En måned efter, at bostedet Mellemstoppet landede årsregnskabet for 2023 med et overskud på 6,3 millioner kroner efter skat, sendte ejeren en mail ud til flere af sine medarbejdere, hvor der blandt andet stod:

- For at komme igennem den kommende tids væsentlige nedgang i både personaletimer og økonomi finder vi os nødsaget til at ændre nogle vilkår i ansættelseskontrakten …

- Fra sygdom med løn overgår det nye vilkår til at der ikke længere er løn under sygdom…

Skrev medarbejderne ikke under på, at de ikke længere ville få løn under sygdom, ville det blive betragtet som en opsigelse.

Ingen løn under sygdom er et af flere kritisable forhold på Mellemstoppet, som flere anonyme og tidligere medarbejdere har fortalt om til Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn. 

En ubehagelig besked, som den i mailen fra ejeren, var ikke usædvanlig, og det skete også i perioder, at de var færre på arbejde, end de burde være i forhold til, hvor mange medarbejdere borgerne var normeret til, fortæller de uafhængigt af hinanden.

I februar 2024 fik Mellestoppet så også et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi der ikke var gennemført en lovpligtig arbejdspladsvurdering, der måler på arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. 

I søgelyset

Mellemstoppet har i et par uger været i mediernes søgelys, blandt andet på grund af det store overskud.

- Det er rigtig, rigtig usædvanligt, som Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, sagde.

Ifølge sidste års budget, som Socialtilsynet havde godkendt, skulle Mellemstoppet være kommet ud med et overskud på godt en halv million kroner. Men i et skriftligt svar forklarede ejeren, Raafat Jawad El-Soussi, at den store afvigelse skyldtes en "højere belægning, end vi havde regnet med." Heriblandt nogle soloprojekter med en høj normering.

Det svar harmonerer imidlertid dårligt med tal, der fremgår af det udvidede regnskab, vi har fået aktindsigt i. Her kan man læse, at 3,5 millioner kroner af overskuddet er hentet ved, at bostedet sparede på de budgetterede omkostninger til personale, mens indtægterne i mindre grad afveg fra budgettet.

Tør ikke stå frem

De tidligere og nuværende medarbejdere tør ikke stå frem her, fordi de er bange for, at det får konsekvenser for deres arbejde i branchen fremover.

Niels Glavind, senioranalytiker i Bureau 2000, der står bag analyser af udviklingen på bosteds-området, vurderer dog - alene på baggrund af dokumentation for besparelser på medarbejdersiden, mailen til medarbejderne og påbuddet fra Arbejdstilsynet, at arbejdsforholdene er bekymrende.

- Det er bekymrende, når man som her skærer i den socialpædagogiske indsats. Bostedet har at gøre med en gruppe unge, der har muligheder. De mistrives, men med den rigtige indsats, kan de komme videre i livet. Uden den risikerer de at blive hængende i systemet og få et dårligere liv, siger han.

Plejemor genkender billedet

Af materialet i aktindsigten kan man også se, at Mellemstoppet sparede to millioner kroner på omkostninger til beboere. Det kommer ikke bag på en pårørende til en af de tidligere beboere, 21-årige Bolette Sørensen. Hun boede på Mellemstoppet i hele 2023. 

Bolette Sørensen har tidligere fortalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hun oplevede, det var svært at få den hjælp, hun havde brug for. Hendes selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, kalder derfor besparelserne for triste.

– Men det harmonerer med det, vi oplevede. Til sidst var det sådan, at Bolette selv skulle sørge for at købe plaster til, når hun havde selvskadet. Det var et chokerede menneskesyn i mine øjne, siger hun.

Kommunen har et ansvar

Senioranalytiker Niels Glavind peger på, at kommunerne bør holde øje med, om de får det, de betaler for, når de køber en plads på et bosted.

- Det er op til kommunen at lave aftaler med botilbuddene, så kvaliteten reelt sikres, men noget tyder på, at det ikke er sket her. Og der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde øje med det faglige niveau, konstaterer han.

Udviklingen i samfundet, hvor flere unge mistrives, har også skabt et nyt behov.

- Men kommunerne har ikke kunnet etablere nye bosteder i takt med det stigende behov. Derfor er private bosteder blevet den nemme løsning, der kan opfylde behovet, forklarer Niels Glavind.

Hanne Ellegaard, kredsformand Socialpædagogerne Lillebælt, peger også på, at kommunerne har et ansvar for de borgere, de har anbragt:

- Socialtilsynet skal selvfølgelig sikre, at alt foregår, som det skal på et bosted. Men kommunerne har også et indirekte ansvar i forhold til, at deres samarbejdspartnere opfører sig, som de skal, siger hun.

Rådmand vil stramme op

Christoffer Lilleholt (V), rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, har tidligere talt om at se nærmere på, hvilke muligheder politikerne har for at gøre det personrettede, kommunale tilsyn bedre.

- Og så har jeg tænkt mig at tage en dialog med udvalget om, hvorvidt vi skal arbejde hen imod at få vores eget tilbud i forhold til nogle af de målgrupper, hvor vi har mange borgere. Vi har i stigende grad behov for at have den større fleksibilitet, det giver at have vores eget sted, siger han.

Han har dog ikke problemer med private firmaer, der skaber en overskudsforretning.

- Så længe de leverer den billigste pris i markedet til den aftalte kvalitet. Men der er tilfælde, hvor vi er i tvivl om, hvorvidt kvaliteten har haft det niveau, vi havde aftalt.

- Der er ikke trukket udbytte

Direktøren for Mellemstoppet, Raafat Jawad El-Soussi er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel om et interview. Noget tyder dog på, at der bliver handlet i forhold til kritisable forhold for medarbejderne. I hvert fald fik nogle for ganske nylig besked om, at de igen kan få løn under sygdom.

Direktøren har tidligere svaret på kritikken i forhold til det markante overskud.

- Der er på intet tidspunkt trukket udbytte. Pengene bruges alene på vores unge mennesker.

- Planerne med egenkapitalen (der i 2024 landede på 8,2 mio. kr., red.) er at skabe endnu flere varme og trygge hjem, for de mest sårbare, udvikle virksomheden i form af nye matrikler, og på et tidspunkt nye målgrupper, alt afhængigt af efterspørgslen fra kommunerne landet over.

Mellemstoppet er det bosted på Fyn, der i 2023 genererede et af de største overskud.

I faktaboksen herunder kan man se, hvordan Mellemstoppet skiller sig ud i forhold til de andre bosteder inden for branchen.

Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.

En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.

For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel. 

For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.

Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.  

- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.

Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med: 

- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:

- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.

Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming

Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn. 

Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.

- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.

Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.

Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.

Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:

- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. 

I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."

Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.

Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner. 

Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.

Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år. 

Selskabet er nu under konkursbehandling.

Direktør som sunket i jorden

TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.

Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså. 

- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.

Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet. 

- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.

Det kan være indbringende at være bosted med kommunale kunder. Bostedet Mellemstoppet i Odense havde sidste år et overskud på 6,27 millioner kroner. Det svarer til tæt på 20 procent efter skat af deres omsætning. Det viser et kig i stedets regnskaber. 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet har kun få gange i sin karriere set så stort et overskud på et bosted.

- Det er rigtig, rigtig usædvanligt. Det er 200.000 kroner for hver million kroner, de har i omsætning, der er endt som overskud, siger han.

Onsdag kunne TV 2 Fyn fortælle om 21-årige Bolette Sørensen, der boede i 14 måneder på bostedet Mellemstoppet, hvor hun oplevede, at personalet på stedet ikke havde tid til at hjælpe hende. Et ophold der kostede Odense Kommune 125.000 kroner hver måned. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger, Bolette Sørensen og hendes nærmeste havde.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, siger Bolette Sørensen, der undrer sig over, at bostedet kunne tjene så mange penge. 

Også i det forrige regnskabsår tjente Mellemstoppet mange penge. I 2022 var overskuddet på på 16 procent af omsætningen. Det var dog mere forventeligt, da virksomheden var af nyere dato og havde brug for penge på kontoen til uforudsete udgifter.

Ingen regler

Der er ingen regler for, hvor stort et overskud private bosteder må have. Havde det derimod været et kommunalt eller regionalt bosted, ville andre regler gøre sig gældende. De offentlige bosteder må ikke have et overskud på mere end fem procent. Lander deres overskud på mere end det, skal det indgå i næste års budget.

Mellemstoppet havde imidlertid ikke, i det budget, de afleverede til socialtilsynet, budgetteret med mere end fem procent i overskud. Når private bosteder som Mellemstoppet så får større overskud, end budgettet viste og Socialtilsynet godkendte, er der ifølge Per Nikolaj Bukh få ting, der kan gøre sig gældende.

- Stedet kan have budgetteret med færre fyldte pladser, men så blev de fyldt op alligevel, og så voksede indtægterne. På den anden side er det næsten kun omkostninger til det borgervendte personale, de kan regulere. Så når overskuddet er så stort i forhold til det budget, de har afleveret til tilsynet, så er der typisk, fordi der har været færre medarbejdere til at tage sig af beboerne, forklarer professoren.

Kan de få penge tilbage?

Kommuner, der betaler for at have borgere boende på bosteder, kan ikke kræve at få del i bostedets overskud, fortæller Per Nikolaj Bukh. Det er op til bostedet at beslutte det.

- Formelt set har kommunen ikke ret til at få penge tilbage, men de kan gå i dialog med stedet om det. Der findes enkelte tilbud i Danmark, som betaler tilbage til kommunerne, hvis overskuddet er større, end de regnede med, siger Per Nikolaj Bukh.

Hvad kan ejeren gøre med den egenkapital, der nu er i hans private firma? 

- Han kan i princippet udlodde pengene til sig selv, eller han kan lade dem stå og bruge dem til at investere i udvidelse af tilbuddet. Det er vanskeligt for tilsynet at forhindre ejeren af et privat opholdssted at tage penge ud som udbytte. Tilsynet kan påtale det i næste års tilsynsrapport og skrive, at de i stedet kunne have været brugt til noget socialfagligt, der kom beboerne til gode.

Mellemstoppets daglige leder Semra Adilovic understreger i et skriftligt svar til TV 2 Fyn, at der ikke er trukket en enestre krone ud i udbytte gennem årene, og hun understreger, at lønningerne på både personale- og ledelsesomkostninger er godkendt af tilsynet uden anmærkninger.

- Socialtilsynet har lige godkendt vores seneste regnskab. Vi vil i samarbejde med vores bestyrelse tage en dialog i forhold til, hvordan overskuddet bedst muligt fortsat bruges på de unge samtidig med, at vi sammen med vores revisor og tilsynet løbende vil kigge på, at stabilisere vores budget og regnskab, skriver hun. 

Socialtilsyn Midts rapporter fra deres besøg på Mellemstoppet har alle stemplet "Godkendt".

Odense Kommune har afvist at svare på, hvordan de sikrer sig, at de får den kvalitet, de betaler for, når de placerer et barn eller en ung på et bosted.