Odense Kommune har med sociale klausuler igennem 10 år stillet krav til sine leverandører om ordentlige løn- og arbejdsforhold. Men når det kommer til private bo- og opholdssteder, er der lige nu ingen eller meget få krav i den retning.
Derfor får det ikke umiddelbart konsekvenser, at bostedet Mellemstoppet i Odense, som beskrevet af Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn, fjernede løn under sygdom for flere ansatte.
Det er ikke noget Hanne Ellegaard, kredsformand fra Socialpædagogerne (SL), bryder sig om:
- Vi samarbejder med Odense Kommune for at undgå social dumping på området. Kommunen har et ansvar for at sikre sig, at de bosteder, man arbejder sammen med, behandler deres medarbejdere ordentligt. Desværre tyder noget på, at Odense Kommune i dette tilfælde ikke har holdt fast i de værdier, siger hun.
Til sammenligning har arbejdsklausuler på andre områder for eksempel betydet, at kommunalt ansatte i arbejdstiden ikke må bruge ni ud af ti restauranter og caféer i Odense, fordi de ikke lever op til de krav.
Det er kompliceret
Men sagen er ikke så enkel, forklarer Cecilie Schwartz Førby, udbuds- og kontraktchef i Borgmesterforvaltningen.
- Vi har den udfordring, at de lovgivninger, som borgerne bliver visiteret efter, har forrang for Odense Kommunes politiske beslutning om at bruge arbejdsklausuler. Det betyder, at bo- og opholdssteder ikke kan pålægges at tiltræde arbejdsklausulen, da borgerens behov kommer først. Det er medvirkende til, at det længe har været svært at få bo- og opholdssteder til at tiltræde arbejdsklausulen.
Selv, hvis man som privat bo- eller opholdssted har tiltrådt en arbejdsklausul, er det så godt som umuligt at føre generelle sager:
- Det særlige ved arbejdsklausuler på dette område er, at de gælder for kontrakten for en enkelt visiteret borger og dermed kun gælder for det personale, der arbejder med lige netop denne borger, forklarer Cecilie Schwartz Førby.
Initiativ på vej
Et sidste forhold, som komplicerer forholdet yderligere, er, at der ikke findes en reference-overenskomst med en mindsteløn og ansættelsesforhold, som kommunens kontrolenhed kan forholde sig til.
Bosteds-bossernes tag-selv-bord
Det er der til gengæld inden for eksempelvis bygge- og anlægsbranchen, hvor kontrolenheden har adskillige sager. De begrænsninger får dog ikke enheden til at give op, fortæller Cecilie Schwartz Førby.
- Vi arbejder faktisk på en arbejdsklausul, der er specifik for det her område. Målet er at tage højde for de omstændigheder, der begrænser og komplicerer vores arbejde, og med det håber vi at få så mange som muligt til at tiltræde arbejdsklausulen.
Stærkt kritisable forhold
Bosteds-området kan udefra set godt ligne et eldorado for lykkejægere, der ønsker at åbne egen virksomhed og modtage borgere, som de bliver betalt godt for. For så efterfølgende at presse lønnen for de medarbejdere, der skal stå for det socialfaglige arbejde.
Ofte er medarbejderne her heller ikke medlem af en fagforening.
Alligevel mener Hanne Ellegaard ikke, at en mindsteløn skulle gøre en forskel for arbejdet med sociale klausuler.
- Vi ønsker slet ikke at lægge os fast på en mindsteløn, fordi det vil blive en udfordring at ændre på den og forhandle den op. Vi forhandler i stedet med arbejdsgiverne, og det fungerer, siger hun.
-Hvorfor har I dårlig fat i området for ansatte på bosteder?
- Det handler om, at mange kan lide at være selvtilrettelæggere og selv styre, deres arbejdsliv. Men jeg vil sige, at vi får bedre og bedre fat i området. Vi arbejder blandt andet med at få tillidsrepræsentanter ind på de mindre private bosteder, hvor det har været svært for os. For fem år siden havde vi en eller to på de steder, nu er der 15, siger hun.
Flere af de historier, som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn og adskillige andre store medier har afsløret over det seneste års, viser, at bagmændene ofte ikke har haft de nødvendige kvalifikationer til at drive stedet forsvarligt og de ansætter medarbejdere uden de rette kvalifikationer.
Loft på vej?
Flere af de steder er efterfølgende blevet lukket af Socialtilsynet, som skal sikre, at reglerne på området bliver overholdt. Filteret, der skal sortere lykkejægerne fra. Er en virksomhed først godkendt skal kommunerne bruge den, hvis man vurderer, at den leverer den bedste løsning til pengene.
Der findes til gengæld ikke et takstloft på området, som man kender det fra ældreområdet, men det kan dog være på vej, har Rosa Eriksen fra Moderaterne tidligere forklarer til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende:
- I den aftale, der hedder ”Sammen om handicap”, laver vi en dataindsamling på, hvad botilbud og bosteder koster. Når vi har gennemsigtighed i økonomien vil vi lave en takstmodel for at finde ud af, hvad de forskellige ting koster. Og i sidste ende vil vi lave et takstloft, der giver en indikation af, hvor meget de her tilbud maksimalt må koste.
Et ny undersøgelse fra VIVE viser, at 63 procent af kommunernes udgifter til botilbud i dag går til køb af pladser hos eksterne leverandører.
Kommunerne brugte i 2023 sammenlagt 24 milliarder kroner på botilbud - mere end halvdelen af de samlede kommunale udgifter til voksensocialområdet.