor ønsker svar på, hvorvidt Peter Stausgaard som stifter og mangeårig ejer har et ansvar for de unge mennesker, der opholder sig på Den Lille Gård, og som kommunerne betaler millioner af kroner for at varetage sårbare unge, svarer han, at han kan stå inde for opholdsstedets kvalitet. Men at han tidligere har haft medarbejdere ansat, som har været "forråede" uden hans vidende.

Under samtalen frembringer han en række beskyldninger mod navngivne tidligere ansatte om blandt andet tyveri, upassende seksuel opførsel, alkoholisme og dokumentfalsk, som han nu har bortvist eller fyret. Han siger derudover, at han har ringet til en tidligere ansats nye leder og "advaret" om vedkommende.  

TV 2 Fyn har været i kontakt med en række tidligere medarbejdere på Den Lille Gård, der ønsker at være anonyme af frygt for repressalier. De kan ikke genkende billedet og mener, at problemet ligger hos ejer af opholdsstedet Peter Stausgaard og hans ledelsesstil.

Har du selvmordstanker?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-0.

Samtidig fik opholdsstedet fem påbud om at forbedre kvaliteten af tilbuddet på en række områder, og kort efter kom stedet under skærpet opsyn. 

23. juli har Socialtilsyn Midt skruet bissen yderligere på og varslet en inddrivelse af stedets godkendelse som socialt tilbud. Dette skete to dage efter det tragiske dødsfald.

Blev ladt alene flere gange

I forbindelse med dødsfaldet har Den Lille Gård 29. juli indsendt en redegørelse for forløbet til Socialtilsyn Midt. Tilsammen tegner dokumentationen, der blandt andet består af dagbogsnotater, et billede af dagene op til dødsfaldet.

Af hensyn til afdøde og vedkommendes pårørende undlader TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende at viderebringe flere hændelser i forløbet.

Hændelsesforløbet:

Tirsdag 16. juli:

Fem dage inden dødsfaldet skrev den afdøde 18-årige, kl. 06.15 en sms til en opholdsstedets vagttelefon, hvori der stod ”farvel”. Hun ”havde det både fysisk og psykisk dårligt”, og den pårørende, hun befandt sig hos, beskrev, at hun havde haft et angsttilfælde.

Alligevel afviste personalet på Den Lille Gård samme aften at hente den nu afdøde 18-årige, og bad hende om ”selv at komme hjem”, selvom det var efter midnat. Personalet gik herefter i seng. Beboeren vendte ikke hjem.

Onsdag 17. juli:

Personalet fandt beboeren cirka 500 meter fra opholdsstedet i ilderedt tilstand og tydeligt påvirket efter ifølge redegørelsen at have sniffet 10 deodoranter. Den nu afdøde gav udtryk for, at hun ikke havde sovet hele natten.

Torsdag den 18. juli:

Den 18-årige fik det tiltagende værre psykisk og fremstod psykotisk. Politiet kørte hende til tjek i psykiatrien, hvor hun blev udskrevet en time senere.

Fredag 19. juli:

Den 18-årige kvinde forlod igen opholdsstedet, da hun var uden opsyn af personalet. Hun blev senere fundet af personalet påvirket og udadreagerende i en nærliggende by. Personalet beskriver i dagbogsnotaterne, at den 18-årige ”stadig opleves til fare for sig selv”. Alligevel efterlod personalet den nu afdøde 18-årige med henblik på at ”vende retur igen efter 30 min”. Inden personalet nåede tilbage, havde en borger fra byen fået indlagt den unge i psykiatrien.

Lørdag 20. juli:

Den nu afdøde kvinde tog hjem til en pårørende. Hun havde ikke taget sin medicin og havde hverken penge til mad eller transport. Personalet fra Den Lille Gård kørte derfor ud til den 18-årige på den adresse, som hun opholdt sig på, og udleverede blandt andet tøj og 200 kroner i småpenge, så ”hun kunne købe en togbillet” hjem (til Den Lille Gård, red.). Kvinden beskrives som værende usoigneret.

Søndag 21. juli:

Personalet forsøgte flere gange at kontakte afdøde via sms uden held. Klokken 14.12 ringede politiet til vagttelefonen og oplyste, at den unge kvinde var afgået ved døden, og at hun blev fundet af en pårørende klokken 12.00 samme dag.

Måtte ikke efterlades alene

Socialtilsyn Midt udtrykker i deres redegørelse om sagen kritik af personalet og tilbuddets reaktion flere gange.

“- Vi kan aldrig vide om nogle dygtigere medarbejdere havde formået at få en anden dialog, havde mødt denne pige på en bedre måde på et tidligere tidspunkt på hendes præmisser, og hjulpet hende, så vi ikke kom i den her situation.”

— Per Nikolaj Bukh

Episoden 19. juli, hvor den nu afdøde kvinde stak af fra opholdsstedet og først blev fundet af personalet senere, er en af de situationer, der møder kritik fra socialtilsynet. Særligt skærpende er det, at personalet fra Den Lille Gård selv har givet udtryk for, at kvinden ikke kunne rummes i et 1:1 tilbud, men havde brug for mere ekstensiv hjælp og støtte.

Om artiklen

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.

Til det skriver tilsynet:

- Der er divergens imellem, at tilbuddet ikke mener at den unge kan rummes med 1:1 kontakt, men efterlader den unge alene under et overlap på et tidspunkt, hvor den unge beskrives som ikke værende i bedring efter psykosen og de voldsomme hændelser dagen forinden.

Professor Per Nikolaj Bukh mener, at kritikken er særdeles alvorlig.

- Det, Socialtilsynet siger, det er, at hun ikke bør overlades til sig selv. Hun er i en meget kritisk situation. Hun bør ikke nødvendigvis overvåges som sådan, men man bør have kontaktmulighed til nogle personer, som har en uddannelse, der gør, at de kan rumme hende og hjælpe hende. Det kræver relevant pædagogisk uddannelse, og den type personale er ikke til stede på det tidspunkt de skal, siger han.

Ingen klarhed over dødsårsagen

Han understreger dog samtidig, at det ikke kan konkluderes, at kvinden døde på grund af personalets handlinger.

- Vi kan aldrig vide om nogle dygtigere medarbejdere havde formået at få en anden dialog, havde mødt denne pige på en bedre måde på et tidligere tidspunkt på hendes præmisser, og hjulpet hende, så vi ikke kom i den her situation. Det får vi aldrig at vide, lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

Det er Kolding Kommune, der havde anbragt borgeren Den Lille Gård. Kommunen ønsker ikke at udtale sig i den konkrete sag.

Sydøstjyllands Politi bekræfter dødsfaldet, men har ikke indledt en efterforskning, da intet tyder på et kriminelt forhold i sagen.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har bedt leder og ejer af opholdsstedet, Peter Stausgaard, om et interview. I en sms svarer han ”nej tak”.

TV 2 Fyn talte dog med ham i juni i forbindelse med kritikken, som blev rejst af tidligere medarbejdere og Socialtilsyn Midt. Her svarede han blandt andet: 

- Jeg har ikke været en del af det. Det er mit sted og alt sådan nogle ting, men der er en årsag til, at der er en daglig leder ansat. Det er deres opgave, at personalet er klædt på til de forskellige ting. Alt det, du nævner her, er jo det, vi har været ved at rette op på allerede fra 1. januar (i år, red.), hvor jeg træder frem og tager noget mere ansvar i forhold til det. For det er tydeligt, at der ikke har været den rette ledelse, kan man sige det sådan, sagde han dengang.

I samme ombæring slog tilsynet fast, at Peter Stausgaard reelt var at betragte som leder af opholdsstedet, da han blandt andet havde løntimer for 1,1 million kroner i 2022. Noget, tilsynet vurderede som en "meget høj" lederløn. 

De pårørende til den afdøde kvinde er orienteret om, at sagen nu kommer frem, men de har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at udtale sig. 

Har du brug for hjælp?

Hvis du har tanker om selvskade eller selvmord, så sig det til nogen. Det hjælper at få sat ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.

Du kan kontakte Livslinien på 70 201 201 alle dage mellem klokken 11-05, og du kan chatte med Livslinjen på https://www.livslinien.dk/

I går kl.
Tophistorie

Fyns Politi skriver klokken 00:27 natten til fredag, at den efterlyste 71-årige Søren, der var savnet eller bortgået, er fundet og i god behold.

- Tak for indsatsen til de mange, der har hjulpet i eftersøgningen, skriver Fyns Politi.

Søren var gået fra plejehjemmet Lindhøj i Munkebo torsdag klokken cirka 16 og er ikke set siden.

I løbet af aftenen var Fyns Politi massivt til stede i Munkebo, og der blev indsat helikopter til eftersøgningen.

Efter han er fundet, har TV 2 Fyn fjernet fotos af manden.

I går kl.
Tophistorie
Peter Salomon

Seks amatørmusikere fra Odense følger intenst med i en retssag, der i disse dage bliver ført mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City ved Retten i Odense. Han står anklaget for bedrageri og dokumentfalsk.  


Om få måneder skal de seks tidligere bestyrelsesmedlemmer selv i retten, da Odense Kommune har stævnet dem og den tidligere direktør for i alt 7,7 millioner kroner. Kommunen hævder, at de frivillige har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da kommenen modtog forkerte medlemsoplysninger.


Hvis de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Odense Øvelokaleforening, der lejede øvelokaler af Kansas City, taber sagen, skal de hver især betale omkring én million kroner i erstatning til kommunen.


Men de seks frivillige mener, at de er blevet snydt af den tidligere direktør og ikke har noget ansvar for den påståede svindel.


- Jeg føler mig forrådt af Thomas Aarup. Han har forrådt den tillid, jeg tidligere har haft til ham, siger Jesper Bøggild-Christensen, der var formand for bestyrelsen.


Stævnet for millioner

Efter seks retsmøder og afhøring af 22 vidner bliver sagen mod den tidligere direktør Thomas Aarup fredag afsluttet i retten.

Dommen forventes at falde i løbet af næste uge, og sagens udfald kan få stor betydning for de seks frivillige, da Odense Kommune i en anden sag har stævnet dem for i alt 7,7 millioner kroner. En stævning, der skyldtes, at de ifølge kommunen har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da de forkerte medlemsoplysninger blev indberettet.

- Det skal helst ende med en dom for bedrageri og svindel til Thomas Aarup, så Odense Kommune vil genoverveje erstatningskravet mod bestyrelsen, siger Jesper Bøggild-Christensen.

Derfor bringer vi navnet

TV 2 Fyn offentliggør som udgangspunkt ikke navne eller identificerer sigtede eller tiltalte, medmindre de selv står frem eller når offentlig interesse taler for det. TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på tiltalte i denne sag, da hans navn har været nævnt flere gange i forbindelse med sagen, og da han har varetaget en central post i det fynske kulturliv og håndteret offentlige midler.

Anklaget for svindel med alder og kontrakt

Den tidligere direktør risikerer en længere fængselsstraf for bedrageri, dokumentfalskneri og svindel med medlemstallene.

Ifølge anklagemyndigheden manipulerede Thomas Aarup med medlemmernes alder, så Odense Kommune fik oplysninger om, at flertallet af medlemmerne var under 30 år.

Gå tilbage Del
kl.

Direktør risikerer fængsel - tiltalt for groft bedrageri for fusk med lønsedler

Tolstrup Anlægsgartnere
Tolstrup Anlægsgartnere

En 44-årig direktør fra Sydfyn risikerer at skulle flere år i fængsel, efter at han angiveligt har forsøgt at bedrage Odense Kommune med manipulerede løn- og timesedler, så det så ud som om, at hans virksomhed overholdt kommunens arbejdsklausuler.


Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.


Sagen er den første af sin art i hele landet, og både Odense Kommune og fagforeningen 3F forventer, at en eventuel dom, kan få vidtrækkende konsekvenser.


- Jeg tror, at det bliver afgørende vigtigt. Det er skelsættende og et nybrud, fordi det giver os, hvis der falder dom, noget at læne os ind i, når der er nye sager, siger Line Bjørndal, der er afdelingsformand hos 3F Odense GOPS.


- Jeg håber, at det her giver anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, som måske tror at tingene i orden, lige kigger en lille smule nærmere på det, for det er man nødt til, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby, der er ud udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.


Opsøgende arbejde

Sagen handler om cirka 10 medarbejdere fra firmaet Dan-Forst, der var hyret af virksomheden Tolstrup Anlægsgartnere i Fredericia. Medarbejderne skulle hjælpe Tolstrup med at passe de grønne områder på skoler og institutioner i Odense Kommune.

Tolstrup, der har overenskomst med deres ansatte, hyrede medarbejderne fra Dan-Forst i den tro, at medarbejderne fik en overenskomstlignende løn, som Odense Kommune i deres arbejdsklausuler kræver, når man udfører opgaver for kommunen.

Men Kontrolenheden i Odense Kommune, der har til opgave, at kontrollere, at arbejdsklausulerne bliver overholdt, fandt ved opsøgende arbejde ud af, at medarbejdere fra Dan-Forst tilsyneladende ikke fik en løn, der svarer til den overenskomstmæssige løn på det grønne område.

Derfor bad kommunen Dan-Forst dokumentere, at de overvejende polske ansatte fik en timeløn, der svarer til overenskomsten på det grønne område.

Fakta om Odense Kommunes arbejdsklausul

Uddrag fra kommunens standardbetingelser:

Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som Leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på kontraktens opfyldelse, har løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Leverandøren skal sikre, at den til enhver tid gældende ansættelsesbevislov, herunder krav om udlevering af ansættelsesbevis til ansatte, overholdes.

Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der i hele leverandørkæden kun anvendes ansatte med gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og at de ansatte på forlangende kan dokumentere deres identitet ved fremvisning af gyldig billedlegitimation eller anden legitimation. Odense Kommune er berettiget til at tage billeder af de ansattes legitimation.

Leverandøren skal derudover sikre, at alle lønudbetalinger sker gennem et digitalt betalingssystem, f.eks. udbetaling via en banks betalingssystem.

Leverandøren er forpligtet til at orientere Odense Kommune om brugen af underleverandører, inden underleverandørerne anvendes til at udføre arbejde til opfyldelse af kontrakten.

Kilde: Odense Kommune

- Vi er blevet snydt

Dokumentationen viste, at medarbejderne fik det i løn, de skulle have. Men det stemte dog ikke overens med det medarbejderne hos Dan-Forst havde fortalt til Kontrolenhedens medarbejder.

- Så står vi med den dokumentation og tænker, der er nok nogle der forsøger at omgå arbejdsklausulerne og snyder med dokumentationen og det ser ud som, at vi bliver snydt, siger Cecilie Schwartz Førby.

Misforholdet fik kommunen til at anmelde sagen til Fyns Politi, og efterfølgende rejste Anklagemyndigheden tiltale mod direktøren. Han er nu tiltalt for særlig groft bedrageri, og Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf efter straffelovens paragraf 286 og 279, hvor strafferammen er op til otte års fængsel.

Hos fagforeningen er de godt tilfredse med kommunens politianmeldelse.

- Jeg kan glæde mig over, at arbejdsklausulerne ikke bare er hensigter på et stykke papir, og at kommunen faktisk følger dem op og går til yderste konsekvens med anmeldelse, siger Line Bjørndal.

Ville undgå kæmpebod

Ifølge anklagemyndigheden var motivet for at fabrikere falske løn- og timesedler blandt andet at undgå en bod for manglende overholdelse af arbejdsklausulen på samlet 560.000 kroner.

Derudover skal medarbejderne hos Dan-Forst have tilbagebetalt et større millionbeløb, som de er blevet snydt for af Dan-Forst. Det beløb har Tolstrup Anlægsgartnere allerede udbetalt til medarbejderne, da de i deres kontrakt med Odense Kommune har forpligtet sig til at overholde arbejdsklausulerne.

- Vi er selvsagt ekstremt ærgerlige over sagen, som er endt med ekstra omkostninger for en million kroner.

- Alle underleverandører til Tolstrup A/S skal fremlægge dokumenter som en del af den løbende, interne kontrol. Det er naturligvis også sket her, men desværre uden at vi har fået de faktiske forhold at vide, siger direktør Christoffer Lund fra Tolstrup Anlægsgartnere.

Flere forsøger svindel

Sagen om Dan-Forst er dog langt fra enestående.

- Vi har før haft mistanke om, at den dokumentation vi har modtaget, ikke er sand, og nogle gange har vores mistanke også været begrundede, siger Cecilie Schwartz Førby.

Men hidtil har det knebet med dokumentation, der kan bevise, at firmaer har svindlet med deres oplysninger til Odense Kommune.

- Men nu har vi faktisk en sag som politi og anklagemyndighed viser interesse for. Og det er nyt og anderledes, og mig bekendt har vi ikke set det før, siger hun.

Skelsættende

Sagen mod direktøren skal for Retten i Odense til marts, og hvis han bliver dømt, kan det ifølge kommunen og fagforeningen få vidtrækkende konsekvenser.

- Jeg tænker, at det kan være skelsættende og afgørende vigtigt, fordi det kan være med til at statuere et eksempel, der viser, at virksomheder, der arbejder for kommunen, ikke vil udbyde dele af deres opgaver til firmaer de ikke kender ind til benet, siger Line Bjørndal fra 3F.

I Odense Kommune har sagen givet mod på at dykke yderligere ned i den dokumentation Kontrolenheden modtager fra arbejdsgiverne.

- Derudover håber vi også, at det her vil give anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, lige kigger en lille smule nærmere ned i dokumentation. Det er man nødt til, siger Cecilie Schwartz Førby.

Tolstrup Anlægsgartnere har allerede draget konsekvenser af sagen med Dan-Forst.

- Sagen har medført, at vi har mindsket brugen af underleverandører og samtidig har vi skærpet kontrollen af de underleverandører, som vi fortsat gør brug af, siger Christoffer Lund.

Hvis direktøren bliver dømt, vil direktøren for Tolstrup Anlægsgartnere undersøge muligheden for at kræve den million kroner, som Tolstrup har betalt tli Dan-Forsts medarbejdere, tilbage.

TV 2 Fyn har været i kontakt med den tiltalte direktør. Han ønsker ikke at kommentere sagen.

Da yngre medlemmer udløser større tilskud end medlemmer over 30 år, gav det Kansas City et uberettiget mertilskud på 7,7 millioner kroner over en årrække. Men virkeligheden var, at flertallet af medlemmerne var over 30 år.

Samtidig mener Anklagemyndigheden, at direktøren forsøgte at udarbejde en falsk ansættelseskontrakt, der ville sikre ham omkring en halv million kroner i pension over 10 år.

Håber på dom

Musikeren Jeppe Birkebæk Truelsen sad i bestyrelsen for Odense Øvelokaleforening i fem år og risikerer dermed også at skulle betale en erstatning til Odense Kommune på én million kroner.

- Det føles super-unfair at blive stævnet for noget, som ikke har med mig at gøre, og min økonomi rækker på ingen måde til at skulle betale en million koner. Så det kommer til at presse mig psykisk og økonomisk, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.

Derfor har han som tilhører fulgt nøje med i retssagen mod Thomas Aarup.

- Jeg føler, at Thomas Aarup egenhændigt har været skyld i, at vi sidder i den situation, vi sidder i.

- Og jeg har en forhåbning og forventning om, at sagen ender ud med, at Thomas Aarup bliver dømt, og det står klart, at vi ikke kan gøres ansvarlig for hans svindel og de uberettigede millioner Kansas City har modtaget, siger han.

Ifølge Jeppe Birkebæk Truelsens observationer i retten, står det mere eller mindre klart, at det var Thomas Aarup, der gennemførte svindlen, uden at bestyrelsen havde mulighed for at opdage eller forhindre det.

Gå tilbage Del
kl.

Eksperter fra særlig politienhed vidnede i sag mod tidligere Kansas-direktør

Tim Kyhn
Tim Kyhn

Mandag var de sidste vidner i sagen mod tidligere Kansas-direktør indkaldt til Retten i Odense, og dermed nærmer sagen om bedrageri af særlig grov karakter sig sin afslutning. Der ventes at falde dom senest i næste uge.


Anklagemyndigheden havde på den sjette retsdag i sagen blandt andet indkaldt flere eksperter fra National Enhed for Særlig Kriminalitet for at sandsynliggøre, at Thomas Aarup har svindlet med medlemmernes alder hos Kansas City for at få større tilskud, og udarbejdet en falsk ansættelseskontrakt, da han blev fyret i sommeren 2023.


Andreas Bech, der er dokumentteknikker hos NSK, var indkaldt for at give sin analyse af, om den pensionsordning til Thomas Aarup, der dukkede op efter hans fyring, var printet på den nye printer fra 2021 eller på en gammel printer.


Thomas Aarup har fortalt, at pensionsordningen, der ville give den fyrede direktør omkring 50.000 kroner efter skat i 10 år, blev fundet i et dueslag i forbindelse med, at han ryddede op på sit kontor, efter at han var blevet afskediget.


Sammenligning af printerudskrifter

Anklagemyndigheden mener, at Thomas Aarup selv har udarbejdet den falske pensionsordning, og printet den efter hans afskedigelse. Derfor sigter de ham for bedrageri af særlig grov karakter.

Dokumenteksperten fra NSK var indkaldt for at sammenligne printet af pensionsordningen med dokumenter fra den nye printer, og han slog med 100 procents sikkerhed fast, at pensionsordningen var printet på den printer, som Kansas City anskaffede sig i 2021 – altså mange år efter, at pensionsordningen angiveligt blev underskrevet i forbindelse med hans ansættelse i 2006.

Thomas Aarup forklarede dette med, at han havde taget en kopi af ansættelseskontrakten på den nye printer, da han fandt den i et dueslag, og han antog derfor, at han var kommet til at udlevere det nye print i stedet for det dokument han fandt i dueslaget.

Analyser af underskrifter

Selve underskriften på pensionsordningen blev gennemgået af Cecilie Kirkhof, der ekspert i håndskrift og ægthed af underskrifter hos NSK. Hun havde analyseret underskriften fra en tidligere formand med underskrifter på andre dokumenter fra samme formand.

Ifølge hendes digitale analyser af underskriften og opstillingen af underskrifterne på pensionsordningen var det nøjagtig den samme underskrift, der var blevet brugt på pensionsordningen, som den daværende formand også brugte på andre dokumenter.

Thomas Aarups forsvarer fandt dog ikke dette mærkeligt, da han klient tidligere har forklaret, at Thomas Aarup som direktør benyttede de digitale underskrifter fra formanden og andre på kontoret ved underskrivelse af dokumenter.

Filer slettet

It-ingeniør Anders Tøgern fra Nationalt Cyber Crime Center havde gennemgået datatræk fra Kansas Citys medlemssystem Podio og logfiler fra computere og låsesystemer på Kansas City.

Ved at kigge på metadata for de forskellige dokumenter, der var udtrukket fra Podio, mente Anders Tøgern, at det tydede på at nogle medlemslister var genereret af Podio i modsætning til andre lister, hvor Thomas Aarup stod som forfatter.

It-ingeniøren havde også gennemgået logfiler fra juni 2023 fra Kansas City. De viste, ifølge Anders Tøgern, at Thomas Aarup havde benyttet sin nøglebrik til at komme ind på Kansas City flere gange, og at han med en privat mail havde slettet flere filer og foldere med medlemsoplysninger på Kansas Citys medlemsdrev. En bruger med et administrationslogin havde efterfølgende slettet de samme lister og foldere fra netværksdrevets papirkurv.

Thomas Aarup forklarede i vidneskranken, at der ikke var noget mærkeligt i, at han kom på Kansas City for at rydde op på både kontoret og computeren. Han afviste dog, at det var ham, der havde logget ind med et administrationslogin.

Med dagens afhøringer er samtlige vidner fra Kansas City, Odense Kommune og politiet nu blevet udspurgt i vidneskranken.

Fredag skal forsvarer og anklager aflægge procedure, og der ventes at falde dom fredag eller i starten af næste uge.

Og samtidig mener han, at Thomas Aarup har forsøgt at redde sig selv ved at give andre skylden.

- Jeg føler, at Thomas Aarup i flere omgange har forsøgt at tørre skylden af på vores bestyrelse. Han har antydet, at vi har været med inde over nogle af de beslutninger, han har taget, og at vi har haft indsigt i de tilskudsansøgninger, han har sendt videre, hvilket ikke har været tilfældet, siger han.

Kunne du som musiker i Kansas City med fast gang på stedet ikke se, at alderssammensætningen ikke svarede til det, der blev indberettet til Odense Kommune?

- Nej, for det var meget begrænset, hvor mange man mødte på gangene, når man gik til og fra sit øvelokale. Jeg kom med i Kansas City, da jeg var 18 år, og har spillet i et ret ungt band - og dem vi hang ud med, de var også typisk unge. Så jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved, om vi var nok unge musikere, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.

Ingen kommentarer

Thomas Aarup har gennem hele sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at de forkerte medlemsoplysninger må hænge sammen med en it-fejl. TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra den tidligere direktør har ingen kommentarer, oplyser han.

Fredag skal anklager og forsvarer i sagen fremlægge procedure, hvor de argumenterer for dom og frifindelse, og dommen forventes at falde i løbet af næste uge. Uanset hvad kan dommen få livsvarige konsekvenser for de seks amatørmusikere.

- Vi er flere i bestyrelsen, der døjer med mentale og psykiske udfordringer på grund af det her. Og sagen kan ødelægge mit liv. Jeg kan ikke kan have mit hus, en almindelig hverdag og give min søn de muligheder, jeg synes han skal have, hvis jeg får en milliongæld, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem.

I går kl.
Tophistorie
Pressefoto
Pressefoto

Mangt og meget har været skrevet om ulovlige tvangsanbringelsessager i Langeland Kommune, der i knap et år har været uden chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet.


Nu er stillingen atter besat.


Manden, der skal stå i spidsen for området, er 57-årige Peter Graversen.


Han tiltræder 1. marts.


Det skriver Fyns Amts Avis, og Peter Graversen bekræfter over for TV 2 Fyn, at den er god nok.


- Jeg ser frem til skiftet, og jeg synes, at det er en fed mulighed for at kunne gøre en reel forskel for borgere og virksomheder på Langeland, siger han.


Skandalesag på skandalesag

I februar kunne TV 2 Fyn fortælle om Sandie Hansens to sønner, som Langeland Kommune tvangsfjernede ulovligt - blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i en undersøgelse.

Sagen førte til, at kommunen lagde sig fladt ned, undskyldte til Sandie Hansen og indrømmede at have brudt loven.

Gå tilbage Del
kl.

Langeland Kommune i sjælden undskyldning til mor: Indrømmer lovbrud i børnesag

Langeland Kommune har tilsidesat loven og begået fejl i Sandie Hansens sag. Det erkender kommunen selv i et brev til Sandie Hansen samt et internt dokument, som TV 2 Fyn har indsigt i.


- Det er for vildt. Det er første gang, kommunen rigtigt erkender, at noget skal erklæres ugyldigt. Men hvor ville jeg ønske, at de havde reageret noget før, siger Sandie Hansen til TV 2 Fyn.


I den interne gennemgang skriver kommunen blandt andet, at ”de børnefaglige undersøgelser bærer præg af et sammenklippet indhold, hvor der ikke ses argumenterede begrundelser for de valgte oplysningers fortsatte og aktuelle relevans”.


Desuden skriver kommunen, at den har ”tilsidesat lovbestemte proceskrav i henhold til barnets lov, samt grundlæggende forvaltningsretlige principper”.


Erkendelsen kommer efter en ekspert og flere kommunalpolitikere på TV 2 Fyn bragte en alvorlig kritik af Langeland Kommunes arbejde i Sandie Hansens sag om hendes to nu 10-årige sønner, der i 2021 blev tvangsanbragt af kommunen i et stærkt kritiseret forløb og siden hjemgivet.


Indrømmelsen kommer ni måneder efter Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede erstatning på 350.000 kroner. Kommunen blev frikendt, selvom Retten i Svendborg kom frem til, at Langeland Kommunes sagsbehandling var behæftet med fejl og mangler og at kommunen havde handlet culpøst, altså uagtsomt men strafskyldigt.

Flyttede til Odense

I forbindelse med familiens flytning til Odense i februar stod Sandie Hansen frem på TV 2 Fyn og fortalte, at hun dagen inden havde modtaget et opkald fra en ekstern sagsbehandler i kommunen, der sagde, at kommunens afsluttende børnefaglige undersøgelse igen pegede på anbringelse af Sandie Hansens sønner.

Forløbet og kommunens undersøgelser blev siden stærkt kritiseret af juridisk ekspert i børnesager, Bente Adolphsen:

- I min optik er det her under al kritik. Hvis det havde været en opgave på socialrådgiveruddannelsen, havde den været til dumpekarakter.

Forløbet har været en enorm stressfaktor for familien.

- Kommunen reaktiverede nogle traumer og en angst for, om mine børn igen skulle blive taget fra mig. Det satte gang i en enorm stressreaktion i mig, som jeg stadig er ramt af, siger Sandie Hansen, der har haft svært ved at sove om natten.

Blandt andet havde Langeland Kommune ikke inddraget Sandie Hansen, ligesom den børnefaglige undersøgelse var et sammenklip af gamle sagsakter, hvoraf flere af oplysningerne sidenhen var blevet berigtiget af kommunen selv.

Det er nu disse fejl og lovbrud, kommunen selv indrømmer.

- Det er stort, at de erkender det, men mine sønner og jeg har stadig brug for hjælp til at komme os over alt det, vi har været udsat for, siger Sandie Hansen.

Beklager fejl

I et brev til Sandie Hansen skriver vicekommunaldirektør i Langeland Kommune, Henrik Mott Frandsen:

- Undersøgelsen bekræfter, at du ikke har været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelser.

- Med baggrund i ovenstående, er det min opfattelse, at der i den videre behandling af Malthes og Noahs sag, bør ses bort fra de af 30. januar 2025 afsluttede børnefaglige undersøgelser. Meddelelse herom vil i umiddelbar forlængelse af dette brev, blive sendt til Odense Kommune.

Sandie Hansen er i dag flyttet til Odense Kommune.

Henrik Mott Frandsen beklager forløbet over for Sandie Hansen:

- Jeg må desværre konstatere, at vi har begået fejl. Det beklager jeg, og jeg er ked af den usikkerhed, forløbet og vores fejl har ført med sig.

TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Langeland Kommune.

Det kulminerede, da daværende borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) i et interview med TV 2 Fyn i marts erkendte, at kommunen havde begået store fejl.

- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, udtalte borgmesteren.

Gå tilbage Del
kl.

Borgmester erkender store fejl i børnesager: - Jeg vil gerne undskylde

Lasse Beck Frost & Jonathan Malat

Vi skal tilbage til 2021. Her startede mareridtet for Sandie Hansen fra Langeland.


Kommunen tvangsfjernede hendes to nu tiårige sønner blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i undersøgelsen.


Børnene er siden hjemgivet. I år flyttede familien til Odense, og her fik moren en ny børneundersøgelse med, som igen var behæftet med lovbrud og fejl.


Borgmester Tonni Hansen (SF) indrømmer tirsdag i TV 2 Fyns program ‘Spotlys’, at der er skete store fejl i flere børnesager i kommunen. Han giver derfor de berørte borgere en undskyldning.

Undskyldningen kommer efter den seneste udvikling i Sandies Hansens sag i Langeland Kommune, hvor TV 2 Fyn i februar kunne fortælle, at kommunen igen begået alvorlige fejl og lovbrud i forbindelse med familiens flytning til Odense.

- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, siger han.

Allerede i sidste uge sendte vicekommunaldirektør et brev til Sandie Hansen, hvor han erkendte, at der var begået alvorlige fejl og undersøgelserne blev trukket tilbage.

Indrømmelsen kommer ni måneder efter, at Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede en erstatning på 350.000 kroner.

Borgmester sender undskyldning til familie efter lovbrud

Sandie Hansen er ikke den eneste borger på Langeland, der modtager borgmesterens undskyldning.

- Der er sket store fejl. Og det vil jeg gerne sige kæmpestort undskyld for. At min forvaltning på den måde har lavet forkert sagsbehandling, det er jeg dybt berørt af, siger borgmesteren.

I marts 2022 hed det sig ellers, at borgmesteren nægtede lovbrud i børnefjernelsessager og kaldte det en skrøne.
En udmelding, som borgmesteren står ved i interviewet, på trods af at han på daværende tidspunkt fra medierne var bekendt med mindst tre børne- og anbringelsessager, der vurderes fyldt med lovbrud og fejl.

- Jeg bygger mine oplysninger på det, som jeg får at vide fra min forvaltning, siger Tonni Hansen.

Til trods for at borgmesteren erkender fejl i sagsbehandlingen, mener han også, at kommunen har været udfordret.

- Vi har skiftet vores ledelse så mange gange. Alle kommuner slås nu om de samme socialrådgivere. Det er svært at få kontinuitet i en Familieafdeling, og det er ikke særlig sjovt for en borgmester at sidde og overvære de her ting, siger han.

Forvaltningen talte usandt

Ifølge borgmesteren har han ikke været bevidst om, at der har været lovbrud i børnefjernelsessager i Langeland Kommune.

- Når jeg får at vide, at der ikke er fejl i sager, stoler jeg på det, fortsætter han.

Det er til trods for, at Ankestyrelsen beordrede Langeland Kommune til at genåbne alle børnesager tilbage i 2022.

Men at der er forekommet fejl i sagsbehandlingen, skuffer ham.

Nu bliver der i kommunen ansat mere personale, så den enkelte sagsbehandling kommer ned på omkring 20 sager.

- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.

- Mit ansvar er det det øverste ansvar. Det siger styrelsesloven, og det er også det, jeg påtager mig, siger han.

Han mener dog, at han har truffet de rette beslutninger, ud fra de oplysninger, han har haft på de givne tidspunkter. Noget, journalisten flere gange udfordrer ham på.

Men når du blev bekendt med lovbrud fra borgerne, skulle du så ikke have reageret?

- Jeg har truffet mine beslutninger ud fra den viden, jeg har haft på det pågældende tidspunkt, siger han.

Undskyldningen ændrede dog ikke ved, at borger og mor til tvangsfjernet i Langeland Kommune Marianne Wandall Madsen gav Tonni Hansen en “afskedsgave”.

Hændelsen fandt sted, da den forhenværende borgmester takkede af ved sin afskedsreception i starten af december.

Gå tilbage Del
kl.

Fortvivlet mor giver afskedsgave til afgående borgmester: - Det har ødelagt vores liv

Foto: Marianne Wandall/Bargolin
Foto: Marianne Wandall/Bargolin

Efter otte år på posten takker Langelands afgående borgmester Tonni Hansen (SF) af med en afskedsreception mandag.


I en åben invitation på sin facebookside inviterer borgmesteren alle til at "være med til at festliggøre receptionen".


En af dem, der kommer for at tage afsked, er Marianne Wandall Madsen. Hun fik i 2021 tvangsfjernet sin søn i en af kommunens mange fejlbehæftede børnesager.


Og hun har en særlig gave til den afgående borgmester.


- Det er vigtigt for mig for at fortælle borgmesteren, hvad hans handlinger har haft af konsekvenser for mit og min søns liv. At vi ikke bare er en sag. At vi er rigtige, levende mennesker.


Bittersød afsked

På Tonni Hansens invitation til afskedsreceptionen på Facebook strømmer det ind med rosende ord fra borgere, der har sat pris på hans indsats som borgmester de forgangne år.

- Tak fordi du har passet på min fødeø i 8 år, skriver én.

- Du har klaret det så godt, Tonni, skriver en anden.

- Tak for din kæmpe indsats for SF og Langeland, skriver en tredje.

Alex Syrik
Alex Syrik
67-årig Tonni Hansen valgte ikke at genopstille til borgmesterposten ved kommunalvalget i år.

Men ifølge Marianne Wandall har Tonni Hansens indsats som borgmester været under al kritik.

Hun er en af de mange langelandske forældre, der har oplevet fejl eller lovbrud i behandlingen af kommunens anbringelsessager.

Blandt andet har den psykologfaglige undersøgelse, som Langeland Kommune brugte i grundlaget for tvangsanbringelsen, senere fået kritik af Ankestyrelsen, der satte spørgsmålstegn ved, om den overhovedet kunne anvendes, viser dokumentation, TV 2 Fyn har indsigt i.

“Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen”

— Marianne Wandall Madsen om Tonni Hansens borgmesterperiode

Forløbet har sat dybe spor hos Marianne Wandall Madsen.

- Rent menneskeligt har jeg mistet alt. Jeg har mistet min søn. Jeg er blevet nødt til at droppe ud af min uddannelse, fordi jeg ikke havde kræfter til det. Jeg går til psykolog og lider af symptomer på PTSD, fortæller hun.

Maleri og personligt brev

Derfor har hun valgt at give Tonni Hansen en særlig afskedsgave: Et billede af et grædende barn, malet af den italienske kunstner Giovanni Bragolin. Og ikke mindst et personligt brev til Tonni Hansen der beskriver, hvad hun mener, forløbet har gjort ved hende og hendes søn:

- Han har ikke taget vare på de langelandske børn. Han har svigtet dem, og han har svigtet de langelandske forældre.

FOTO: Marianne Wandall
FOTO: Marianne Wandall
Et personligt brev til borgmesteren, som Marianne Wandall i første omgang ikke ønsker at dele med andre end Tonni Hansen.

For uagtet, om det er kommunens fejl, der har resulteret i tvangsanbringelsen af hendes søn eller ej, så har håndteringen af fejlene fået Marianne Wandall Mandsen til at miste “al tillid til myndighederne”. Det er dog vigtigt for hende at understrege, at hendes kritik ikke er rettet mod mennesket Tonni Hansen, men hans indsats som borgmester.

- Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen. Det kunne have sparet mig for meget smerte.

“En misforstået kritik”

Til TV 2 Fyn fortæller Tonni Hansen, at han ikke kan gå ind i enkeltsager, men at han gerne vil svare på den overordnede kritik, Marianne Wandall Madsen rejser:

- Det er simpelthen en misforstået kritik. For det er lige nøjagtigt mig, der har taget de relevante initiativer til at få genoprettet Familieafdelingen, der i dag kører godt.

Men kritikken lyder jo, at den indsats er kommet alt for sent?

- Det er en efterrationalisering. Jeg har til hver en tid forholdt mig til de oplysninger, jeg har haft, og handlet på dem, lyder det fra Tonni Hansen.

Foto: Mikkel Skov Svendsen
Foto: Mikkel Skov Svendsen
Marianne Wandall fik tvangsfjernet sin søn i 2021. Hun har i dag mistet "al tillid" til myndighederne efter forløbet med Langeland Kommune.

Stemmeslugeren, der blev ramt af en skandale

I mange år var der næsten ingen grænser for Tonni Hansens popularitet blandt vælgerne.

SF-politikeren og den tidligere fagforeningsmand blev første gang valgt som borgmester i noget nær en jordsskredssejr for SF ved kommunalvalget i 2017, hvor han fik hele 2189 personlige stemmer - over 20 procent af alle stemmer på Langeland. Han gentog succesen i 2021, hvor 1931 langelændere stemte personligt på ham.

Men i 2022 blev Langeland Kommune ramt af det, eksperter har betegnet som en socialretlig skandale, da det nu lukkede medie 24syv afdækkede en lovbrud og fejl i flere børne- og anbringelsessager i kommunen.

Blandt andet havde sagsbehandlere opdigtet diagnoser på forældrene og rettet og slettet i journalerne.

“Det er på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet”

— Professor i forvaltningsret på SDU, Frederik Waage, marts 2025

Medieafdækningen førte til et stort pres fra oppositionen i Langelands kommunalbestyrelse, der krævede kommunens børnesager undersøgt. Men SF-borgmester Tonni Hansen nægtede dengang, at kommunen havde et generelt problem med sagsbehandlingen.

- Vi har ikke lovbrud i nogle børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, sagde han dengang til TV 2 Fyn.

Stefan Brix
Stefan Brix
Tonni Hansen stillede tidligere i år op til interview i TV 2 Fyns "Spotlys" og undskyldte overfor netop de langelandske forældre, der havde oplevet fejl og lovbrud i behandlingen af deres børns anbringelsessager.

Medieafdækningen førte senere til, at alle kommunens børnesager blev beordret genåbnet af Ankestyrelsen på grund af lovbrud.

Herefter fulgte et stærkt kritiseret forløb, hvor borgmester Tonni Hansen med SF og S brugte den såkaldte standsningsret og senere flertal i kommunalbestyrelsen til at gennemtvinge en undersøgelse, der ikke vurderede, hvorvidt afgørelserne i de fejlbehæftede børnesager var forkerte eller ej.

Undskyldning

Gennem årene har de fejlbehæftede børnesager været genstand for utallige samråd. Tidligere i år udtalte Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at Langeland Kommune er et “exceptionelt grelt eksempel” på uforsvarlig forvaltning.

“Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune.”

— Tonni Hansen i et interview på TV 2 Fyn i marts 2025

I marts i år - tre år efter, at de første sager kom frem i medierne - stillede Tonni Hansen op til et interview på TV 2 Fyn i forbindelse med historien om, at kommunen havde begået nye lovbrud i den profilerede Sandie Hansen-sag.

- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.

Men den erkendelse kom altså på et meget sent tidspunkt, mente professor i forvaltningsret på SDU, Frederik Waage:

- Problemerne har jo hobet sig op i årevis, og man er nået til et punkt, hvor ministeren giver udtryk for manglende tillid til sagsbehandlingen i Langelands Kommune. Derfor er det sådan set på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet, sagde han dengang til TV 2 Fyn.

Tonni Hansens afskedsreception finder sted mandag d. 8. december kl 14.00 på Ørstedspavillionen i Rudkøbing.

Om Tonni Hansen

Født i Humble på Langeland i 1958.

Ufaglært. Tidlige formand af bla. 3F Sydfyn og LO Sydfyn.

Valgt som borgmester for Langeland for SF ved kommunalvalget i 2017 med 2189 personlige stemmer.

Genvalgt i 2021.

Valgte i sommeren 2024 at melde ud, at han ikke ville genopstille til valget i 2025.

Stopper officielt som borgmester d. 1 januar 2026. Herefter tiltræder konservatives Jørgen Nielsen som ny borgmester.

Privat er han gift og far til sønner.

Kilde: Langeland Kommune/TV 2 Fyn

- Selvfølgelig beklagelige

Den kommende chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet er da også fuldt bevidst om områdets historik.

- Sagerne er selvfølgelig beklagelige, men det er mit klare indtryk, at man er godt i gang med at skabe en positiv forandring, og den støtter jeg op om, siger Peter Graversen, der ikke kan komme ind på, hvad han konkret vil gøre, for at skandalerne ikke gentager sig.

- Stedet er ved at få fodfæste, og nu er det tid til at se fremad, siger den kommende chef.

Peter Graversen kommer fra en stilling som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Hans ansvarsområder kommer til at spænde fra det specialiserede socialområde og myndighedsopgaver til borgerservice, integration til beskæftigelse og virksomhedsservice.

Den omstridte “Familieafdelingen” ligger også under hans ansvarsområder.

Privat bor Peter Graversen i Odense med sin hustru og to af parrets fire børn.

Borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet har stået uden chef siden midten af marts 2025, hvor Torben Lønberg blev opsagt.

I går kl.
Fyn
Emilie Knuth Jensen

Måske kender du ham fra sommerens Grøn-koncerter rundt omkring i Danmark?


Eller fra Folketinget, hvor han i 1994 blev valgt ind som løsgænger med en satirisk platform, der lovede ”bedre medvind på cykelstierne” og ”medgang i modgang”.


Eller fra danske film såsom Gamle mænd i nye biler og Krummerne – det er svært at være 11 år?


Der er tale om Jacob Haugaard, som man snart kan opleve i hovedrollen i den dobbelt Oscar-vindende amerikanske instruktør Alexander Paynes første europæiske film. Det er komediedramaet “Et sted derude”, som ovenikøbet er på dansk.

Det var en dansk caster, der kontaktede Jacob Haugaard.

- Jeg er blevet tilbudt at spille en sådan lidt vrangen 73-årig, ligesom jeg er, og i manuskriptet halter han ovenikøbet lidt, og det gør jeg også, for jeg gik i orkestergraven under en guitarsolo. Så det kan ikke passe bedre, siger han om den kommende opgave.

Tilfreds med karakter

- Jeg skal ligne sådan en bussemand, siger Jacob Haugaard, da han skal beskrive sin karakter i filmen.

Og det betyder desuden, at han hverken må klippe håret, skægget eller neglene. Det hele skal stå, forklarer han.

Men det har ingen betydning.

- Jeg synes, det er mig selv, siger han.

Første internationale rolle

Gennem en årrække har Jacob Haugaard været bosat på Vestfyn. Det er ikke ukendt for ham at lave film, det har han prøvet før - men ikke internationale film.

- Jeg stod et sted i livet, hvor jeg manglede et eller andet der ikke var ”Dum, dummere” eller ”Gøg og Gokke”, siger han.

Derfor er det også helt særligt, at han netop har landet hovedrollen.

- Det havde jeg aldrig troet, skulle ske for mig. Men jeg har et religiøst strejf, det står i Bibelen, at det vil komme til dem, der har tid og venter. Og det er sket for mig, siger Jacob Haugaard.

Optagelserne venter lige om hjørnet, nemlig i februar, og så må man ellers væbne sig med tålmodighed. Alexander Paynes kommende film ”Et sted derude”, forventes at få premiere i 2027.

I går kl.
Malthe Noes

Nyborg Slot sendte en efterlysning ud - og nu er Rasmus Lundblad Stæhr kommet slottet til undsætning.

Han er nemlig en af de flere end 35 personer, der har henvendt sig for at donere sit hår til en udstilling om konger og dronninger.

Malthe Noes

Rasmus Lundblad Stæhr inden klipningen.

Malthe Noes

Rasmus Lundblad Stæhr efter klipningen.

En beslutning, der gav den 32-årige en del sommerfugle i maven hos frisøren i dag - for hans familie har aldrig før set ham uden langt hår og skæg:

- Det er lidt angstprovokerende. Men nu prøver jeg bare at huske mig selv på, at nu har jeg truffet beslutningen, så nu er jeg bare nødt til at stå ved det.

I går kl.
Skolevalg.dk
Skolevalg.dk

Stemmerne er netop blevet talt op til Skoelvalget 2026, og resultaterne ligger nu klar.

På landsplan vinder Socialdemokratiet valget med i alt 23,03 procent af stemmerne efterfulgt af Liberal Alliance med 16,37 procent og Venstre med 9,83 procent af skoleelevernes stemmer.

På Fyn er det dog kun i fire ud af ti kommuner, at Socialdemokratiet kan erklære sig valgets største parti.

Se herunder, hvilke partier der klarede sig bedst i din kommune.

Disse partier vandt i de fynske kommuner

Assens: Liberal Alliance 25 procent, Dansk Folkeparti 14,13 procent, Socialdemokratiet 14,13 procent.

Faaborg-Midtfyn: Socialdemokratiet 19,21 procent, Radikale Venstre 16,01 procent, Dansk Folkeparti 15,44 procent.

Kerteminde: Venstre 40,9 procent, Det Konservative Folkeparti 36,36 procent, Socialdemokratiet 13,64 procent.

Langeland: Venstre 59,26 procent, Liberal Alliance 12,59 procent, Socialdemokratiet 8,15 procent.

Middelfart: Venstre 29,54 procent, Liberal Alliance 25,23 procent, Socialdemokratiet 15,69 procent.

Nordfyns: Venstre 57,82 procent, Socialdemokratiet 16,33 procent, Enhedslisten 7,48 procent.

Nyborg: Liberal Alliance 33,33 procent, Socialdemokratiet 32,14 procent, Venstre 7,74 procent.

Odense: Socialdemokratiet 21,42 procent, Liberal Alliance 19,9 procent, Enhedslisten 11,01 procent.

Svendborg: Socialdemokratiet 35,59 procent, Dansk Folkeparti 11,78 procent, Enhedslisten, 11,78 procent.

Ærø: Socialdemokratiet 44,44 procent, Moderaterne 22,22 procent, Alternativet 11,11 procent.

Få den fulde appoplevelse

Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her