Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere politikere vil have kigget på lovgivningen efter afsløringer om millionlønninger og dyre leasingbiler til krisecenterdirektør og hans søn
Det skal være slut med at krisecenterdirektører kan give sig selv lukrative lønninger. Sådan lyder det fra de to regeringspartier Socialdemokratiet og Moderaterne, der begge er klar til at kigge på lovgivningen og tilsynet af landets krisecentre.
Det sker efter at TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har afsløret, at en direktør for det nu tvangslukkede krisecenter Timeout Fyn og hans søn levede et luksusliv, der var finansieret gennem krisecentret.
Den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen havde budgetteret med en løn til centrets øverste ledelse på 600.000 kroner, så tjente sønnen Nikki Lohmann Lauritzen hele 1,3 millioner kroner på blot 11 måneder. Morten Lohmann Lauritzen tjente 572.000 kroner på fem måneder, fremgår det af lønsedler.
TV 2 Fyn har dog senest beskrevet, at Socialtilsyn Syd først opdagede de skyhøje lønninger i sommeren 2023. Ifølge professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, så kunne tilsynet ikke have reageret tidligere - og at direktøren og hans søn ifølge lovgivningen er i deres fulde ret til at beholde pengene.
- Krisecentre kan på nogle områder være en åben ladeport for de mennesker, der skruppelløst vil berige sig selv. Det tyder på, at det her krisecenter er blevet drevet af nogen, der helt skruppelløst har villet berige sig selv. Men med den nuværende lovgivning kan tilsynet ikke gøre så meget mere ved det, end det har gjort, siger Per Nikolaj Bukh til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. Han kalder samtidig sagen for "vanvittig".
Hvorfor fortæller vi historien?
I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
TimeOut Fyn i Søndersø:
Dyr aftale mellem far og søn: Stod til at tjene op mod 162 millioner på krisecenter
Isabella måtte tørre opkast og afføring op efter andre beboere på krisecenter
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Den Lille Gård i Bogense:
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Mellemstoppet i Odense:
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Trods millionoverskud: Medarbejdere på bosted fik sløjfet løn under sygdom
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
- Det skal de kunne opdage
Sagen får nu flere politikere op af stolene - én af dem er socialordfører for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen.
- Det handler både om liv og levned, men det handler jo også om svindel med skatteborgernes penge. Det er jo lige præcis sådan noget her, socialtilsynet er der for. Det skal de kunne opdage, siger hun.
Sagerne som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende sammen har afsløret, vækker også opsigt hos regeringspartierne.
Socialdemokratiets Trine Bramsen mener, at lovgivningen skal kigges efter i sømmene.
- Det her udspringer af den lovgivning, som blev lempet, egentlig med et godt sigte - den blev lavet for at give flere pladser på krisecentrene, som der manglede for nogle år siden, siger hun.
- Men ulempen ved det har jo så været, at det har givet plads til aktører, der leverer nogle tilbud, der mest af alt handler om at berige sig selv. Det gavner ikke kvinderne, børnene eller samfundet, og der er ikke nogen voldsfaglighed (ekspertise i at håndtere personer der har været udsat for vold, red.) de steder. Det er åbenlyst ikke godt nok, siger hun.
Hvad mener du, der skal gøres for at sikre, at der fremover ikke opstår lignende sager?
- Det kan både handle om at skærpe kravene til godkendelse, inden man får lov til at etablere sig som krisecenter. Men det kan også ligge i tilsynet, begge dele er ret væsentligt, siger Trine Bramsen.
Høje lønninger til direktøren og hans søn
Der var budgetteret med 600.000 kroner årligt til den øverste ledelse på krisecentret TimeOut Fyn. Af lønsedler, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er kommet i besiddelse af, fremgår det dog, at direktøren og hans søn tjente markant mere.
Vi har fået indsigt i Morten Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023. Herudover har vi fået indsigt i Nikki Lohmann Lauritzens lønseddel fra maj 2023 og fra november 2022.
På bare fem måneder mellem januar og maj 2023 tjente Morten Lohmann Lauritzen 572.000 kroner, fremgår det af lønsedlen.
En af sønnen Nikki Lohmann Lauritzens lønsedler viser, at han tjente knap 1,3 millioner kroner mellem januar og november 2022.
Direktøren og hans søn kørte endvidere rundt i dyre luksusbiler, der var leaset igennem krisecentret. Henholdsvis en Audi SQ7 og en Mercedes S500 Cabriolet.
Den leasede Mercedes kostede 200.000 kroner i førstegangsydelse, og at der var en månedlig leasingydelse på knap 10.000 kroner - hvorfor bilen i løbet af de 12 måneder, som kontrakten løb over, altså sammenlagt kostede næsten 320.000 kroner inklusiv moms.
Audien kostede 175.000 kroner i førstegangsydelse, og der var en månedlig leasingydelse på knap 4300 kroner - hvorfor aftalen i løbet af 12 måneder beløb sig til knap 227.000 kroner inklusiv moms.
Først i sommeren 2023 bad Socialtilsyn Syd om indsigt i løn og leasingaftaler i forbindelse med et økonomisk tilsyn.
TimeOut blev kort efter tvangslukket af tilsynet da de blev bekendt med, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sønnens vagtfirma på op mod 162 millioner skattekroner.
Flere tilsyn
Moderaternes Rosa Eriksen, er enig i, at der nu skal kigges på lovgivningen og på de rammer, socialtilsynet arbejder inden for.
- Vi har hørt om andre steder, hvor man har udbetalt for meget til sig selv, og man ikke udførte kerneopgaven. Det var Den Lille Gård. Hvis der tegner sig et mønster af, at der er et problem på det her område, så må vi få kigget på, om tilsynet virker, og om vi skal have nogle mere risikobaserede tilsyn, der har større sanktionsmuligheder.
På baggrund af sagen har Mette Thiesen (DF) bedt social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) svare på, om ministeren mener, at der er "behov for en lovændring for at forhindre, at ledere af krisecentre kan opnå uforholdsmæssigt høje lønninger".
- Jeg undrer mig meget over, at socialtilsynet ikke har fundet ud af det her noget før. Det må vi simpelthen få kigget på. Om socialtilsynet skal have nogle flere muskler, eller om vi skal lave nogle småjusteringer i forhold til det her. For det kan ikke være rigtigt, at de ikke kan opdage det her noget tidligere.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forelagt sagerne for Sophie Hæstorp-Andersen (S), som nu kræver en redegørelse.
- Jeg kender ikke de konkrete omstændigheder i sagen om det nu lukkede krisecenter Time Out Fyn, men jeg har fulgt dækningen i pressen. Hvis der som beskrevet har været tale om misbrug af penge, som skal hjælpe udsatte kvinder i nød, så er det selvfølgelig dybt kritisabelt og noget jeg tager meget alvorligt. Jeg har netop bedt om en redegørelse fra socialtilsynet om sagen, siger ministeren.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen og Nikki Lohmann Lauritzen. På trods af flere henvendelser er de ikke vendt tilbage.
Korte videoer
kopieret!
Lægesekretær Louise Skov kigger opgivende på sit ur. Bare i dag er tre patienter er ikke dukket op til deres aftalte tid, og dagen er kun halvt færdig.
- På en måned er det nok 60 patienter, der udebliver fortæller Louise Skov, der arbejder som Lægesekretær hos Lægerne Albani Torv.
Og hun oplever problemet som stigende. Siden oktober sidste år har lægehuset derfor skrevet direkte ud på egen facebook-side hver måned med beskeder om, hvor mange der er udeblevet fra en lægeaftale.
- Mange melder ikke afbud, hvis de er er blevet forhindret i at komme. Det er som om, der ikke er den samme respekt som tidligere, siger Louise Skov.
Ungdommen er sløsede
Nogle dukker slet ikke op, mens andre melder afbud få minutter før.
Faktum er at Lægerne Albani Torv i Odense siden oktober har haft 187 udeblivelser.
- Det er især de yngre, ofte folk i tyverne, der ikke synes det er noget problem, at man hverken dukker op til sin lægeaftale eller melder afbud, lyder det fra praktiserende læge Stine Christoffersen.
Når patienter ikke dukker op, efterlader det et hul i kalenderen.
- Det er tid jeg kunne have brugt på en anden patient, siger læge Stine Christoffersen.
Hun anslår at aflysningerne tilsammen svarer til mellem to og tre spildte arbejdsdage om måneden.
Ingen undskyldninger
Almindelige praktiserende læger må ikke give bøder, hvis en patient udebliver.
- I stedet gør vi folk opmærksomme på, at vi savnede dem til deres lægetid, og tilbyder dem at booke en ny, fortæller lægesekretær Louise Skov.
Hun siger at mange bliver utroligt flove og undskylder for at have glemt at melde afbud.
- Men der er også dem, der mener, at vi burde kunne acceptere, at de ikke lige kunne dukke op den dag, udtaler læge Stine Christoffersen.
Hvis man har en tid hos sin praktiserende læge, får man typisk en mail eller sms dagen inden, man har en tid.
Derfor mener Stine Christoffersen ikke, er der er nogen undskyldninger for ikke at melde afbud, hvis man er blevet forhindret i at komme.
- Jeg synes, der er noget ordentlighed i at passe sine aftaler, og møde til de tider, man har planlagt, slutter hun.
TV 2 Fyn har spurgt Region Syddanmark på generelle tal for udeblivelser hos lægehusene i regionen, men det har ikke været muligt at fremskaffe retvisende tal, idet det opgøres på forskellige måder, oplyser regionen.
Beboere på Gerthasvej i Odense har søndag aften hørt, hvad de beskriver som et “kæmpe brag”, fortæller flere til TV 2 Fyn. Kort tid efter rykkede Fyns Politi massivt ud til området.
- Vi er lige nu til stede i det centrale Odense omkring Ansgarsgade med en del patruljer, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
- Situationen er under kontrol, og der er ingen fare for beboere eller borgere i området, lyder det videre.
Politiet har ikke meldt ud, hvad indsatsen handler om, men beder folk om at blive væk.
Afspærringen omfatter en del af boligkvarteret Gerthasminde, fortæller TV 2 Fyns reporter. Flere lejlighedsopgange ligger indenfor afspærringen.
- Vi håndterer en politiforretning og har spærret af. Respekter afspærringen og politiets anvisninger. Vi melder ud, når vi ved mere, slutter meddelelsen.
Med temperaturer hele dagen mellem tre og fem minusgrader, og en frisk til hård vind fra øst, kommer det til at føles rigtig koldt udenfor. TV 2 Vejrets bedste bud er, at det kommer til at føles som minus 14 grader.
De kolde temperaturer gør, at man skal tage sig i agt for glatte veje og fortorv.
Der har været snak om sne i dag, men prognoserne tyder på, at vi slipper billigt i denne omgang. De sydligste egne af Fyn kan dog få lidt sne-drys i løbet af dagen.
Luigi blev kattedronning i Faaborg
I dag er det ikke en hvilken som helst dag - Det er nemlig fastelavn, og der...
I dag er det ikke en hvilken som helst dag - Det er nemlig fastelavn, og der blev slået hårdt igennem på tønder rundt omkring på Fyn i dag.
Når landets justitsminister Peter Hummelgaard (S) stiller sig frem på et pressemøde i Korsløkkeparken i Odense mandag morgen, vil han have en række initiativer mod organiseret kriminalitet med sig under armen.
Et af disse initiativer har Odenses borgmester længe ønsket sig, og TV 2 Fyn kan nu løfte sløret for hvad det er.
Flere kilder fortæller nemlig, at kriminelle familieklaner for fremtiden skal sidestilles med bander, hvis det står til regeringen - også i juridisk forstand.
Det betyder, at medlemmer af kriminelle familieklaner, som begår særlige typer kriminalitet, vil kunne straffes efter den såkaldte "bandeparagraf", som giver op til dobbelt straf.
Bandeparagraffen giver desuden mulighed for at frakende statsborgerskab fra personer, der begår alvorlig bandekriminalitet.
Fynboer på listen
17 kriminelle familier i Danmark monitoreres af politiet på nationalt plan, mens mellem 50 og 100 familier følges af lokale politikredse.
Det er uklart, hvor mange fynske familier der vil blive omfattet af det nye initiativ, men TV 2 Fyn erfarer, at mindst én odenseansk familie er omfattet.
Det er ifølge TV 2 Fyns oplysninger mellem fire og 17 kriminelle familier, der på landsplan bliver omfattet af lovgivningen, som er på vej.
Pressemøde i bandeland
Det er næppe tilfældigt, at Peter Hummelgaard netop har valgt Korsløkkeparken som stedet, hvor han præsenterer sine nye indsatser mod organiseret kriminalitet.
Netop her skete en eksplosion, der flåede døre og vinduer ud på lejligheder i fire etagers højde midt om natten den 1. februar.
Eksplosionen var et led i en konflikt mellem den ulovlige bande Loyal to Familia og en lokal bande, som politiet kalder Korsløkkegruppen.
Det var også i dette nabolag, at der i 2023 blev placeret en dynamitbombe som led i en anden konflikt.
Pressemødet hvor justitsministeren vil præsentere dette og flere andre tiltag starter klokken 08.10.
Guldduellen i Superligaen blev søndag tættere. Mens duksen AGF måtte nøjes med et point i Fredericia, gav FCM et bovlamt OB-hold en fodboldlektion i første halvleg.
Det gav en 4-0-føring ved pausen i Odense, og selv om OB rejste sig flot i anden halvleg, endte det med en FCM-gevinst på 4-1 efter et hattrick af Junior Brumado.
Det bringer midtjyderne op på 42 point i tabellen, hvor AGF har 44 point. Der resterer to runder af grundspillet, hvor OB ligger lige uden for top-6.
OB's elendighed før pausen blev manifesteret efter en halv time, hvor træner Alexander Zorniger allerede skiftede ud i et desperat forsøg på at gøre et eller andet mod overmagten.
Men det hjalp absolut intet.
Tidligt udskiftede Adam Sørensen lagde fra land ved at tabe bolden til Philip Billing efter tre minutter, og få sekunder efter kunne Billing upresset lægge bolden ind til 1-0.
Bare fem minutter senere omsatte Junior Brumado et straffespark og indledte sin vej mod et hattrick. Mål nummer to fra ham kom efter 20 minutter, hvor OB igen viste defensivt arbejde på serieniveau.
Inden stadionuret rundede 40 minutter fik den brasilianske angriber sit hattrick. OB'erne lignede et hold, der håbede, det var et slutfløjt og ikke et pausefløjt, som ventede lidt efter.
Til højlydt pibekoncert gik holdene til pause, og det så ud til, at OB-spillerne forstod, at indsatsen havde været aldeles utilfredsstillende.
Der var en helt anden energi i det fynske hold efter pausen, hvor FCM omvendt faldt gevaldigt i kadence.
Zorniger skiftede yderligere tre mand i pausen. De tre indskiftere var med til at bringe mere liv ind i den offensiv, som havde været helt fraværende før pausen.
FCM's drastiske niveaufald betød, at OB pludselig kom frem til mange chancer. Kun tre fantastiske redninger af Elias Olafsson umuliggjorde et sensationelt comeback.
Jay-Roy Grots mål efter 63 minutter blev den eneste reducering, selv om OB fik et kvarters tid i overtal, efter at Martin Erlic trak i nødbremsen som bageste mand.
Ikasts håndboldkvinder kan ganske enkelt ikke slå Odense i denne sæson. Søndag tabte det jyske mandskab for femte gang i denne sæson til de forsvarende danske mestre.
Nederlaget kom i næstsidste runde af Champions League-gruppespillet, hvor Odense på en stærk anden halvleg vendte 14-16 til sejr på 33-30.
For begge hold handlede det om at holde sig i spil til andenpladsen i gruppen, som giver en plads i kvartfinalerne. Nummer tre til seks i gruppen skal ud i en playoffrunde før en eventuel kvartfinale.
Andenpladsen er Odenses inden sidste runde, mens Ikast med sikkerhed skal i playoffrunden for at sikre en kvartfinaleplads.
Det var hjemmeholdet fra Ikast, som var bedst i kampens indledning. Med en velspillende Filippa Idéhn i målet gik Ikast i front med 5-2, før Odense fik hægtet sig på.
Fynboerne fik kontakt ved 7-7, men var på intet tidspunkt i front. Det var Ikast med størst effektivitet i angrebet, og det gav en pauseføring på 16-14.
Idéhn havde to redninger mere end kollega Yara ten Holte i den modsatte ende, og det var forskellen på de to hold, som ellers spillede sig frem til rigeligt med chancer.
Til gengæld var det Odense, som kom klart bedst ud til anden halvleg.
Straks fik gæsterne udlignet, og med Althea Reinhardt mellem stængerne i eget mål fik Odense overhånden.
Efter et kvarter stod hun med en redningsprocent på 45, og Odense var i front med 24-23.
Hun fik blandt andet lidt styr på Julie Scaglione, der lavede fem mål i første halvleg på ten Holte, og så fik hjemmeholdets angreb det svært.
Fra 23-23 lavede Odense seks mål på stribe, og det afgjorde kampen.
Et offensivt Ikast-forsvar og en udvisning til Mie Højlund i slutfasen gav lidt panik for Odense, da forspringet skrumpede til to mål, men Ikast løb tør for tid.
kopieret!
Oprindeligt anede Kåre Johannessen ikke, hvad han ville med sit liv. Fuldstændigt retningsløs var han.
Efter folkeskolen var tvivlen så stor, at han simpelthen slog plat og krone. Blev det krone, skulle han på gymnasiet. Blev det plat, gik turen til handelsskolen.
Mønten blev flippet, og landede på krone. Ergo blev det gymnasiet.
- Det var et rent tilfælde. Var det blevet handelsskolen, var jeg måske blevet aktiespekulant, butiksbestyrer eller brugtvognsforhandler.
Men sådan gik det ikke. Kåre Johannessen blev historiker og har i dag et arbejdsliv som blandt andet forfatter, foredragsholder og paneldeltager på på eksempel Historiequizzen på DR.
At han slog plat og krone om sin ungdomsuddannelse var bare den første tilfældighed, der fik afgørende indflydelse på hans liv.
- Jeg havde stor opbakning fra mine forældre til at gøre, hvad jeg følte for. Men jeg følte ikke for noget som helst. Det bakkede de mig også op i, så de sørgede for at jeg fik ansøgninger afsted til både den ene og den anden skole. Jeg kom ind begge steder, og så var det, at jeg slog plat og krone, for jeg havde ingen idé om, hvad jeg ville.
Gymnasiet - som det jo så blev - satte ham ind på et spor, som i første omgang ledte til engelskstudiet på Syddansk Universitet i Odense. Det fik dog en brat ende, da en led grammatikeksamen pludselig truede, og den unge studerende nu sagtens kunne mærke sine følelser:
- Den her eksamen vil jeg ikke! Jeg skal væk, jeg skal noget andet, og det skal bare være nu.
Tænkte ikke, man kunne leve af det
Så han strittede sig selv ud af engelskstudiet, og var nu igen på herrens mark. Hjemme på kollegiet var der andre, som læste historie. Det var et felt, der altid havde interesseret den unge nørd fra Næstved. Så gik der en prås op for ham.
- Jeg havde aldrig tænkt på, at man kunne leve af det. Men fra det øjeblik vidste jeg, at det var historiker, jeg skulle være.
Når Kåre Johannessen skuer ud over sit liv, ser han ikke en målrettet plan, men lang række tilfældigheder som har ført til lige præcis det sted, hvor han er i dag.
Det går fra ringbrynjer over engelsk grammatik til job som croquismodel i firsernes Odense.
Det fortæller han om i ugens udgave af TV 2 Fyns podcast- og portrætprogram 'Vendepunktet med Signe Ryge'.
TV 2 FYN PLAY | SERIER
Vendepunktet med Signe Ryge
Signe Ryge inviterer interessante Fynboer i studiet til en samtale om vendepunkter i deres liv.
Ringbrynje førte til job
Det begyndte egentlig med en bog. Som forfatter har Kåre Johannessen altid gang i at udpønse, skrive på eller udgive en bog og denne gang var fokus på tilfældigheder i historien.
- Vi har en forestilling om, at historien giver mening. At noget sker, og så afføder det nogle begivenheder. Men så gik det op for mig, at sådan er det altså ikke altid. Nogle gange er det fuldstændig vilkårlige tilfældigheder, der sætter tingene i gang.
Arbejdet med bogen “Tilfældets magt” fik ham til at overveje, hvordan tilfældigheder har spillet ind på hans eget liv. Udover at slå plat og krone om sin ungdomsuddannelse, så var det også interessen for middelalderen, der fik ham til som ung at lave sin egen ringbrynje. Et møjsommeligt og langstrakt arbejde, der uforudset førte til et job som højskolelærer:
- Der var rigtigt mange ansøgere, men grunden til at de tog mig var, at jeg skrev, at jeg har lavet en ringbrynje, og den skulle ikke bruges til noget, og der var ingen som helst fornuftig grund til at lave den. Det var bare sjovt, og så hang jeg da ikke på gadehjørnerne det næste halve år, fordi der sad jeg og bukkede jern. Og det synes de simpelthen var så tudetosset at høre på, så de blev nødt til at se hvad jeg var for en fisk.
Det var altså ringbrynje fremfor uddannelsen, der i virkeligheden førte til denne første ansættelse. Senere førte højskolelærerjobbet til et job som museumsinspektør på dels Middelaldercentret ved Nykøbing Falster og Vikingeborgen Trelleborg, så ringbrynjens effekt strakte sig langt ind i karrieren for Kåre Johannessen.
Hør hele interviewet der, hvor du normalt hører podcasts
Ikke genert!
Som tv-vært på blandt andet Historiequizzen og som foredragsholder er Kåre Johannesen vant til at stå på en scene og bevare roen. Han havde også en stejl læringskurve som ung studerende, hvor han supplerede SU´en med et job som croquismodel.
Igen var det en ren tilfældighed, der satte begivenhederne i gang. Pengene var knappe, og da kæresten en dag kom hjem og havde set et opslag om, at kunstakademiet manglede mandlige modeller, gerne med former, var der ingen tvivl.
- Det var lige mig! Jeg var kurvet i bedste rundbuestil. Det krævede selvfølgelig, at jeg skulle stå der og tage alt tøjet af foran en flok mennesker jeg ikke kender, men det var edderfløjtemig godt betalt.
Den garvede foredragsholder og tv-vært er ikke i tvivl om, at det tilfældige job som nøgenmodel har været afgørende for hans evne til at optræde:
- Det har helt sikkert haft betydning for, hvordan jeg i dag tackler det at optræde for store forsamlinger. For der er jo ikke noget mere sårbart end at stå nøgen overfor en flok fremmede. Når man har været prøvet det, er man saftsuseme færdig med at være genert.
Vinteren har i den grad bidt sig fast i Danmark i år.
Vi skal således tilbage til 2010 for at finde en koldere start på et kalenderår.
Men hvis man går og håber, at der bliver sat en stopper for vinterkulden, bliver man formentlig slemt skuffet.
For et kig i langtidsprognoserne afslører, at det kolde vejr kan vare ved et stykke ind i marts.
Kulden hænger ved
Mens nogle snart vender tilbage fra vinterferie, er der andre, der netop er begyndt på deres i uge otte.
Temperaturmæssigt bliver den næste ferieuge med iskolde nætter. I flere af dem kan temperaturen komme ned omkring 10 graders frost.
I dagtimerne bliver det – særligt den første del af ugen – med udbredt dagsfrost. Senere på ugen kan termometret snige sig op i plus.
Overordnet set bliver næste uge altså endnu en iskold en af slags i en efterhånden lang række.
Og som tidligere nævnt, ser det ud til at fortsætte i den stil, når vi tager de langsigtede briller på.
Prognosen herunder viser den gennemsnitlige temperaturafvigelse i uge ni – den sidste uge af februar. Den viser, at store dele af Europa fortsat vil opleve koldere vejr end normalt.
I Danmark kommer vi til at ligge 3 til 6 grader under det normale for årstiden.
Selv når vi kigger ind i den første hele uge af marts, er tendenserne ret tydelige.
De viser nemlig, at det kolde vejr nægter at give slip på særligt Central- og Østeuropa. Herunder er Danmark inkluderet med temperaturer ned til 3 grader under det normale.
Jo længere frem i tiden man kigger, des mere usikre bliver prognoserne. Derfor er særligt langtidsprognoser ikke altid til at stole på.
Men i år har de haft meget godt fat i den kolde udvikling. Hvis nedenstående prognose får ret, kan det koldere vejr end normalt vare ved helt frem til midten af marts.
Herefter bliver signalerne noget mere utydelige.
Et tykt lag sne og kraftige vinde er ingen god kombination, og det får nu DMI til et udsende et varsel for hele Fyn der gælder mandag.
Varslet går på snefygning, som DMI kalder “voldsomt vejr”.
Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt samt risiko for standsning af kollektiv trafik.
Vinden forventes af aftage igen i løbet af mandag aften.
I løbet af mandagsdøgnet vil en front med sne fra Nordsøen trække ind over dele af Jylland og Fyn. Der vil kunne falde yderligere 3 til 8 centimeter ny løs sne.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her