Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Anonyme medarbejdere fortæller om kritisable forhold på bostedet Mellemstoppet og om en mail, hvor direktør sløjfer løn under sygdom. Regnskabet fortæller om nedskæringer på omkostninger til beboere og personale. Og så er der et påbud fra Arbejdstilsynet.
En måned efter, at bostedet Mellemstoppet landede årsregnskabet for 2023 med et overskud på 6,3 millioner kroner efter skat, sendte ejeren en mail ud til flere af sine medarbejdere, hvor der blandt andet stod:
- For at komme igennem den kommende tids væsentlige nedgang i både personaletimer og økonomi finder vi os nødsaget til at ændre nogle vilkår i ansættelseskontrakten …
- Fra sygdom med løn overgår det nye vilkår til at der ikke længere er løn under sygdom…
Skrev medarbejderne ikke under på, at de ikke længere ville få løn under sygdom, ville det blive betragtet som en opsigelse.
Ingen løn under sygdom er et af flere kritisable forhold på Mellemstoppet, som flere anonyme og tidligere medarbejdere har fortalt om til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn.
En ubehagelig besked, som den i mailen fra ejeren, var ikke usædvanlig, og det skete også i perioder, at de var færre på arbejde, end de burde være i forhold til, hvor mange medarbejdere borgerne var normeret til, fortæller de uafhængigt af hinanden.
I februar 2024 fik Mellestoppet så også et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der ikke var gennemført en lovpligtig arbejdspladsvurdering, der måler på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.
I søgelyset
Mellemstoppet har i et par uger været i mediernes søgelys, blandt andet på grund af det store overskud.
- Det er rigtig, rigtig usædvanligt, som Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, sagde.
Ifølge sidste års budget, som Socialtilsynet havde godkendt, skulle Mellemstoppet være kommet ud med et overskud på godt en halv million kroner. Men i et skriftligt svar forklarede ejeren, Raafat Jawad El-Soussi, at den store afvigelse skyldtes en "højere belægning, end vi havde regnet med." Heriblandt nogle soloprojekter med en høj normering.
Det svar harmonerer imidlertid dårligt med tal, der fremgår af det udvidede regnskab, vi har fået aktindsigt i. Her kan man læse, at 3,5 millioner kroner af overskuddet er hentet ved, at bostedet sparede på de budgetterede omkostninger til personale, mens indtægterne i mindre grad afveg fra budgettet.
Denne "finte" sikrede megaprofit til ejer af bosted
En ekspert kalder det for ”Huslejefinten”. Den metode, der har været med til at muliggøre, at det kritiserede bosted Mellemstoppet sidste år lavede et overskud på over seks millioner.
Fidusen - som er lovlig - er at købe en bolig i dit ene firma med penge lånt i dit andet firma. Udlej så boligen tilbage til firmaet, du lånte pengene af til en høj husleje. Sådan fungerer huslejefinten kort fortalt. Og den kan berige bostedsejere på kort tid.
- Det er en lille pengemaskine gemt i den store, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
Bliv meget klogere på sagen herunder.
Tør ikke stå frem
De tidligere og nuværende medarbejdere tør ikke stå frem her, fordi de er bange for, at det får konsekvenser for deres arbejde i branchen fremover.
Niels Glavind, senioranalytiker i Bureau 2000, der står bag analyser af udviklingen på bosteds-området, vurderer dog - alene på baggrund af dokumentation for besparelser på medarbejdersiden, mailen til medarbejderne og påbuddet fra Arbejdstilsynet, at arbejdsforholdene er bekymrende.
- Det er bekymrende, når man som her skærer i den socialpædagogiske indsats. Bostedet har at gøre med en gruppe unge, der har muligheder. De mistrives, men med den rigtige indsats, kan de komme videre i livet. Uden den risikerer de at blive hængende i systemet og få et dårligere liv, siger han.
Bostedsbossernes tag-selv-bord
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Politikere i Odense vil rydde op efter svigt på bosteder
Rosa Eriksen peger på løsning - takstlofter
Tidligere ejer af krisecenter driver pikant overvågningsvirksomhed
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Plejemor genkender billedet
Af materialet i aktindsigten kan man også se, at Mellemstoppet sparede to millioner kroner på omkostninger til beboere. Det kommer ikke bag på en pårørende til en af de tidligere beboere, 21-årige Bolette Sørensen. Hun boede på Mellemstoppet i hele 2023.
Bolette Sørensen har tidligere fortalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hun oplevede, det var svært at få den hjælp, hun havde brug for. Hendes selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, kalder derfor besparelserne for triste.
– Men det harmonerer med det, vi oplevede. Til sidst var det sådan, at Bolette selv skulle sørge for at købe plaster til, når hun havde selvskadet. Det var et chokerede menneskesyn i mine øjne, siger hun.
Svigtet af systemet: Bolette gik i stykker, efter hun flyttede på bosted - skrev farvel hver anden dag på sms
Kommuner betaler i blinde for sårbare børn og unges ophold på bosteder. Sådan lyder kritikken fra Bolette Sørensen og hendes pårørende. Hun har boet på bosteder, hvor hun ikke mener, hun fik den hjælp, der var aftalt.
De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme.
To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.
I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.
- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.
Hvorfor fortæller vi historien
TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.
Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod.
Bolette havde brug for hjælp
Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende.
Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd.
I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode.
Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne.
Kontakt livslinien
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.
- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.
- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.
De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder.
Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her.
Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?
- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.
En kontrakt
Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.
Diagnosen
Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse
Man er ængstelig, usikker og føler mindreværd i sociale situationer og er meget følsom over for kritik. Det kan betyde, at man holder sig tilbage i forhold til at udfolde sig og være aktiv socialt
Kilde: Danske Psykologer
I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.
Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.
- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.
Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.
Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:
- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:
- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).
Mellemstoppets svar på kritik
Semra Adilovic, daglig leder på Mellemstoppet, har ønsket at svare på spørgsmål sendt på mail. Hun kan ikke tale om enkeltsager som Bolette Sørensens
Det koster 125.000 kroner om måneden for Odense Kommune at have en ung i jeres tilbud. Hvad kan kommunen forvente at få for de penge?
Taksten er sat ud fra modellen “behov-indsats-takst", så vi netop sikrer, at der er sammenhæng mellem behov, indsats og takst. Kommunen kan derfor forvente, at vi giver vores unge det støttebehov, som kommunen har efterspurgt i forbindelse med deres henvendelse. Vi arbejder nøje ud fra kommunens indsatsplan/bestilling/ungeplan. Når vi modtager en forespørgsel, laver vi en grundig visitation i forhold til at sikre, at vi kan løfte opgaven med den normering, som vi er godkendt til af Socialtilsynet, samt med vores godkendte metoder og tilgange. På baggrund af dette forarbejde og denne visitation, giver vi kommunen den bedst mulige kvalitet i et anbringelsesforløb/midlertidigt ophold. Vi journaliserer løbende vores daglige observationer på hver ung, således at vi altid kan dokumentere den støtte, som de er forpligtet til at få.
Bemandingen på afdeling Thorsgade, hvor Bolette har boet, er to på vagt om dagen, en om aftenen og om natten og så en bagvagt om natten - hvordan fungerer det?
Bemandingen eller normeringen på afdelingen er sat ud fra målgruppen på Thorsgade, så beboerne kan få den støtte og hjælp, de har behov for. Pt hedder normeringen at der er to på fra klokken 8-23 og en nattevagt fra klokken 23-9.
Vi vil ikke gå ind konkret i personsager. Overordnet set, tilbyder aftenvagten altid at køre den unge. Såfremt den unge afviser kørsel, og vælger andre muligheder end personalets kørsel, er det en beslutning som vi er nødt til at respektere som personale.
Hvad kan de unge forvente, når de flytter ind i jeres tilbud?
De kan forvente dedikerede og omsorgsfulde medarbejdere, der yder og giver deres bedste for, at de unge har så hjemlige forhold som muligt. De kan forvente, at vi støtter op omkring de mål, som den unge med dens myndighedsrådgiver har udarbejdet, som der skal arbejdes på. De kan forvente støtte i kontakten med offentlige instanser, så vi støtter op omkring et eventuelt samarbejde med både behandlingssektoren, beskæftigelsen, skole, uddannelsessystemet mv. De kan forvente, at vi støtter dem i de daglige praktiske gøremål, således at de trænes i disse og på sigt kan flytte i egne selvstændige boliger med fortsat støtte til start. De kan forvente omsorg, pædagogiske udviklende snakke, svære samtaler mv. I tilfælde af at vores unge for eksempel er tilknyttet behandlingssektoren/psykiatrien, kan de forvente at vi har et tæt samarbejde med disse, således at vi også får sparring derfra hvordan denne unge skal hjælpes socialpædagogisk, hvordan man skal håndtere eventuelle diagnoser omkring den unge mv. Vi er et anbringelsessted, der har fokus på udvikling. Og har vi unge, som vi observerer, ikke trives på afdelingen, og hvor vi vurderer, at den unge ikke længere tager imod vores støtte med de metoder, vi anvender på stedet, tager vi kontakt til rette myndighed med henblik på at afklare det videre forløb. Samme gælder for unge, hvor vi ser, at der nu er behov for en mindre indgribende foranstaltning, går vi også i dialog med rådgiver i forhold til en eventuel flytning til egen bolig.
Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.
Hvorfor griber kommunen ikke ind?
Mens hun boede på Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.
Odense Kommune afviser
Vi ville gerne have talt med Odense Kommune om deres praksis i forhold til bekymringshenvendelser, men de ansvarlige i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kan ikke udtale sig, når det handler om en enkeltsag.
Vi ville også gerne have talt med dem om, hvordan kommunen sikrer sig, at de får kvalitet for pengene, når de betaler for et ophold på et bosted. Hvordan de sikrer sig, at borgeren er i bedst mulig trivsel. Det har Odense Kommune afvist at svare på.
Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.
- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.
Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.
- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.
Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?
- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.
Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.
Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare.
Der er tændt et lys
I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.
Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.
- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.
Ekspert om kommunernes ansvar
Mia Kristina Hansen, formand, Landforeningen SIND:
Genkender du Bolettes situation, hvor hun og de nærmeste oplever, at kommunen ikke er god nok til at holde øje med hendes trivsel under opholdet på bostedet?
- Jeg møder både de gode og de dårlige historier. Der er unge, der bliver så udfordret på bostedet, at de får det dårligere under opholdet. Det kan være, at de får at vide, at de ikke er samarbejdsvillige, at de ikke profiterer af hjælpen og får at vide, at det er deres skyld. Det kan give dem skyldfølelse, og at de får det dårligere. Jeg har set eksempler, hvor de ender på gaden på grund af det.
Historien her kommer oven på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af et dødsfald og to unges fortælling om dårlig trivsel på bostedet "Den lille gård", der nu er lukket. Hvad er kommunernes ansvar ift. at sikre, at sårbare unge trives bedst muligt på et opholdssted?
Kommunen skal sørge for, at den unge er på et passende tilbud, der matcher dem. Men medarbejderne i kommunerne er også pressede, så det er svært at bruge den tid, der skal til, på det. Derfor er det nogle længere oppe i systemet, der skal sikre, at det arbejde kan lade sig gøre. Det handler om tid til besøg på stederne og til samtaler. Det er embedsmændene og politikerne, der skal sørge for at vilkårene er sådan, at det kan lade sig gøre.
Er opsynet med det, der foregår på de her bosteder godt nok?
Der er plads til forbedringer. Der skal kigges på sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal have mere tid til at følge op på, hvordan det går med den unge ude på opholdsstedet. Tilsynene kan også gøre det anderledes, end de gør i dag, og de kan gøre mere. For eksempel komme på flere uanmeldte besøg. Der er politikernes ansvar at få ændret på de forhold.
Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense.
Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.
- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.
Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.
- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.
Kommunen har et ansvar
Senioranalytiker Niels Glavind peger på, at kommunerne bør holde øje med, om de får det, de betaler for, når de køber en plads på et bosted.
- Det er op til kommunen at lave aftaler med botilbuddene, så kvaliteten reelt sikres, men noget tyder på, at det ikke er sket her. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde øje med det faglige niveau, konstaterer han.
Udviklingen i samfundet, hvor flere unge mistrives, har også skabt et nyt behov.
- Men kommunerne har ikke kunnet etablere nye bosteder i takt med det stigende behov. Derfor er private bosteder blevet den nemme løsning, der kan opfylde behovet, forklarer Niels Glavind.
Hanne Ellegaard, kredsformand Socialpædagogerne Lillebælt, peger også på, at kommunerne har et ansvar for de borgere, de har anbragt:
- Socialtilsynet skal selvfølgelig sikre, at alt foregår, som det skal på et bosted. Men kommunerne har også et indirekte ansvar i forhold til, at deres samarbejdspartnere opfører sig, som de skal, siger hun.
Rådmand vil stramme op
Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, har tidligere talt om at se nærmere på, hvilke muligheder politikerne har for at gøre det personrettede, kommunale tilsyn bedre.
- Og så har jeg tænkt mig at tage en dialog med udvalget om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod at få vores eget tilbud i forhold til nogle af de målgrupper, hvor vi har mange borgere. Vi har i stigende grad behov for at have den større fleksibilitet, det giver at have vores eget sted, siger han.
Han har dog ikke problemer med private firmaer, der skaber en overskudsforretning.
Unge på bosted
I Odense Kommune bor 169 unge mennesker mellem 15 og 29 år på bosted (opholdssted eller botilbud).
41 bor på et kommunalt bosted,
6 bor på et regionalt bosted
122 bor på et privat bosted.
Kilde: Odense Kommune
- Så længe de leverer den billigste pris i markedet til den aftalte kvalitet. Men der er tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten har haft det niveau, vi havde aftalt.
- Der er ikke trukket udbytte
Direktøren for Mellemstoppet, Raafat Jawad El-Soussi er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview. Noget tyder dog på, at der bliver handlet i forhold til kritisable forhold for medarbejderne. I hvert fald fik nogle for ganske nylig besked om, at de igen kan få løn under sygdom.
Direktøren har tidligere svaret på kritikken i forhold til det markante overskud.
- Der er på intet tidspunkt trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.
- Planerne med egenkapitalen (der i 2024 landede på 8,2 mio. kr., red.) er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbare, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.
Mellemstoppet er det bosted på Fyn, der i 2023 genererede et af de største overskud.
I faktaboksen herunder kan man se, hvordan Mellemstoppet skiller sig ud i forhold til de andre bosteder inden for branchen.
Det tjener bostederne
Størstedelen af institutionerne har ejerforhold, der gør det umuligt at se deres regnskaber - de er typisk selvejende institutioner eller fonde. Nogle er dog ApS-selskaber, der hvert år afleverer et regnskab. Herunder kan du se, hvor meget de tjente eller tabte i 2023, størrelsen på egenkapitalen, og hvor mange ansatte de havde.
Døgninstitutioner for personer med psykiske handicaps og institutionsophold med sygepleje og andet - rangeret efter overskud:
Mellemstoppet ApS (Odense). Overskud på 6.267.686 kr. 31 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 8.741.000.
Den Socialfaglige Organisation ApS (Stenstrup). Overskud på 6.251.990 kr. 120 fuldtidsansatte i gennemsnit. Driver bl.a. Lunde Forsorgshjem Sydfyn, krisecentrene i Svendborg, Nordsjælland og Midtjylland, Egenkapital 15.846.133 kr.
Kvik Bo-Selv ApS (Glamsbjerg). Overskud på 1.183.638 kr. To fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.831.413 kr.
Fonden Skovhaven (Svendborg). Overskud på 167.029 kr. 41 heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.444.209 kr.
Barndomshjemmet ApS (Agedrup). Underskud på 45.653 kr. 14 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 401.698 kr.
Louisenlund Bosted (Kerteminde). Underskud på 289.549 kr. (pga. tomme pladser). 29 fuldtidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 4.052.837 kr.
Døgninstitutioner for børn og unge -rangeret efter overskud:
Den Trygge Base ApS (Odense SØ). Overskud på 1,3 mio. kr. (efter skat). 19 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 192.671 kr.
Frejas Have ApS (Kerteminde). Overskud på 841.246 kr.. 26,5 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 2,6 mio. kr. Udbytte udbetalt til ejeren, Frejas Have Holding ApS (Heidi Troldtoft Søndergaard og Klaus Roger Holmberg) på 150.000 kr.
Opholdsstedet Curana ApS (Odense N). Overskud på 727.610 kr. Seks heltidsansatte i gennemsnit. Egenkapital 1,4 mio. kr. Udbetalt udbytte til ejeren, Holdingselskabet af 4. september (Sonny Ingberg Laursen), på 122.000 kr.
Hjertehusene ApS (Ørbæk). Overskud på 643.845 kr. 27 ansatte i gennemsnit. Egenkapital 451.801 kr.
Socialfaglig Indsats Fyn ApS (Blommenslyst). Overskud på 421.787 kr. 29 personer ansat. Egenkapital 1.485.000 kr.
Lykkebo Odense ApS (Odense SV). Overskud på 40.980 kr. Fem heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 265.000.
Brahetrolleborg Green Care ApS (Faaborg). Underskud på 186.773 kr. 17 ansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på 115.465 kr.
Koniki ApS (Nyborg). Underskud på 272.693 kr. En ansat. Negativ egenkapital på 192.693 kr.
Sønderlykken ApS (Søndersø). Underskud på 467.517 kr. 15 heltidsansatte i gennemsnit. Negativ egenkapital på-505.787 kr.
BiQ Indsight
Korte videoer
Fyns Politi skriver klokken 00:27 natten til fredag, at den efterlyste 71-årige Søren, der var savnet eller bortgået, er fundet og i god behold.
- Tak for indsatsen til de mange, der har hjulpet i eftersøgningen, skriver Fyns Politi.
Søren var gået fra plejehjemmet Lindhøj i Munkebo torsdag klokken cirka 16 og er ikke set siden.
I løbet af aftenen var Fyns Politi massivt til stede i Munkebo, og der blev indsat helikopter til eftersøgningen.
Efter han er fundet, har TV 2 Fyn fjernet fotos af manden.
kopieret!
Seks amatørmusikere fra Odense følger intenst med i en retssag, der i disse dage bliver ført mod den tidligere direktør for spillestedet Kansas City ved Retten i Odense. Han står anklaget for bedrageri og dokumentfalsk.
Om få måneder skal de seks tidligere bestyrelsesmedlemmer selv i retten, da Odense Kommune har stævnet dem og den tidligere direktør for i alt 7,7 millioner kroner. Kommunen hævder, at de frivillige har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da kommenen modtog forkerte medlemsoplysninger.
Hvis de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Odense Øvelokaleforening, der lejede øvelokaler af Kansas City, taber sagen, skal de hver især betale omkring én million kroner i erstatning til kommunen.
Men de seks frivillige mener, at de er blevet snydt af den tidligere direktør og ikke har noget ansvar for den påståede svindel.
- Jeg føler mig forrådt af Thomas Aarup. Han har forrådt den tillid, jeg tidligere har haft til ham, siger Jesper Bøggild-Christensen, der var formand for bestyrelsen.
Stævnet for millioner
Efter seks retsmøder og afhøring af 22 vidner bliver sagen mod den tidligere direktør Thomas Aarup fredag afsluttet i retten.
Dommen forventes at falde i løbet af næste uge, og sagens udfald kan få stor betydning for de seks frivillige, da Odense Kommune i en anden sag har stævnet dem for i alt 7,7 millioner kroner. En stævning, der skyldtes, at de ifølge kommunen har udvist grov uagtsomhed som bestyrelsesmedlemmer, da de forkerte medlemsoplysninger blev indberettet.
- Det skal helst ende med en dom for bedrageri og svindel til Thomas Aarup, så Odense Kommune vil genoverveje erstatningskravet mod bestyrelsen, siger Jesper Bøggild-Christensen.
Derfor bringer vi navnet
TV 2 Fyn offentliggør som udgangspunkt ikke navne eller identificerer sigtede eller tiltalte, medmindre de selv står frem eller når offentlig interesse taler for det. TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på tiltalte i denne sag, da hans navn har været nævnt flere gange i forbindelse med sagen, og da han har varetaget en central post i det fynske kulturliv og håndteret offentlige midler.
Anklaget for svindel med alder og kontrakt
Den tidligere direktør risikerer en længere fængselsstraf for bedrageri, dokumentfalskneri og svindel med medlemstallene.
Ifølge anklagemyndigheden manipulerede Thomas Aarup med medlemmernes alder, så Odense Kommune fik oplysninger om, at flertallet af medlemmerne var under 30 år.
Direktør risikerer fængsel - tiltalt for groft bedrageri for fusk med lønsedler
En 44-årig direktør fra Sydfyn risikerer at skulle flere år i fængsel, efter at han angiveligt har forsøgt at bedrage Odense Kommune med manipulerede løn- og timesedler, så det så ud som om, at hans virksomhed overholdt kommunens arbejdsklausuler.
Det fremgår af anklageskriftet, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Sagen er den første af sin art i hele landet, og både Odense Kommune og fagforeningen 3F forventer, at en eventuel dom, kan få vidtrækkende konsekvenser.
- Jeg tror, at det bliver afgørende vigtigt. Det er skelsættende og et nybrud, fordi det giver os, hvis der falder dom, noget at læne os ind i, når der er nye sager, siger Line Bjørndal, der er afdelingsformand hos 3F Odense GOPS.
- Jeg håber, at det her giver anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, som måske tror at tingene i orden, lige kigger en lille smule nærmere på det, for det er man nødt til, lyder det fra Cecilie Schwartz Førby, der er ud udbuds- og kontraktchef i Odense Kommune.
Opsøgende arbejde
Sagen handler om cirka 10 medarbejdere fra firmaet Dan-Forst, der var hyret af virksomheden Tolstrup Anlægsgartnere i Fredericia. Medarbejderne skulle hjælpe Tolstrup med at passe de grønne områder på skoler og institutioner i Odense Kommune.
Tolstrup, der har overenskomst med deres ansatte, hyrede medarbejderne fra Dan-Forst i den tro, at medarbejderne fik en overenskomstlignende løn, som Odense Kommune i deres arbejdsklausuler kræver, når man udfører opgaver for kommunen.
Men Kontrolenheden i Odense Kommune, der har til opgave, at kontrollere, at arbejdsklausulerne bliver overholdt, fandt ved opsøgende arbejde ud af, at medarbejdere fra Dan-Forst tilsyneladende ikke fik en løn, der svarer til den overenskomstmæssige løn på det grønne område.
Derfor bad kommunen Dan-Forst dokumentere, at de overvejende polske ansatte fik en timeløn, der svarer til overenskomsten på det grønne område.
Fakta om Odense Kommunes arbejdsklausul
Uddrag fra kommunens standardbetingelser:
Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som Leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på kontraktens opfyldelse, har løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.
Leverandøren skal sikre, at den til enhver tid gældende ansættelsesbevislov, herunder krav om udlevering af ansættelsesbevis til ansatte, overholdes.
Leverandøren er endvidere ansvarlig for, at der i hele leverandørkæden kun anvendes ansatte med gyldig opholds- og arbejdstilladelse, og at de ansatte på forlangende kan dokumentere deres identitet ved fremvisning af gyldig billedlegitimation eller anden legitimation. Odense Kommune er berettiget til at tage billeder af de ansattes legitimation.
Leverandøren skal derudover sikre, at alle lønudbetalinger sker gennem et digitalt betalingssystem, f.eks. udbetaling via en banks betalingssystem.
Leverandøren er forpligtet til at orientere Odense Kommune om brugen af underleverandører, inden underleverandørerne anvendes til at udføre arbejde til opfyldelse af kontrakten.
Kilde: Odense Kommune
- Vi er blevet snydt
Dokumentationen viste, at medarbejderne fik det i løn, de skulle have. Men det stemte dog ikke overens med det medarbejderne hos Dan-Forst havde fortalt til Kontrolenhedens medarbejder.
- Så står vi med den dokumentation og tænker, der er nok nogle der forsøger at omgå arbejdsklausulerne og snyder med dokumentationen og det ser ud som, at vi bliver snydt, siger Cecilie Schwartz Førby.
Misforholdet fik kommunen til at anmelde sagen til Fyns Politi, og efterfølgende rejste Anklagemyndigheden tiltale mod direktøren. Han er nu tiltalt for særlig groft bedrageri, og Anklagemyndigheden går efter en fængselsstraf efter straffelovens paragraf 286 og 279, hvor strafferammen er op til otte års fængsel.
Hos fagforeningen er de godt tilfredse med kommunens politianmeldelse.
- Jeg kan glæde mig over, at arbejdsklausulerne ikke bare er hensigter på et stykke papir, og at kommunen faktisk følger dem op og går til yderste konsekvens med anmeldelse, siger Line Bjørndal.
Ville undgå kæmpebod
Ifølge anklagemyndigheden var motivet for at fabrikere falske løn- og timesedler blandt andet at undgå en bod for manglende overholdelse af arbejdsklausulen på samlet 560.000 kroner.
Derudover skal medarbejderne hos Dan-Forst have tilbagebetalt et større millionbeløb, som de er blevet snydt for af Dan-Forst. Det beløb har Tolstrup Anlægsgartnere allerede udbetalt til medarbejderne, da de i deres kontrakt med Odense Kommune har forpligtet sig til at overholde arbejdsklausulerne.
- Vi er selvsagt ekstremt ærgerlige over sagen, som er endt med ekstra omkostninger for en million kroner.
- Alle underleverandører til Tolstrup A/S skal fremlægge dokumenter som en del af den løbende, interne kontrol. Det er naturligvis også sket her, men desværre uden at vi har fået de faktiske forhold at vide, siger direktør Christoffer Lund fra Tolstrup Anlægsgartnere.
Flere forsøger svindel
Sagen om Dan-Forst er dog langt fra enestående.
- Vi har før haft mistanke om, at den dokumentation vi har modtaget, ikke er sand, og nogle gange har vores mistanke også været begrundede, siger Cecilie Schwartz Førby.
Men hidtil har det knebet med dokumentation, der kan bevise, at firmaer har svindlet med deres oplysninger til Odense Kommune.
- Men nu har vi faktisk en sag som politi og anklagemyndighed viser interesse for. Og det er nyt og anderledes, og mig bekendt har vi ikke set det før, siger hun.
Skelsættende
Sagen mod direktøren skal for Retten i Odense til marts, og hvis han bliver dømt, kan det ifølge kommunen og fagforeningen få vidtrækkende konsekvenser.
- Jeg tænker, at det kan være skelsættende og afgørende vigtigt, fordi det kan være med til at statuere et eksempel, der viser, at virksomheder, der arbejder for kommunen, ikke vil udbyde dele af deres opgaver til firmaer de ikke kender ind til benet, siger Line Bjørndal fra 3F.
I Odense Kommune har sagen givet mod på at dykke yderligere ned i den dokumentation Kontrolenheden modtager fra arbejdsgiverne.
- Derudover håber vi også, at det her vil give anledning til, at andre der har arbejdsklausuler, lige kigger en lille smule nærmere ned i dokumentation. Det er man nødt til, siger Cecilie Schwartz Førby.
Tolstrup Anlægsgartnere har allerede draget konsekvenser af sagen med Dan-Forst.
- Sagen har medført, at vi har mindsket brugen af underleverandører og samtidig har vi skærpet kontrollen af de underleverandører, som vi fortsat gør brug af, siger Christoffer Lund.
Hvis direktøren bliver dømt, vil direktøren for Tolstrup Anlægsgartnere undersøge muligheden for at kræve den million kroner, som Tolstrup har betalt tli Dan-Forsts medarbejdere, tilbage.
TV 2 Fyn har været i kontakt med den tiltalte direktør. Han ønsker ikke at kommentere sagen.
Da yngre medlemmer udløser større tilskud end medlemmer over 30 år, gav det Kansas City et uberettiget mertilskud på 7,7 millioner kroner over en årrække. Men virkeligheden var, at flertallet af medlemmerne var over 30 år.
Samtidig mener Anklagemyndigheden, at direktøren forsøgte at udarbejde en falsk ansættelseskontrakt, der ville sikre ham omkring en halv million kroner i pension over 10 år.
Håber på dom
Musikeren Jeppe Birkebæk Truelsen sad i bestyrelsen for Odense Øvelokaleforening i fem år og risikerer dermed også at skulle betale en erstatning til Odense Kommune på én million kroner.
- Det føles super-unfair at blive stævnet for noget, som ikke har med mig at gøre, og min økonomi rækker på ingen måde til at skulle betale en million koner. Så det kommer til at presse mig psykisk og økonomisk, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.
Derfor har han som tilhører fulgt nøje med i retssagen mod Thomas Aarup.
- Jeg føler, at Thomas Aarup egenhændigt har været skyld i, at vi sidder i den situation, vi sidder i.
- Og jeg har en forhåbning og forventning om, at sagen ender ud med, at Thomas Aarup bliver dømt, og det står klart, at vi ikke kan gøres ansvarlig for hans svindel og de uberettigede millioner Kansas City har modtaget, siger han.
Ifølge Jeppe Birkebæk Truelsens observationer i retten, står det mere eller mindre klart, at det var Thomas Aarup, der gennemførte svindlen, uden at bestyrelsen havde mulighed for at opdage eller forhindre det.
Eksperter fra særlig politienhed vidnede i sag mod tidligere Kansas-direktør
Mandag var de sidste vidner i sagen mod tidligere Kansas-direktør indkaldt til Retten i Odense, og dermed nærmer sagen om bedrageri af særlig grov karakter sig sin afslutning. Der ventes at falde dom senest i næste uge.
Anklagemyndigheden havde på den sjette retsdag i sagen blandt andet indkaldt flere eksperter fra National Enhed for Særlig Kriminalitet for at sandsynliggøre, at Thomas Aarup har svindlet med medlemmernes alder hos Kansas City for at få større tilskud, og udarbejdet en falsk ansættelseskontrakt, da han blev fyret i sommeren 2023.
Andreas Bech, der er dokumentteknikker hos NSK, var indkaldt for at give sin analyse af, om den pensionsordning til Thomas Aarup, der dukkede op efter hans fyring, var printet på den nye printer fra 2021 eller på en gammel printer.
Thomas Aarup har fortalt, at pensionsordningen, der ville give den fyrede direktør omkring 50.000 kroner efter skat i 10 år, blev fundet i et dueslag i forbindelse med, at han ryddede op på sit kontor, efter at han var blevet afskediget.
Sammenligning af printerudskrifter
Anklagemyndigheden mener, at Thomas Aarup selv har udarbejdet den falske pensionsordning, og printet den efter hans afskedigelse. Derfor sigter de ham for bedrageri af særlig grov karakter.
Dokumenteksperten fra NSK var indkaldt for at sammenligne printet af pensionsordningen med dokumenter fra den nye printer, og han slog med 100 procents sikkerhed fast, at pensionsordningen var printet på den printer, som Kansas City anskaffede sig i 2021 – altså mange år efter, at pensionsordningen angiveligt blev underskrevet i forbindelse med hans ansættelse i 2006.
Thomas Aarup forklarede dette med, at han havde taget en kopi af ansættelseskontrakten på den nye printer, da han fandt den i et dueslag, og han antog derfor, at han var kommet til at udlevere det nye print i stedet for det dokument han fandt i dueslaget.
Analyser af underskrifter
Selve underskriften på pensionsordningen blev gennemgået af Cecilie Kirkhof, der ekspert i håndskrift og ægthed af underskrifter hos NSK. Hun havde analyseret underskriften fra en tidligere formand med underskrifter på andre dokumenter fra samme formand.
Ifølge hendes digitale analyser af underskriften og opstillingen af underskrifterne på pensionsordningen var det nøjagtig den samme underskrift, der var blevet brugt på pensionsordningen, som den daværende formand også brugte på andre dokumenter.
Thomas Aarups forsvarer fandt dog ikke dette mærkeligt, da han klient tidligere har forklaret, at Thomas Aarup som direktør benyttede de digitale underskrifter fra formanden og andre på kontoret ved underskrivelse af dokumenter.
Filer slettet
It-ingeniør Anders Tøgern fra Nationalt Cyber Crime Center havde gennemgået datatræk fra Kansas Citys medlemssystem Podio og logfiler fra computere og låsesystemer på Kansas City.
Ved at kigge på metadata for de forskellige dokumenter, der var udtrukket fra Podio, mente Anders Tøgern, at det tydede på at nogle medlemslister var genereret af Podio i modsætning til andre lister, hvor Thomas Aarup stod som forfatter.
It-ingeniøren havde også gennemgået logfiler fra juni 2023 fra Kansas City. De viste, ifølge Anders Tøgern, at Thomas Aarup havde benyttet sin nøglebrik til at komme ind på Kansas City flere gange, og at han med en privat mail havde slettet flere filer og foldere med medlemsoplysninger på Kansas Citys medlemsdrev. En bruger med et administrationslogin havde efterfølgende slettet de samme lister og foldere fra netværksdrevets papirkurv.
Thomas Aarup forklarede i vidneskranken, at der ikke var noget mærkeligt i, at han kom på Kansas City for at rydde op på både kontoret og computeren. Han afviste dog, at det var ham, der havde logget ind med et administrationslogin.
Med dagens afhøringer er samtlige vidner fra Kansas City, Odense Kommune og politiet nu blevet udspurgt i vidneskranken.
Fredag skal forsvarer og anklager aflægge procedure, og der ventes at falde dom fredag eller i starten af næste uge.
Og samtidig mener han, at Thomas Aarup har forsøgt at redde sig selv ved at give andre skylden.
- Jeg føler, at Thomas Aarup i flere omgange har forsøgt at tørre skylden af på vores bestyrelse. Han har antydet, at vi har været med inde over nogle af de beslutninger, han har taget, og at vi har haft indsigt i de tilskudsansøgninger, han har sendt videre, hvilket ikke har været tilfældet, siger han.
Kunne du som musiker i Kansas City med fast gang på stedet ikke se, at alderssammensætningen ikke svarede til det, der blev indberettet til Odense Kommune?
- Nej, for det var meget begrænset, hvor mange man mødte på gangene, når man gik til og fra sit øvelokale. Jeg kom med i Kansas City, da jeg var 18 år, og har spillet i et ret ungt band - og dem vi hang ud med, de var også typisk unge. Så jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved, om vi var nok unge musikere, siger Jeppe Birkebæk Truelsen.
Ingen kommentarer
Thomas Aarup har gennem hele sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at de forkerte medlemsoplysninger må hænge sammen med en it-fejl. TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar til sagen fra den tidligere direktør har ingen kommentarer, oplyser han.
Fredag skal anklager og forsvarer i sagen fremlægge procedure, hvor de argumenterer for dom og frifindelse, og dommen forventes at falde i løbet af næste uge. Uanset hvad kan dommen få livsvarige konsekvenser for de seks amatørmusikere.
- Vi er flere i bestyrelsen, der døjer med mentale og psykiske udfordringer på grund af det her. Og sagen kan ødelægge mit liv. Jeg kan ikke kan have mit hus, en almindelig hverdag og give min søn de muligheder, jeg synes han skal have, hvis jeg får en milliongæld, lyder det fra det tidligere bestyrelsesmedlem.
Mangt og meget har været skrevet om ulovlige tvangsanbringelsessager i Langeland Kommune, der i knap et år har været uden chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet.
Nu er stillingen atter besat.
Manden, der skal stå i spidsen for området, er 57-årige Peter Graversen.
Han tiltræder 1. marts.
Det skriver Fyns Amts Avis, og Peter Graversen bekræfter over for TV 2 Fyn, at den er god nok.
- Jeg ser frem til skiftet, og jeg synes, at det er en fed mulighed for at kunne gøre en reel forskel for borgere og virksomheder på Langeland, siger han.
Skandalesag på skandalesag
I februar kunne TV 2 Fyn fortælle om Sandie Hansens to sønner, som Langeland Kommune tvangsfjernede ulovligt - blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i en undersøgelse.
Sagen førte til, at kommunen lagde sig fladt ned, undskyldte til Sandie Hansen og indrømmede at have brudt loven.
Langeland Kommune i sjælden undskyldning til mor: Indrømmer lovbrud i børnesag
Langeland Kommune har tilsidesat loven og begået fejl i Sandie Hansens sag. Det erkender kommunen selv i et brev til Sandie Hansen samt et internt dokument, som TV 2 Fyn har indsigt i.
- Det er for vildt. Det er første gang, kommunen rigtigt erkender, at noget skal erklæres ugyldigt. Men hvor ville jeg ønske, at de havde reageret noget før, siger Sandie Hansen til TV 2 Fyn.
I den interne gennemgang skriver kommunen blandt andet, at ”de børnefaglige undersøgelser bærer præg af et sammenklippet indhold, hvor der ikke ses argumenterede begrundelser for de valgte oplysningers fortsatte og aktuelle relevans”.
Desuden skriver kommunen, at den har ”tilsidesat lovbestemte proceskrav i henhold til barnets lov, samt grundlæggende forvaltningsretlige principper”.
Erkendelsen kommer efter en ekspert og flere kommunalpolitikere på TV 2 Fyn bragte en alvorlig kritik af Langeland Kommunes arbejde i Sandie Hansens sag om hendes to nu 10-årige sønner, der i 2021 blev tvangsanbragt af kommunen i et stærkt kritiseret forløb og siden hjemgivet.
Indrømmelsen kommer ni måneder efter Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede erstatning på 350.000 kroner. Kommunen blev frikendt, selvom Retten i Svendborg kom frem til, at Langeland Kommunes sagsbehandling var behæftet med fejl og mangler og at kommunen havde handlet culpøst, altså uagtsomt men strafskyldigt.
Flyttede til Odense
I forbindelse med familiens flytning til Odense i februar stod Sandie Hansen frem på TV 2 Fyn og fortalte, at hun dagen inden havde modtaget et opkald fra en ekstern sagsbehandler i kommunen, der sagde, at kommunens afsluttende børnefaglige undersøgelse igen pegede på anbringelse af Sandie Hansens sønner.
Forløbet og kommunens undersøgelser blev siden stærkt kritiseret af juridisk ekspert i børnesager, Bente Adolphsen:
- I min optik er det her under al kritik. Hvis det havde været en opgave på socialrådgiveruddannelsen, havde den været til dumpekarakter.
Forløbet har været en enorm stressfaktor for familien.
- Kommunen reaktiverede nogle traumer og en angst for, om mine børn igen skulle blive taget fra mig. Det satte gang i en enorm stressreaktion i mig, som jeg stadig er ramt af, siger Sandie Hansen, der har haft svært ved at sove om natten.
Blandt andet havde Langeland Kommune ikke inddraget Sandie Hansen, ligesom den børnefaglige undersøgelse var et sammenklip af gamle sagsakter, hvoraf flere af oplysningerne sidenhen var blevet berigtiget af kommunen selv.
Det er nu disse fejl og lovbrud, kommunen selv indrømmer.
- Det er stort, at de erkender det, men mine sønner og jeg har stadig brug for hjælp til at komme os over alt det, vi har været udsat for, siger Sandie Hansen.
Beklager fejl
I et brev til Sandie Hansen skriver vicekommunaldirektør i Langeland Kommune, Henrik Mott Frandsen:
- Undersøgelsen bekræfter, at du ikke har været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af de børnefaglige undersøgelser.
- Med baggrund i ovenstående, er det min opfattelse, at der i den videre behandling af Malthes og Noahs sag, bør ses bort fra de af 30. januar 2025 afsluttede børnefaglige undersøgelser. Meddelelse herom vil i umiddelbar forlængelse af dette brev, blive sendt til Odense Kommune.
Sandie Hansen er i dag flyttet til Odense Kommune.
Henrik Mott Frandsen beklager forløbet over for Sandie Hansen:
- Jeg må desværre konstatere, at vi har begået fejl. Det beklager jeg, og jeg er ked af den usikkerhed, forløbet og vores fejl har ført med sig.
TV 2 Fyn arbejder på en kommentar fra Langeland Kommune.
Det kulminerede, da daværende borgmester i Langeland Kommune Tonni Hansen (SF) i et interview med TV 2 Fyn i marts erkendte, at kommunen havde begået store fejl.
- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, udtalte borgmesteren.
Borgmester erkender store fejl i børnesager: - Jeg vil gerne undskylde
Vi skal tilbage til 2021. Her startede mareridtet for Sandie Hansen fra Langeland.
Kommunen tvangsfjernede hendes to nu tiårige sønner blandt andet på baggrund af forkerte psykiatriske diagnoser, som var skrevet ind i undersøgelsen.
Børnene er siden hjemgivet. I år flyttede familien til Odense, og her fik moren en ny børneundersøgelse med, som igen var behæftet med lovbrud og fejl.
Borgmester Tonni Hansen (SF) indrømmer tirsdag i TV 2 Fyns program ‘Spotlys’, at der er skete store fejl i flere børnesager i kommunen. Han giver derfor de berørte borgere en undskyldning.
Undskyldningen kommer efter den seneste udvikling i Sandies Hansens sag i Langeland Kommune, hvor TV 2 Fyn i februar kunne fortælle, at kommunen igen begået alvorlige fejl og lovbrud i forbindelse med familiens flytning til Odense.
- Det gør ondt inderst inde, at der er nogle børn, der har lidt overlast. Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune, siger han.
Allerede i sidste uge sendte vicekommunaldirektør et brev til Sandie Hansen, hvor han erkendte, at der var begået alvorlige fejl og undersøgelserne blev trukket tilbage.
Indrømmelsen kommer ni måneder efter, at Sandie Hansen lagde sag an mod Langeland Kommune i retten og krævede en erstatning på 350.000 kroner.
Borgmester sender undskyldning til familie efter lovbrud
Sandie Hansen er ikke den eneste borger på Langeland, der modtager borgmesterens undskyldning.
- Der er sket store fejl. Og det vil jeg gerne sige kæmpestort undskyld for. At min forvaltning på den måde har lavet forkert sagsbehandling, det er jeg dybt berørt af, siger borgmesteren.
I marts 2022 hed det sig ellers, at borgmesteren nægtede lovbrud i børnefjernelsessager og kaldte det en skrøne.
En udmelding, som borgmesteren står ved i interviewet, på trods af at han på daværende tidspunkt fra medierne var bekendt med mindst tre børne- og anbringelsessager, der vurderes fyldt med lovbrud og fejl.
- Jeg bygger mine oplysninger på det, som jeg får at vide fra min forvaltning, siger Tonni Hansen.
Til trods for at borgmesteren erkender fejl i sagsbehandlingen, mener han også, at kommunen har været udfordret.
- Vi har skiftet vores ledelse så mange gange. Alle kommuner slås nu om de samme socialrådgivere. Det er svært at få kontinuitet i en Familieafdeling, og det er ikke særlig sjovt for en borgmester at sidde og overvære de her ting, siger han.
Forvaltningen talte usandt
Ifølge borgmesteren har han ikke været bevidst om, at der har været lovbrud i børnefjernelsessager i Langeland Kommune.
- Når jeg får at vide, at der ikke er fejl i sager, stoler jeg på det, fortsætter han.
Det er til trods for, at Ankestyrelsen beordrede Langeland Kommune til at genåbne alle børnesager tilbage i 2022.
Men at der er forekommet fejl i sagsbehandlingen, skuffer ham.
Nu bliver der i kommunen ansat mere personale, så den enkelte sagsbehandling kommer ned på omkring 20 sager.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.
- Mit ansvar er det det øverste ansvar. Det siger styrelsesloven, og det er også det, jeg påtager mig, siger han.
Han mener dog, at han har truffet de rette beslutninger, ud fra de oplysninger, han har haft på de givne tidspunkter. Noget, journalisten flere gange udfordrer ham på.
Men når du blev bekendt med lovbrud fra borgerne, skulle du så ikke have reageret?
- Jeg har truffet mine beslutninger ud fra den viden, jeg har haft på det pågældende tidspunkt, siger han.
Undskyldningen ændrede dog ikke ved, at borger og mor til tvangsfjernet i Langeland Kommune Marianne Wandall Madsen gav Tonni Hansen en “afskedsgave”.
Hændelsen fandt sted, da den forhenværende borgmester takkede af ved sin afskedsreception i starten af december.
Fortvivlet mor giver afskedsgave til afgående borgmester: - Det har ødelagt vores liv
Efter otte år på posten takker Langelands afgående borgmester Tonni Hansen (SF) af med en afskedsreception mandag.
I en åben invitation på sin facebookside inviterer borgmesteren alle til at "være med til at festliggøre receptionen".
En af dem, der kommer for at tage afsked, er Marianne Wandall Madsen. Hun fik i 2021 tvangsfjernet sin søn i en af kommunens mange fejlbehæftede børnesager.
Og hun har en særlig gave til den afgående borgmester.
- Det er vigtigt for mig for at fortælle borgmesteren, hvad hans handlinger har haft af konsekvenser for mit og min søns liv. At vi ikke bare er en sag. At vi er rigtige, levende mennesker.
Bittersød afsked
På Tonni Hansens invitation til afskedsreceptionen på Facebook strømmer det ind med rosende ord fra borgere, der har sat pris på hans indsats som borgmester de forgangne år.
- Tak fordi du har passet på min fødeø i 8 år, skriver én.
- Du har klaret det så godt, Tonni, skriver en anden.
- Tak for din kæmpe indsats for SF og Langeland, skriver en tredje.
Men ifølge Marianne Wandall har Tonni Hansens indsats som borgmester været under al kritik.
Hun er en af de mange langelandske forældre, der har oplevet fejl eller lovbrud i behandlingen af kommunens anbringelsessager.
Blandt andet har den psykologfaglige undersøgelse, som Langeland Kommune brugte i grundlaget for tvangsanbringelsen, senere fået kritik af Ankestyrelsen, der satte spørgsmålstegn ved, om den overhovedet kunne anvendes, viser dokumentation, TV 2 Fyn har indsigt i.
“Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen”
Forløbet har sat dybe spor hos Marianne Wandall Madsen.
- Rent menneskeligt har jeg mistet alt. Jeg har mistet min søn. Jeg er blevet nødt til at droppe ud af min uddannelse, fordi jeg ikke havde kræfter til det. Jeg går til psykolog og lider af symptomer på PTSD, fortæller hun.
Maleri og personligt brev
Derfor har hun valgt at give Tonni Hansen en særlig afskedsgave: Et billede af et grædende barn, malet af den italienske kunstner Giovanni Bragolin. Og ikke mindst et personligt brev til Tonni Hansen der beskriver, hvad hun mener, forløbet har gjort ved hende og hendes søn:
- Han har ikke taget vare på de langelandske børn. Han har svigtet dem, og han har svigtet de langelandske forældre.
For uagtet, om det er kommunens fejl, der har resulteret i tvangsanbringelsen af hendes søn eller ej, så har håndteringen af fejlene fået Marianne Wandall Mandsen til at miste “al tillid til myndighederne”. Det er dog vigtigt for hende at understrege, at hendes kritik ikke er rettet mod mennesket Tonni Hansen, men hans indsats som borgmester.
- Jeg forstår ikke, hvorfor han ikke tidligere reagerede på oplysningerne om, at noget var helt galt i forvaltningen. Det kunne have sparet mig for meget smerte.
“En misforstået kritik”
Til TV 2 Fyn fortæller Tonni Hansen, at han ikke kan gå ind i enkeltsager, men at han gerne vil svare på den overordnede kritik, Marianne Wandall Madsen rejser:
- Det er simpelthen en misforstået kritik. For det er lige nøjagtigt mig, der har taget de relevante initiativer til at få genoprettet Familieafdelingen, der i dag kører godt.
Men kritikken lyder jo, at den indsats er kommet alt for sent?
- Det er en efterrationalisering. Jeg har til hver en tid forholdt mig til de oplysninger, jeg har haft, og handlet på dem, lyder det fra Tonni Hansen.
Stemmeslugeren, der blev ramt af en skandale
I mange år var der næsten ingen grænser for Tonni Hansens popularitet blandt vælgerne.
SF-politikeren og den tidligere fagforeningsmand blev første gang valgt som borgmester i noget nær en jordsskredssejr for SF ved kommunalvalget i 2017, hvor han fik hele 2189 personlige stemmer - over 20 procent af alle stemmer på Langeland. Han gentog succesen i 2021, hvor 1931 langelændere stemte personligt på ham.
Men i 2022 blev Langeland Kommune ramt af det, eksperter har betegnet som en socialretlig skandale, da det nu lukkede medie 24syv afdækkede en lovbrud og fejl i flere børne- og anbringelsessager i kommunen.
Blandt andet havde sagsbehandlere opdigtet diagnoser på forældrene og rettet og slettet i journalerne.
“Det er på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet”
Medieafdækningen førte til et stort pres fra oppositionen i Langelands kommunalbestyrelse, der krævede kommunens børnesager undersøgt. Men SF-borgmester Tonni Hansen nægtede dengang, at kommunen havde et generelt problem med sagsbehandlingen.
- Vi har ikke lovbrud i nogle børnefjernelsessager, det er en skrøne, der er opstået et eller andet sted, sagde han dengang til TV 2 Fyn.
Medieafdækningen førte senere til, at alle kommunens børnesager blev beordret genåbnet af Ankestyrelsen på grund af lovbrud.
Herefter fulgte et stærkt kritiseret forløb, hvor borgmester Tonni Hansen med SF og S brugte den såkaldte standsningsret og senere flertal i kommunalbestyrelsen til at gennemtvinge en undersøgelse, der ikke vurderede, hvorvidt afgørelserne i de fejlbehæftede børnesager var forkerte eller ej.
Undskyldning
Gennem årene har de fejlbehæftede børnesager været genstand for utallige samråd. Tidligere i år udtalte Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at Langeland Kommune er et “exceptionelt grelt eksempel” på uforsvarlig forvaltning.
“Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune.”
I marts i år - tre år efter, at de første sager kom frem i medierne - stillede Tonni Hansen op til et interview på TV 2 Fyn i forbindelse med historien om, at kommunen havde begået nye lovbrud i den profilerede Sandie Hansen-sag.
- Jeg vil gerne undskylde overfor de familier, der ikke har oplevet en ordentlig sagsbehandling i Langeland Kommune. Det er ikke den standard, jeg står på mål for. Det er ikke sådan, vi skal behandle vores borgere, siger borgmester Tonni Hansen.
Men den erkendelse kom altså på et meget sent tidspunkt, mente professor i forvaltningsret på SDU, Frederik Waage:
- Problemerne har jo hobet sig op i årevis, og man er nået til et punkt, hvor ministeren giver udtryk for manglende tillid til sagsbehandlingen i Langelands Kommune. Derfor er det sådan set på høje tid at stille spørgsmålet, om borgmesteren har levet op til sit ansvar for børn- og ungeområdet, sagde han dengang til TV 2 Fyn.
Tonni Hansens afskedsreception finder sted mandag d. 8. december kl 14.00 på Ørstedspavillionen i Rudkøbing.
Om Tonni Hansen
Født i Humble på Langeland i 1958.
Ufaglært. Tidlige formand af bla. 3F Sydfyn og LO Sydfyn.
Valgt som borgmester for Langeland for SF ved kommunalvalget i 2017 med 2189 personlige stemmer.
Genvalgt i 2021.
Valgte i sommeren 2024 at melde ud, at han ikke ville genopstille til valget i 2025.
Stopper officielt som borgmester d. 1 januar 2026. Herefter tiltræder konservatives Jørgen Nielsen som ny borgmester.
Privat er han gift og far til sønner.
Kilde: Langeland Kommune/TV 2 Fyn
- Selvfølgelig beklagelige
Den kommende chef for borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet er da også fuldt bevidst om områdets historik.
- Sagerne er selvfølgelig beklagelige, men det er mit klare indtryk, at man er godt i gang med at skabe en positiv forandring, og den støtter jeg op om, siger Peter Graversen, der ikke kan komme ind på, hvad han konkret vil gøre, for at skandalerne ikke gentager sig.
- Stedet er ved at få fodfæste, og nu er det tid til at se fremad, siger den kommende chef.
Peter Graversen kommer fra en stilling som arbejdsmarkedsdirektør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hans ansvarsområder kommer til at spænde fra det specialiserede socialområde og myndighedsopgaver til borgerservice, integration til beskæftigelse og virksomhedsservice.
Den omstridte “Familieafdelingen” ligger også under hans ansvarsområder.
Privat bor Peter Graversen i Odense med sin hustru og to af parrets fire børn.
Borger-, social- og arbejdsmarkedsområdet har stået uden chef siden midten af marts 2025, hvor Torben Lønberg blev opsagt.
kopieret!
Måske kender du ham fra sommerens Grøn-koncerter rundt omkring i Danmark?
Eller fra Folketinget, hvor han i 1994 blev valgt ind som løsgænger med en satirisk platform, der lovede ”bedre medvind på cykelstierne” og ”medgang i modgang”.
Eller fra danske film såsom Gamle mænd i nye biler og Krummerne – det er svært at være 11 år?
Der er tale om Jacob Haugaard, som man snart kan opleve i hovedrollen i den dobbelt Oscar-vindende amerikanske instruktør Alexander Paynes første europæiske film. Det er komediedramaet “Et sted derude”, som ovenikøbet er på dansk.
Det var en dansk caster, der kontaktede Jacob Haugaard.
- Jeg er blevet tilbudt at spille en sådan lidt vrangen 73-årig, ligesom jeg er, og i manuskriptet halter han ovenikøbet lidt, og det gør jeg også, for jeg gik i orkestergraven under en guitarsolo. Så det kan ikke passe bedre, siger han om den kommende opgave.
Tilfreds med karakter
- Jeg skal ligne sådan en bussemand, siger Jacob Haugaard, da han skal beskrive sin karakter i filmen.
Og det betyder desuden, at han hverken må klippe håret, skægget eller neglene. Det hele skal stå, forklarer han.
Men det har ingen betydning.
- Jeg synes, det er mig selv, siger han.
Første internationale rolle
Gennem en årrække har Jacob Haugaard været bosat på Vestfyn. Det er ikke ukendt for ham at lave film, det har han prøvet før - men ikke internationale film.
- Jeg stod et sted i livet, hvor jeg manglede et eller andet der ikke var ”Dum, dummere” eller ”Gøg og Gokke”, siger han.
Derfor er det også helt særligt, at han netop har landet hovedrollen.
- Det havde jeg aldrig troet, skulle ske for mig. Men jeg har et religiøst strejf, det står i Bibelen, at det vil komme til dem, der har tid og venter. Og det er sket for mig, siger Jacob Haugaard.
Optagelserne venter lige om hjørnet, nemlig i februar, og så må man ellers væbne sig med tålmodighed. Alexander Paynes kommende film ”Et sted derude”, forventes at få premiere i 2027.
kopieret!
Nyborg Slot sendte en efterlysning ud - og nu er Rasmus Lundblad Stæhr kommet slottet til undsætning.
Han er nemlig en af de flere end 35 personer, der har henvendt sig for at donere sit hår til en udstilling om konger og dronninger.
Malthe Noes
Rasmus Lundblad Stæhr inden klipningen.Malthe Noes
Rasmus Lundblad Stæhr efter klipningen.En beslutning, der gav den 32-årige en del sommerfugle i maven hos frisøren i dag - for hans familie har aldrig før set ham uden langt hår og skæg:
- Det er lidt angstprovokerende. Men nu prøver jeg bare at huske mig selv på, at nu har jeg truffet beslutningen, så nu er jeg bare nødt til at stå ved det.
Stemmerne er netop blevet talt op til Skoelvalget 2026, og resultaterne ligger nu klar.
På landsplan vinder Socialdemokratiet valget med i alt 23,03 procent af stemmerne efterfulgt af Liberal Alliance med 16,37 procent og Venstre med 9,83 procent af skoleelevernes stemmer.
På Fyn er det dog kun i fire ud af ti kommuner, at Socialdemokratiet kan erklære sig valgets største parti.
Se herunder, hvilke partier der klarede sig bedst i din kommune.
Disse partier vandt i de fynske kommuner
Assens: Liberal Alliance 25 procent, Dansk Folkeparti 14,13 procent, Socialdemokratiet 14,13 procent.
Faaborg-Midtfyn: Socialdemokratiet 19,21 procent, Radikale Venstre 16,01 procent, Dansk Folkeparti 15,44 procent.
Kerteminde: Venstre 40,9 procent, Det Konservative Folkeparti 36,36 procent, Socialdemokratiet 13,64 procent.
Langeland: Venstre 59,26 procent, Liberal Alliance 12,59 procent, Socialdemokratiet 8,15 procent.
Middelfart: Venstre 29,54 procent, Liberal Alliance 25,23 procent, Socialdemokratiet 15,69 procent.
Nordfyns: Venstre 57,82 procent, Socialdemokratiet 16,33 procent, Enhedslisten 7,48 procent.
Nyborg: Liberal Alliance 33,33 procent, Socialdemokratiet 32,14 procent, Venstre 7,74 procent.
Odense: Socialdemokratiet 21,42 procent, Liberal Alliance 19,9 procent, Enhedslisten 11,01 procent.
Svendborg: Socialdemokratiet 35,59 procent, Dansk Folkeparti 11,78 procent, Enhedslisten, 11,78 procent.
Ærø: Socialdemokratiet 44,44 procent, Moderaterne 22,22 procent, Alternativet 11,11 procent.
Få den fulde appoplevelse
Hent vores app og gå ikke glip af de vigtigste fynske nyheder
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her